Den Europæiske Union fastsætter mål for reduktion af visse forurenende stoffer og udbygger lovgivningen om luftforurening efter følgende to hovedlinjer: forbedring af Fællesskabets miljølovgivning og hensyntagen til luftkvalitetsproblemer i de tilknyttede politikområder.

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. september 2005: « Temastrategi for luftforurening» [KOM(2005) 446 - Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Med henblik på at nå "et luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for sundhed og miljø" er temastrategien et supplement til den gældende lovgivning. Den fastlægger målene for luftforurening og foreslår foranstaltninger til at nå dem inden 2020: modernisere den gældende lovgivning, fokusere på de mest skadelige forurenende stoffer og i større grad inddrage de sektorer og politikområder, der kan få indvirkning på luftforureningen.

Luftforurening skader i alvorlig grad folkesundheden og miljøet: luftvejsproblemer, for tidlige dødsfald, eutrofiering * og forringelse af økosystemer på grund af deponeringer af kvælstof og sure stoffer er nogle af dette problems følger, der både er lokale og grænseoverskridende.

De forurenende stoffer, der forårsager størst bekymring for folkesundheden, er troposfærisk ozon * og især partikler * (navnlig fine partikler, de såkaldte PM2,5).

Den valgte strategi udstikker sundheds- og miljømålsætninger og emissionsreduktionsmål for de væsentligste forurenende stoffer. Disse målsætninger skal nås i faser; de vil gøre det muligt at beskytte EU's borgere mod eksponering for partikler og ozon i luften, og europæiske økosystemer vil blive bedre beskyttet mod sur nedbør, overskud af nærende kvælstof og ozon.

I forbindelse med udarbejdelsen at strategien var det ikke muligt at fastsætte et risikofrit niveau for udsættelse for partikler og troposfærisk ozon. En væsentlig reduktion af disse stoffer vil få gunstige virkninger for folkesundheden og vil ligeledes være gunstig for økosystemerne.

Strategien fastsætter konkrete langsigtede mål (2020) i forhold til situationen i 2000:

For at nå disse mål er det nødvendigt at reducere emissionerne af SO2 med 82 %, NOx med 60 %, flygtige organiske forbindelser * (VOC) med 51 %, ammoniak med 27 % og primære PM2,5 (dvs. dem der udledes direkte til luften) med 59 % i forhold til 2000-niveauerne.

Iværksættelsen af strategien vil medføre en gradvis forøgelse af omkostningerne i forhold til udgifterne forbundet med de nuværende foranstaltninger. Disse forøgede omkostninger skulle beløbe sig til 7,1 mia. euro om året fra 2020.

På sundhedssiden anslås de besparelser, der opnås ved hjælp af denne strategi, til 42 mia. euro om året. Antallet af for tidlige dødsfald skulle falde fra 370 000 i 2000 til 230 000 i 2020 (mod 293 000 i 2020 uden gennemførelsen af denne strategi).

Hvad miljøet angår, findes der ikke nogen anerkendt metode til at anslå den indtrådte forringelse af økosystemer i penge og heller ikke, hvilke fordele der måtte opnås takket være strategien. De positive følger på dette område skulle dog blive betydelige alene af den grund, at mindskelsen af sur nedbør og af den nærende kvælstoftilførsel bl.a. vil føre til en bedre beskyttelse af biodiversiteten.

Forenkling af lovgivningen er et af de væsentligste aspekter på dette område. Strategien ledsages således af et forslag til revision af lovgivningen om luftkvaliteten, der går ud på at samle rammedirektivet, det andet og tredje datterdirektiv og beslutningen om informationsudveksling i en retsakt.

Lovgivningen om partikler suppleres med fastsættelse for fine partikler (PM2,5) af en tærskelværdi på 25 g/m³ og et midlertidigt reduktionsmål på 20 %, der skal nås mellem 2010 og 2020.

Strategien fastsætter ligeledes en revision af lovgivningen om de nationale emissionslofter, forlængelse af nogle frister for iværksættelse af visse lovbestemmelser på visse strenge betingelser, modernisering af meddelelsen af oplysninger og udbygning af overensstemmelsen med de andre miljøpolitikker.

Energisektoren kan bidrage til at mindske de skadelige emissioner. Der er bl.a. fastsat nogle mål for fremstilling af energi og elektricitet fra vedvarende energikilder (henholdsvis 12 % og 21 % inden 2010) og for biobrændstoffer, og disse er vigtige faktorer. Strategien taler desuden for at udvide IPPC-direktivet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne til at omfatte mindre fyringsanlæg. Opstilling af standarder for mindre opvarmningssystemer indgår ligeledes i det nye direktiv om energiforbrugende produkter. Det bør ifølge strategien ligeledes undersøges, hvordan man kan mindske VOC-emissionerne fra tankstationer.

På transportområdet fastsætter strategien nye forslag vedrørende reduktion af emissioner fra nye personbiler og mindre erhvervskøretøjer, såvel som fra lastbiler. Den påtænker desuden at forbedre procedurerne for godkendelse af køretøjer og andre foranstaltninger hvad angår differentierede afgifter og gamle køretøjer. Kommissionen påtænker i øvrigt at udarbejde en meddelelse om mindskelse af luftfartens virkningerne for klimaændringer. Strategien fastsætter endvidere, at hvad skibsfart angår, bør forhandlingerne i IMO videreføres, skibe bør i større omfang anvende strømforsyningen i havn, og der skal generelt tages hensyn til luftforureningsaspekter i forbindelse med finansiering af programmer som Marco Polo.

På landbrugsområdet opfordrer strategien til at fremme foranstaltninger til at mindske kvælstofindholdet i dyrefoder og gødning. Regler og forslag vedrørende udvikling i landdistrikterne fastsætter desuden muligheder for at mindske ammoniakemissionerne fra landbruget, bl.a. gennem modernisering af bedrifterne. Den igangværende reform af reglerne for samhørighedsinstrumenterne indeholder ligeledes forslag til at fremme imødekommelsen af strategiens målsætninger.

Der opfordres i strategien til at tage hensyn til luftkvalitetsproblemerne i internationale og bilaterale organer.

Strategien for luftforurening er en af de syv temastraterier, der er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram vedtaget i 2002. Det er den første af disse strategier, der er blevet formelt vedtaget af Kommissionen.

Den er resultatet af undersøgelser foretaget inden for rammerne af programmet "Ren luft i Europ" (Clean Air For Europe - CAFE) og af de forskellige rammeprogrammer for forskning, og den er blevet vedtaget efter omfattende høringer, af bl.a. Europa-Parlamentet, ikke statslige organisationer, industrien og enkeltpersoner.

Retsaktens nøglebegreber

Eutrofiering: overskud af nærende kvælstoffer (ammoniak og kvælstofoxid), der forstyrrer plantevæksten og filtreres til ferskvandsområder, der i begge tilfælde medfører tab af biodiversitet.
Troposfærisk ozon: ozon, der opstår af kemiske reaktioner mellem flygtige organiske forbindelser (VOC) og kvælstofoxid (NOx) under påvirkning af solens stråler, og som samler sig i lave luftlag.
Partikler: støv, der udledes i forbindelse med menneskets aktiviteter (primære partikler), eller som dannes i luften (sekundære partikler) af forskellige luftarter, såsom svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx) og ammoniak (NH3). Partiklerne er af forskellig størrelse: store partikler (PM10) måler fra 2,5 til 10 m i diameter, medens fine partikler (PM2,5) måler under 2,5 µm i diameter.
e organiske forbindelser (VOC): kemiske forbindelser baseret på kul, der udledes i luften fra naturlige kilder eller fra menneskets aktiviteter (f.eks. anvendelse af opløsningsmidler, malinger og lakker, oplagring af transportbrændstoffer og anvendelsen heraf på tankstationer og fra køretøjers udstødningsgasser).