I dette rammedirektiv fastlægges de grundlæggende principper for en fælles strategi til opstilling af mål for luftens kvalitet med henblik på at forebygge eller mindske de negative virkninger af luftforurening for sundhed og miljø og på at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne og holde befolkningen underrettet herom på grundlag af varslingstærskler og desuden at forbedre luftkvaliteten, når den ikke er tilfredsstillende.

For at opretholde og forbedre luftkvaliteten fastlægger direktivet grundprincipperne for at:

Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter grænseværdier * og tærskelværdierne * for forureningsvarsling for følgende forurenende stoffer * (jf. afsnittet "Tilhørende retsakter"):

Luftkvaliteten kontrolleres på medlemsstaternes samlede område. Vurderingen foretages ved hjælp af forskellige metoder: dels måling, dels matematisk modelopstilling, dels en kombination af disse to metoder, dels skøn. Denne vurdering er obligatorisk for bymæssige områder med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller de områder, hvor koncentrationerne nærmer sig grænseværdierne.

Hvis grænseværdierne overskrides, skal medlemsstaterne opstille et program, der gør det muligt at nå grænseværdierne inden for en fastsat frist. Dette program, som skal være tilgængeligt for offentligheden, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

Medlemsstaterne skal opstille en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor forureningsniveauerne overskrider grænseværdierne.

I tilfælde af overskridelse informerer medlemsstaterne befolkningen og sender Kommissionen alle relevante oplysninger (målt forureningsniveau, forureningsvarslens varighed osv.).

I det tilfælde, visse geografiske områder og bymæssige områder har forureningsniveauer, der ligger under grænseværdierne, skal medlemsstaterne bevare disse niveauer under de pågældende værdier.

Direktivet indeholder bestemmelser om fremsendelse af oplysninger og rapporter om forureningsniveauer og berørte områder.

Direktivet hører under det femte miljøhandlingsprogram fra 1992, som specifikt anbefaler, at der etableres langsigtede mål for luftkvaliteten. Det supplerer den eksisterende lovgivning vedrørende forbedring af luftkvaliteten: Rådets direktiv 80/779/EØF af 15. juli 1980 om grænseværdier og vejledende værdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svævestøv, Rådets direktiv 82/884/EØF af 3. december 1982 om en grænseværdi for bly i luften, Rådets direktiv 85/203/EØF af 7. marts 1985 om luftkvalitetsnormer for så vidt angår nitrogendioxid og Rådets direktiv 92/72/EØF af 21. september 1992 om luftforurening med ozon. Direktiv 2008/50/EF ophæver og erstatter det nuværende direktiv med virkning fra 11. juni 2010.

Retsaktens nøglebegreber

Luft: luft i troposfæren, undtagen luft på arbejdspladsen og indendørs;
Forurenende stof: et stof, som mennesket udsender direkte eller indirekte i luften, og som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet som helhed;
Grænseværdi: et niveau, der er fastsat på videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller på miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået;
Tærskelværdi for forureningsvarsling: et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger.

Referencer

Retsakt	Ikrafttrædelsesdato	Gennemførelsesdato i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 96/62/EF	21.11.1996	21.6.1998	EFT L 296 af 21.11.1996

Ændringsretsakt(er)	Ikrafttrædelsesdato	Gennemførelsesdato imedlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1882/2003	20.11.2003	-	EUT L 284 af 31.10.2003
Direktiv 2008/50/EF	11.6.2008	10.6.2010	EUT L 152 af 11.6.2008

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften [Den Europæiske Unions Tidende L 23 af 26.1.2005]. Dette direktiv er sidste etape i omformuleringen af den europæiske lovgivning, der blev lanceret med rammedirektivet 96/62/EF, som vedrører tilstedeværelsen af sundhedsfarlige forurenende stoffer.

I betragtning af at de pågældende stoffer er kræftfremkaldende for mennesker, og der ikke findes identificerbare tærskler for deres skadelige virkninger for menneskers sundhed, er hensigten med direktivet at anvende princippet om en så ringe udsættelse som mulig for disse forurenende stoffer. Der er i forslaget ikke fastsat grænseværdier for emissioner af polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH), men der anvendes benzo[a]pyren som markør for den kræftfremkaldende risiko ved disse forurenende stoffer, og der fastsættes en målværdi for dette stof, som så vidt muligt skal overholdes. Forslaget indeholder også metoder og kriterier for vurdering af koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer og sikrer, at hensigtsmæssige oplysninger stilles til rådighed for offentligheden.

Direktiv 2002/3/EF - [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 67 af 9.3.2002] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon.

Det drejer sig om det tredje "datterdirektiv" under rammedirektivet om luftkvaliteten (96/62/EF). Formålet med dette datterdirektiv er at:

Direktivets målsætninger på lang sigt imødekommer retningslinjerne fra Verdenssundhedsorganisationen, hvad angår ozon. Manglende overholdelse af målværdierne forpligter medlemsstaterne til at opstille handlingsplaner for nedbringelse af luftens indhold af ozon.

Kommissionen skal senest den 31. december 2004 forelægge en rapport om dette direktivs anvendelse for Europa-Parlamentet og Rådet og om nødvendigt fremsætte ændringsforslag. Medlemsstaterne skal bringe sig i overensstemmelse med direktivet inden den 9. september 2003. Fra denne dag er direktiv 92/72/EF ikke længere gældende.

Direktiv 2000/69/EF - [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 313 af 13.12.2000] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften.

Dette direktiv (det andet "datterdirektiv") har til formål at supplere bestemmelserne vedrørende grænseværdier i direktiv 96/62/EF med specifikke grænseværdier for to forurenende stoffer (benzen og carbonmonoxid). Grænseværdien for benzen fastsættes til 5

g/m³ fra den 1. januar 2010 og for carbonmonxid til 10 mg/m³ fra 1. januar 2005. Direktivet forpligter medlemsstaterne til systematisk at give offentligheden oplysninger om koncentrationerne af disse to stoffer i luften. Medlemsstaterne skal bringe sig i overensstemmelse med dette direktiv senest den 13. december 2002.

Direktiv 1999/30/EF - [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 163 af 29.6.1999] Rådets direktiv af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften. Det drejer sig om det første datterdirektiv under 96/62/EF.

Beslutning 2004/461/EF – [Den Europæiske Unions Tidende L 156 af 30.4.2004] Kommissionens beslutning af 29. april 2004 om udarbejdelse af et spørgeskema med henblik på den årlige rapportering om vurdering af luftkvaliteten i henhold til Rådets direktiv 96/62/EF og 1999/30/EF og i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2000/69/EF og 2002/3/EF.

Beslutning 2004/279/EF – [Den Europæiske Unions Tidende L 87 af 25.3.2004] Kommissionens beslutning af 19. marts 2004 om vejledning i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF om luftens indhold af ozon.

Beslutning 2004/224/EF – [Den Europæiske Unions Tidende L 68 af 6.3.2004] Kommissionens beslutning af 20. februar 2004 om bestemmelser om indgivelse af oplysninger om planer eller programmer som krævet i Rådets direktiv 96/62/EF, hvad angår grænseværdier for visse luftforurenende stoffer.