Tilpasning til klimaændringerne

Denne grønbog er indledningen på en høring og Den Europæiske Unions fremtidige politik for tilpasning til klimaændringerne. Kommissionen fremlægger baggrunden for, at det er nødvendigt at gribe ind, og hovedretningslinjerne for disse foranstaltninger.

DOKUMENT

Kommissionens grønbog af 29. juni 2007: Tilpasning til klimaændringerne - hvad kan der gøres på EU-plan [KOM(2007) 354, endelig udg. - ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Kommissionen fremlægger i sin grønbog de overordnede retningslinjer for EU's indsats for at tilpasse EU til klimaændringerne og stiller en række spørgsmål, hvor de interesserede parter vurderer, om Kommissionens forslag er tilfredsstillende, passer til deres forventninger til EU's prioriteringer og stiller eventuelle supplerende forslag. På grundlag af bidragene og reaktionerne på grønbogen, som skal indsendes senest 30. november 2007, vil Kommissionen fastlægge de fremtidige foranstaltninger på dette område.

Den Europæiske Unions (EU's) politik sigter mod at mindske klimaændringernes virkning ved at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 2 °C i forhold til niveauet før industrialiseringen. Virkeliggørelsen af denne målsætning forudsætter en kraftig reduktion af drivhusgasemissioner som fastlagt i EU's strategi for klimaændringerne og vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2007.

Nødvendigheden af at Europa tilpasser sig

Under alle omstændigheder er klimaændringerne uundgåelige og vil få store følger, bl.a. på grund af temperaturstigningen og den øgede nedbørsmængde, vandknapheden og det øgede antal orkaner og storme. Foranstaltningerne til afbødning af klimakonsekvenserne skal suppleres med tilpasningsforanstaltninger, hvis disse følger skal håndteres. Tilpasningen skal være rettet både mod aktuelle og kommende ændringer, som skal foregribes.

Blandt følgerne af klimaændringerne på globalt plan nævner Kommissionen især tørke og oversvømmelser, forringet adgang til drikkevand, tab af biodiversitet og forringelse af økosystemerne, øget risiko for hungersnød, befolkningsflytninger på grund af stigende vandstand i floddeltaer og have samt følger for sundheden på grund af den øgede hyppighed af ekstreme vejrbegivenheder og stigningen i forekomsten af sygdomme, der er betinget af klimaforhold.

I Europa er gennemsnitstemperaturen allerede steget med næsten 1 °C i de sidste hundrede år, og det har lavet om på nedbørsmønstret: i nogle regioner regner og sner det mere, mens andre oftere udsættes for tørke. De mest sårbare områder i Europa er det sydlige Europa og hele Middelhavsområdet, bjergegne, kystområder, tæt befolkede flodsletter, Skandinavien og Arktis.

De økonomiske sektorer, der er afhængige af klimaet, vil i høj grad mærke klimaændringerne. Det gælder f.eks. landbrug, skovbrug, turisme ved kyster og i bjerge samt sundhedssektoren, finanssektoren og forsikringssektoren. Energisektoren og energiforbruget påvirkes også, især på grund af de faldende mængder vand til produktion af vandkraft og til køling af termiske og nukleare kraftværker i områder, hvor nedbøren bliver knappere, eller hvor tørre sommerperioder bliver hyppigere, samt som følge af øget risiko for energiinfrastrukturen på grund af storme og oversvømmelser og den stigende efterspørgsel efter energi til klimaanlæg.

Det vil være meget mindre dyrt at tilpasse EU til klimaændringerne end at udbedre de skader, som dette fænomen vil medføre. Det fremgår bl.a. af Stern-rapporten (EN) og resultaterne af de undersøgelser, som Det Fælles Forskningscenter har foretaget i forbindelse med (EN). I de tilfælde, hvor vi har tilstrækkelig tillid til prognoserne for klimakonsekvenserne, må vi derfor starte tilpasningsindsatsen allerede nu.

Alle, den enkelte borger såvel som beslutningstagerne, alle i den private og den offentlige sektor, kan spille en vigtig rolle i tilpasningsindsatsen. Foranstaltningerne skal gennemføres på det mest hensigtsmæssige niveau og skal indbyrdes supplere hinanden, hvilket forudsætter et samarbejde mellem de offentlige myndigheder. På nationalt plan kan vægten f.eks. lægges på at forbedre katastrofe- eller krisehåndteringen, især i form af risikoforebyggelse (f.eks. ved hjælp af kortlægning af sårbare områder) og hurtig indsats i tilfælde af katastrofer, samt udarbejdelse af tilpasningsstrategier. På regionalt plan er fysisk planlægning et vigtigt område, hvor der kan gøres en stor indsats for at afbøde klimaændringernes følger. På lokalt plan skal indsatsen være koncentreret om praktiske måder at forvalte og udnytte jorden på samt om at skabe en større bevidsthed i befolkningen. Men kompetencen er ikke fordelt på samme måde i medlemsstaterne. Derfor er det vanskeligt at generalisere disse eksempler.

Det europæiske niveau har den fordel, at man kan indføre en integreret, koordineret strategi og dermed håndtere de grænseoverskridende følger, som berører mange forskellige politiske områder, hvor EU har en stor indflydelse.

EU's indsats for tilpasningen

På EU-plan er der fastlagt en firestrenget tilgang: Umiddelbar handling i EU, når der er indhentet tilstrækkelig viden, integration af tilpasningen i EU's eksterne indsats, øget viden på områder, hvor dette er nødvendigt, samt deltagelse af alle interessenter i udarbejdelsen af tilpasningsstrategier.

Det første område - tidlig indsats: allerede nu kan tilpasning til klimaændringer integreres i lovgivningen og de forskellige politikker. Denne integration vedrører de sektorer, som bliver kraftigt påvirket af klimaændringerne, f.eks. landbrug og skovbrug, transport, sundhed, vand, fiskeri, økosystemer og biodiversitet samt nogle tværgående områder såsom evaluering af indvirkningen og beskyttelse af borgerne. Samtidig skaber tilpasningen nye afsætningsmuligheder for teknologi og udviklingsprodukter for industrien og på tjenesteydelsesområdet.

Desuden kan tilpasningen integreres i EU's finansieringsprogrammer og projekter, der finansieres via EU-midler, såsom infrastrukturprojekter. Det drejer sig f.eks. om Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fiskerifond og programmet LIFE+.

Og allerede nu kan der indføres nye politiske løsninger. I 2009 håber Kommissionen således at foretage en systematisk undersøgelse af klimaændringernes følger på alle EU's indsatsområder og EU's regelsæt samt stille forslag til nye, konkrete foranstaltninger. Mulighederne for teknologisk udvikling i tilknytning til tilpasningen skal også undersøges i tæt samarbejde med den private sektor. Der vil i fremtiden skulle afsættes flere midler til at udbedre de skader, der skyldes klimaændringerne, og derfor skal der findes nyskabende løsninger for forsikrings- og finanssektoren.

Vedrørende den anden hjørnesten mener Kommissionen, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan spille en vigtig rolle her, hvilket også gælder bilaterale eller multilaterale relationer - trods landenes forskellige situation. Udviklingslandene er meget sårbare, og de fattigste lande er dem, der bliver hårdest ramt af klimaændringerne. Derfor skal de udviklede lande på grund af deres historiske ansvar for akkumuleringen af størsteparten af drivhusgas i atmosfæren støtte deres tilpasning gennem erfaringsudveksling og strategierne for fattigdomsbekæmpelse, planlægning, finansiering og de eksisterende partnerskaber. Støtten kan ydes inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer, EU's handlingsplan om klimaændringer (es de en fr) og udvikling og den globale klimaalliance.

Samarbejde og dialog med nabolandene skal styrkes, bl.a. inden for rammerne af naboskabspolitikken, men også med andre industrilande med samme problemer som EU. Endelig skal udvekslingen af varer og tjenesteydelser, især vedrørende miljøteknologi, udvikles.

Vedrørende den tredje hjørnesten mener Kommissionen, at det med en integreret, tværsektoriel og global forskningsstrategi vil være muligt at mindske usikkerheden ved prognosernes nøjagtighed, følgerne af klimaændringerne og omkostninger og fordele ved tilpasningsforanstaltningerne. Kommissionen anbefaler bl.a. forskning i globale, integrerede metoder, langsigtede indikatorer og modeller, forbedring af prognoserne på regionalt og lokalt plan, bedre adgang til eksisterende data, detaljeret analyse af klimaændringernes følger for økosystemerne og midler til at øge sidstnævntes modstandsdygtighed, fremme af informationssystemer samt styrkelse af samarbejdet mellem forskere i og uden for Europa.

Med hensyn til den fjerde hjørnesten mener Kommissionen, at det er nødvendigt at skabe en struktureret dialog med de berørte parter og civilsamfundet om nødvendigheden af at tilpasse Europa, og især med parter fra de økonomiske sektorer, der bliver mest berørt af klimaændringerne. Kommissionen vil oprette en europæisk rådgivergruppe for klimatilpasning bestående af beslutningstagere, forskere og repræsentanter for organisationer i civilsamfundet. Gruppen skal fremsætte bemærkninger om arbejdet i en række specialarbejdsgrupper, der arbejder under Kommissionen.

See also