Det indre gasmarked

Den fuldstændige åbning af de nationale gasmarkeder gennem direktiv 2003/55/EF afsluttede færdiggørelsen af et indre gasmarked på konkurrenceprægede vilkår i Den Europæiske Union (EU). I praksis kan industrikunder fra den 1. juli 2004 og privatkunder fra den 1. juli 2007 frit vælge deres gasleverandør. Åbningen af markedet hænger tæt sammen med målsætningerne om tjenestekvalitet, forsyningspligt, forbrugerbeskyttelse og forsyningssikkerhed.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26.6.2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF.

RESUMÉ

Direktiv 2003/55/EF omfatter en fuldstændig åbning for konkurrence på de nationale gasmarkeder og bidrager således til at gennemføre et ægte indre gasmarked i Den Europæiske Union (EU).

Gennemførelsen af det indre gasmarked gør det muligt at styrke konkurrenceevnen og forbedre ydelsernes kvalitet, sikre forbrugerne rimelige priser, fastlægge regler for de offentlige serviceforpligtelser, forbedre sammenkoblingen og styrke forsyningssikkerheden.

Adgang til markedet

Ifølge direktiv 2003/55/EF skal tredjemand have ikke-diskriminerende adgang til transport- og distributionsnet samt til LNG (flydende naturgas). Derfor kan nye leverandører fremover komme ind på markedet, og forbrugerne kan frit vælge deres gasleverandør.

For at sikre, at det indre gasmarked fungerer effektivt, skal alle virksomheder, også de mindste, såsom virksomheder, der investerer i vedvarende energi, kunne gå ind på markedet. Der skal indføres rimelige konkurrencevilkår for at undgå risikoen for markedsdominans, navnlig fra etablerede leverandørers side, og for aggressiv adfærd.

Der bør gås etapevist frem, således at virksomhederne kan tilpasse sig, samtidig med at man beskytter forbrugernes interesser. Fra 1. juli 2004 har de industrielle brugere mulighed for at vælge leverandør. Private brugere får samme mulighed fra 1. juli 2007.

Adgang til gasoplagring er omfattet af særlige bestemmelser, hvilket betyder, at adgangen enten kan gøres til genstand for forhandlinger eller være reguleret.

Systemdrift: systemoperatører

I hver medlemsstat udpeges der dels operatører med ansvar for transportsystem, lagring og LNG (flydende naturgas), dels distributionssystemoperatører. De får ansvar for drift, vedligeholdelse og udvikling af transport- og distributionsfaciliteter samt for lagring og LNG (flydende naturgas). De har pligt til at garantere faciliteternes sikkerhed, pålidelighed, effektivitet og sammenkobling under behørig hensyntagen til miljøet.

Systemoperatørerne skal sikre alle brugere ikke-diskriminerende, gennemsigtig adgang til systemet. Adgangen skal være baseret på objektive, rimelige tariffer.

Systemoperatørerne kan ikke begunstige bestemte virksomheder og navnlig ikke egne tilknyttede selskaber. For at undgå enhver diskrimination vedrørende adgang til systemet og sikre lige adgang for nytilkomne, når virksomhederne er vertikalt integrerede, skal transport- og distributionsaktiviteter være adskilt juridisk og funktionelt fra andre aktiviteter såsom produktions- og forsyningsaktiviteter. Denne adskillelse medfører dog ikke ejendomsretlig adskillelse.

Systemoperatørerne er i øvrigt pligtige at tilstille andre operatører de oplysninger, der er nødvendige for en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

Offentlige serviceforpligtelser og forbrugerbeskyttelse

Det indre gasmarked kan kun gennemføres, hvis forbrugerne spiller en aktiv rolle og udnytter deres ret til frit at vælge gasleverandør. Derfor er det af afgørende betydning for det indre gasmarkeds funktion, at forbrugerne informeres om deres rettigheder og sikres en effektiv forbrugerbeskyttelse.

I direktiv 2003/55/EF er der opstillet minimumsstandarder for at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau (ret til at skifte leverandør, gennemsigtighed i kontraktbetingelser og -vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af tvister osv.) og især beskytte sårbare kunder (f.eks. ved at træffe foranstaltninger for at undgå afbrydelser af deres gasforsyning).

Gasforsyning betragtes som en ydelse, der er i almenhedens interesse, og som borgerne har ret til at have adgang til mod betaling. Ifølge direktivet har medlemsstaterne derfor mulighed for at indføre offentlige serviceforpligtelser for at garantere forsyningssikkerheden, målsætningerne for den økonomiske og sociale samhørighed, regelmæssighed, kvaliteten af og prisen på gasforsyningen samt miljøbeskyttelse.

Regulerende myndigheder

De uafhængige reguleringsmyndigheder er centrale elementer, der skal sikre det indre gasmarkeds funktion. De udpeges i den enkelte medlemsstat og skal navnlig kontrollere overholdelsen af princippet om ikke-diskrimination, gennemsigtigheds- og konkurrenceniveauet samt de metoder, der ligger til grund for beregning af tariffer. Disse reguleringsmyndigheder er også myndighed i forbindelse med bilæggelse af tvister.

Ifølge beslutning 2003/796/EF nedsættes en europæisk gruppe bestående af nationale reguleringsmyndigheder med det formål at konsolidere udviklingen af det indre gasmarked og sikre en sammenhængende anvendelse i alle medlemsstater af bestemmelserne i direktiv 2003/55/EF (Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas - ERGEG-).

Undtagelser

Direktivet omfatter eller kan ifølge direktivets bestemmelser omfatte undtagelser i bestemte situationer:

for isolerede markeder, eller med andre ord når en medlemsstat ikke er direkte koblet til en anden medlemsstats system, og der kun findes en ekstern hovedleverandør
for nye markeder eller med andre ord for markeder, hvor en medlemsstats første kommercielle leverance i henhold til deres første langsigtede kontrakt om levering af naturgas er indgået for under ti år siden
for geografisk begrænsede områder i medlemsstaterne, f.eks. efter gassystemets størrelse og udviklingsniveau i det pågældende område eller rentabiliteten af de investeringer, der vil være nødvendige for at gennemføre direktivet
i tilfælde af kapacitetsmangel
i forbindelse med udvikling af infrastrukturkapacitet eller etablering af ny infrastruktur
hvis adgangen til systemet er til hinder for gennemførelsen af offentlige serviceforpligtelser
hvis et gasselskab har alvorlige økonomiske problemer, navnlig på grund af selskabets take or pay-forpligtelser (vilkår i en gaskøbskontrakt, som dels pålægger leverandøren at stille bestemte mængder gas til rådighed, dels pålægger kunden at betale for gassen, uanset om denne har anvendt den eller ikke).

Desuden kan en medlemsstat indføre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, hvis der skulle opstå en pludselig krise på markedet, fare for personers fysiske sikkerhed, for apparaters eller anlægs driftssikkerhed eller systemets integritet.

Opfølgning og forsyningssikkerhed

Europa-Kommissionen udarbejder hvert år en rapport (DE) (EN) (FR), hvor den evaluerer de fremskridt, der er gjort med hensyn til at indføre konkurrence på el- og gasmarkedet, på grundlag af oplysninger fra nationale regeringer og tilsynsmyndigheder.

Det er desuden tvingende nødvendigt at øge forsyningssikkerheden ved at sikre tilstrækkelige investeringer i transportsystemerne, således at man undgår afbrydelser i gasforsyningen, ved at føre tilsyn med balancen mellem udbud og efterspørgsel i de forskellige medlemsstater, sammenkoblingskapaciteten samt kvaliteten og omfanget af vedligeholdelsen af systemerne. Et sådant tilsyn vil gøre det muligt at træffe de relevante foranstaltninger i tilfælde af forsyningsproblemer.

Anvendelsesområde

Direktiv 2003/55/EF finder anvendelse på gasmarkedet, og ved gas forstås naturgas samt flydende naturgas (LNG), biogas, gas fra biomasse og alle andre former for gas, som det er teknisk muligt at transportere via naturgassystemet.

Følgelig skal medlemsstaterne under hensyntagen til kvalitetskravene og de tekniske og sikkerhedsmæssige normer sikre ikke-diskriminerende adgang til gasnettet for biogas og gas fra biomasse og andre gastyper.

Baggrund

Eksistensen af et indre gasmarked i lighed med et indre elmarked er en forudsætning for at gennemføre et ægte konkurrencedygtigt indre energimarked i EU. Det indre gasmarked er i første omgang gennemført ved direktiv 98/30/EF, som efterfølgende er ophævet og erstattet af direktiv 2003/55/EF.

Henvisninger

Retsakt	Ikrafttrædelse	Frist for gennemførelse i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2003/55/EF	4.8.2003	1.7.2004	EUT L 176 af 15.7.2003

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 11. marts 2009 ”Rapport om opbygningen af det indre marked for gas og elektricitet” [KOM(2009) 115 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Rapporten gør status over gennemførelsen af den anden lovpakke for det indre energimarked. Der er gjort en stor indsats for at skabe ægte konkurrence, særligt i form af regionale initiativer.

Gaspriserne er steget kraftigt i første halvår 2008, og gennemførelsen af den funktionelle adskillelse af netoperatørerne (obligatorisk fra 1. juli 2007) er ikke gennemført systematisk. Medlemsstaterne gør fortsat omfattende brug af fritagelse.

Kommissionen råder over utilstrækkelige tal vedrørende forbrugernes skift af gasleverandør, hvilket gør det vanskeligt at foretage en evaluering af konkurrencen på markedet.

Det indre marked for gas er stadig for fragmenteret. Derfor skal der fortsat arbejdes frem mod en øget markedsintegration samt udvikling af infrastruktur og grænseoverskridende balancering. Det tilrådes kraftigt at afskaffe prisreguleringen, som hindrer den frie konkurrence og afholder andre potentielle leverandører fra at gå ind på markedet.

Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv af 19. september 2007 om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas [KOM(2007) 529 endelig. Ikke offentliggjort i EUT].

Der er fremsat forslag om en tredje lovpakke, som skal sikre den fuldstændige åbning for konkurrence på de europæiske energimarkeder og gennemførelsen af det indre energimarked.

Det indre energimarked fungerer endnu ikke tilfredsstillende, og de nugældende bestemmelser er ikke tilstrækkelige til at rette op på dette, som Kommissionen har konstateret i sin undersøgelse af de enkelte sektorer. Forslagene i den tredje lovpakke skal ses i sammenhæng med meddelelsen om udsigterne for det indre gas- og elmarked og vedrører:

adskillelse af produktions- og forsyningsaktiviteter og transportsystemet, enten på grundlag af ejendomsretlig adskillelse (en og samme virksomhed kan ikke længere både eje transportsystemet og udføre energiproduktions- og forsyningsaktiviteter) eller en uafhængig systemoperatør (vertikalt integrerede virksomheder kan fortsat eje et system, forudsat at forvaltningen reelt varetages af en helt uafhængig virksomhed eller instans), idet bestemmelserne specificerer, at ikke-europæiske operatører skal overholde disse krav om adskillelse, hvis de ønsker at erhverve en betydelig andel af et europæisk system,
de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed og deres samarbejde gennem et organ bestående af disse myndigheder, som er bemyndiget til at træffe bindende beslutninger og pålægge sanktioner,
en formalisering af den europæiske gruppe af transportsystemoperatører for at sikre en bedre koordination og navnlig udarbejdelse af en fælles kommerciel og teknisk kodeks,
et marked, der fungerer bedre, og navnlig større gennemsigtighed, reel adgang til lagringsfaciliteter og LNG-terminaler.

Kommissionen har seks forslag til ændring af direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF om hhv. elmarkedet og gasmarkedet samt forordning (EF) nr. 1228/2003 og 1775/2005 om hhv. adgang til elnettene og adgang til gasnettene og til at oprette et samarbejdsorgan for energilovgivere.

Den fælles beslutningsprocedure (COD/2007/0196)

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 10. januar 2007 om Udsigterne for det indre gas- og elmarked [KOM(2006) 841 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

Meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2007 med titlen Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor [KOM(2006) 851 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet [EUT L 289 af 3.11.2005].

Kommissionens afgørelse 2003/796/EF af 11. november 2003 om oprettelse af gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for elektricitet og gas [EUT L 296 af 14.11.2003].

See also