Handlingsplan for energieffektivitet (2007-2012)

Kommissionen har vedtaget en handlingsplan, og målet er at nedbringe energiforbruget med 20 % inden udgangen af 2020. Handlingsplanen omfatter en række foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre produkters, bygningers og tjenesteydelsers energieffektivitet, gøre produktionen og distributionen af energi mere effektiv, nedbringe transportens indvirkning på energiforbruget, lette finansiering og investering på området, tilskynde til og styrke en rationel adfærd vedrørende energiforbrug og styrke det internationale samarbejde vedrørende energieffektivitet.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 19. oktober 2006: "Handlingsplan for energieffektivitet: Vejen frem" [KOM(2006) 545 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Målet med handlingsplanen er at mobilisere offentligheden, de politiske beslutningstagere samt markedsaktørerne og omdanne det indre energimarked, så EU-borgerne får adgang til verdens mest energieffektive infrastrukturer (f.eks. bygninger), produkter (bl.a. apparater og biler), fremstillingsprocesser og energitjenester.

Handlingsplanens mål er at styre og reducere energiefterspørgslen og foretage en målrettet indsats både vedrørende energiforbrug og energiforsyning, således at der kan opnås en besparelse på 20 % i EU's årlige forbrug af primærenergi frem til udgangen af 2020 (sammenlignet med det anslåede energiforbrug for 2020). Målet svarer til en besparelse på ca. 1,5 % årligt indtil 2020.

Hvis der skal opnås markante og vedvarende energibesparelser, skal der udvikles mere energieffektive teknologier, produkter og tjenesteydelser, og der skal ske en adfærdsændring, så vi bruger mindre energi, uden at det går ud over livskvaliteten. Planen indeholder en række foranstaltninger på kort og mellemlang sigt til realisering af dette mål.

Handlingsplanen dækker en periode på 6 år fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2012. Kommissionen skønner, at denne periode er tilstrækkelig til, at hovedparten af foranstaltningerne kan vedtages og gennemføres. Der vil blive foretaget en midtvejs-evaluering i 2009.

BESPARELSESPOTENTIALE

Kommissionen vurderer, at de største energibesparelser vil finde sted i følgende sektorer: Bolig- og erhvervsbyggeri (den tertiære sektor) med et anslået besparelsespotentiale på henholdsvis 27 % og 30 %, fremstillingsindustrien med mulighed for besparelser på ca. 25 % og transportsektoren med et anslået fald i forbruget på 26 %.

Disse sektorbestemte fald i energiforbruget svarer til en samlet besparelse, der anslås til 390 mio. ton olieækvivalent (Mtoe) hvert år, eller 100 mia. EUR pr. år indtil 2020. Dette vil også gøre det muligt at reducere CO2-emissionerne med 780 mio. ton pr. år.

De potentielle besparelser kommer i tillæg til faldet i forbruget, som anslås til 1,8 % eller 470 Mtoe pr. år, hvilket bl.a. er et resultat af en række allerede trufne foranstaltninger og af den almindelige udskiftning af materiellet.

Hvis reduktionsmålet på 20 % nås, vil det kunne begrænse klimaændringerne og EU's afhængighed af import af fossile brændstoffer. Handlingsplanen vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for industrien og skabe bedre eksportmuligheder for ny teknologi, og den vil have en positiv effekt på beskæftigelsen. Besparelserne vil endvidere kompensere for de investeringer, der er foretaget i nyskabende teknologi.

FORESLÅEDE FORANSTALTNINGER I HANDLINGSPLANEN

Kommissionen opstiller i handlingsplanen de foranstaltninger, der har den bedste omkostningseffektivitet, det vil sige, at deres livscyklus har de laveste miljøomkostninger og ikke overstiger de forventede energiinvesteringer. Visse foranstaltninger prioriteres højt og skal altså iværksættes umiddelbart, mens de øvrige iværksættes gradvist i løbet af den seksårsperiode, som handlingsplanen dækker.

Bedre energimæssig ydeevne

Hvad angår apparater og andet energiforbrugende udstyr vil et effektivt middel være at kombinere energieffektivitetsstandarder for apparater med et forbrugerinformationssystem omfattende mærkning og bedømmelse af den energimæssige ydeevne.

Kommissionen forventer med handlingsplanen at vedtage minimumskrav til miljøvenligt design med henblik på at forbedre den energimæssige ydeevne for 14 produktgrupper (bl.a. kedler, fjernsynsapparater og belysning) og for en række andre produkter på længere sigt. Desuden ønsker Kommissionen at forbedre reglerne om mærkning bl.a. ved regelmæssigt at opdatere mærkningsklassificeringen og udvide reglerne til at omfatte andet udstyr.

På grundlag af direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester påtænker Kommissionen at udvikle et sæt retningslinjer, en adfærdskodeks og en certificeringsprocedure, som skal gælde for alle sektorer.

For at opnå en væsentlig reduktion i varmetabet fra bygninger foreslås det i handlingsplanen at udvide anvendelsesområdet for direktivet om bygningers energimæssige ydeevne til at omfatte små bygninger og at fastsætte minimumskrav til energimæssig ydeevne for nye og renoverede bygninger og fremme de såkaldte "passivhuse".

Forbedring inden for energitransformation

Energiomformningssektoren forbruger omtrent en tredjedel af primærenergien, mens den gennemsnitlige energieffektivitet i transformationsanlæggene ligger på omkring 40 %. Potentialet for forbedringer er stort og vil bidrage til at nedbringe energitabet betydeligt. Transport og distribution af energi er også kilder til energitab, hvor det er muligt at sætte ind.

Kommissionen vil også fastsætte obligatoriske mindstekrav til effektiviteten for nye elektricitets-, varme- og køleproduktionsenheder på under 20 MW, og eventuelt for større produktionsenheder.

Kommissionen har endvidere til hensigt i samarbejde med fagfolk fra sektoren at opstille retningslinjer for god praksis hvad angår eksisterende anlæg og retningslinjer for energileverandører og -distributører. Foranstaltninger til fremme af miljøvenligt design vil blive styrket og der opfordres til tilslutning af decentraliserede produktionsanlæg.

Begrænsning af omkostningerne til transport

Med ca. 20 % af det samlede forbrug af primærenergi og den hurtigste stigning i energiforbruget, er transportsektoren en stor trussel for miljøet (udledning af drivhusgasser) og en af de vigtigste årsager til vores afhængighed af fossile brændstoffer. En indsats over for bilernes brændstoføkonomi og fremme af renere alternativ transport er de vigtigste elementer til at løse disse problemer.

Kommissionen har til hensigt at indføre et bindende mål for reduktion af forurenende emissioner fra biler med henblik på at nå grænsen på 120 g CO2/km inden 2012. Kommissionen ønsker ligeledes at sætte ind over for komponenter til biler såsom klimaanlæg og dæk, bl.a. via en europæisk standard for rullemodstand og ved at tilskynde til kontrol af dæktryk. Desuden vil en opstramning af reglerne om mærkning af biler bidrage til at fremme salget af biler, der har den bedste brændstoføkonomi. Det samme vil oplysningskampagner og offentlige myndigheders indkøb af renere biler.

Bytransport vil blive behandlet i en grønbog, hvis målsætning er at udveksle erfaringer for at fremme brugen af alternativer til bilen såsom offentlig transport, ikke-motoriserede transportformer og telearbejde.

En reduktion af energiforbruget inden for andre transportformer - jernbanetransport, flytransport, skibstransport - vil også blive undersøgt. I handlingsplanen nævnes bl.a. et initiativ med henblik på at inddrage luftfart i EU's ordning for udveksling af drivhusgasser, en forbedring af lufttrafikstyringen (SESAR), iværksættelsen af den tredje jernbanepakke og muligheden for at lade skibe, der ligger i havn, anvende strøm fra land.

Finansiering, incitamenter og prissætning

Handlingsplanen omfatter flere typer foranstaltninger, som skal fremme investeringer med henblik på at øge energieffektiviteten.

Kommissionen ønsker således at opfordre banksektoren til at yde tilpassede finansieringsmuligheder til små og mellemstore virksomheder (smv) og selskaber, der tilbyder effektivitetsløsninger (energitjenesteselskaber). Endvidere vil der blive gjort en indsats for at fremme offentlig-private partnerskaber med den private banksektor, Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (ERBD) og andre internationale finansieringsinstitutioner.

Kommissionen vil også så vidt muligt søge at fjerne de juridiske hindringer i medlemsstaternes lovgivning, der stiller sig i vejen for besparelsesdeling, tredjepartsfinansiering, præstationskontrakter og energitjenesteselskaber.

Brugen af strukturfondene og Samhørighedsfonden kan ligeledes være til støtte for de regioner, der har behov herfor, især i de nye medlemsstater, og i bl.a. boligsektoren.

Beskatning er også et yderst effektivt incitament. Kommissionen henviser her især til udarbejdelsen af en grønbog om indirekte beskatning, revisionen af direktivet om energibeskatning (EN), afgifter på privatbiler (EN) afhængigt af deres forurening og muligheden for skattegodtgørelser til virksomheder og borgere.

Adfærdsændringer

Forbrugernes købsbeslutninger er afgørende for, at handlingsplanen lykkes. For at oplyse offentligheden om betydningen af energieffektivitet ønsker Kommissionen at udarbejde en række uddannelsesforanstaltninger såsom uddannelsesprogrammer om energi og klimaændringer. Kommissionen foreslår endvidere at afholde en konkurrence med uddeling af en pris til den mest energieffektive skole.

Kommissionen mener desuden at de offentlige myndigheder skal være et godt eksempel. Det samme skal Kommissionens selv ved bl.a. at indhente EMAS-certificering af alle de bygninger, den ejer, og derefter udvide denne aktion til de øvrige EU-institutioner.

Kommissionen vil efter planen vedtage et sæt retningslinjer for offentlige indkøb og oprette et netværk, hvor bymyndighederne kan udveksle god praksis i forbindelse med energieffektivitet i byområder.

Tilpasse og udvikle internationale partnerskaber

Kommissionen vurderer, at de europæiske handels- og udviklingspolitikker og aftaler, traktater og andre instrumenter til international dialog er midler, der kan bidrage til at fremme formidling og brug af højeffektiv teknologi og teknik på verdensplan.

Kommissionen vil endvidere tilrettelægge en international konference med henblik på at vedtage en international rammeaftale om energieffektivitet med deltagelse af EU's største handelspartnerlande og de vigtigste internationale organisationer.

KONTEKST

I sin grønbog om en europæisk energistrategi understregede Kommissionen behovet for at styrke indsatsen for energieffektivitet. Desuden indgår målet om en reduktion på 20 % af energiforbruget, som er fastsat i handlingsplanen, i de foranstaltninger, som Det Europæiske Råd anmodede om i marts 2006 for at sikre den europæiske energipolitiks miljømæssige bæredygtighed.

Handlingsplanens indhold og foranstaltninger tager afsæt i de høringer, der blev iværksat med grønbogen fra 2005 om energieffektivitet.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. maj 2008 ”Forbedring af energieffektivitet takket være informations- og kommunikationsteknologi” [KOM(2008) 241 endelig – Ikke udgivet i Den Europæiske Unions Tidende].

Denne meddelelse sætter informations- og kommunikationsteknologien (ikt) i centrum af den europæiske politik, der føres med hensyn til klima og energi. Ikt udgør faktisk et middel til at forbedre energieffektiviteten i forskellige økonomisektorer. Hovedvægten lægges på sektorer med stort potentiale, såsom elektriske netværker, energieffektive bygninger, intelligent belysning, før åbning af en konsultations- og partnerskabsproces, som vil definere andre handlingsområder. Denne meddelelse opfordrer også forskning og innovation, samarbejde, nationale og regionale initiativer samt udsendelsen af gode fremgangsmåder inden for ikt.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF [Den Europæiske Unions Tidende L 114 af 27.4.2006]. EU vedtog en ramme for energieffektivitet i slutanvendelserne og for energitjenester. Rammen omfatter bl.a. et vejledende mål for energibesparelser, som gælder for medlemsstaterne, forpligtelser for de offentlige myndigheder hvad angår energibesparelser og energieffektive indkøb samt en række foranstaltninger til fremme af energieffektivitet og energitjenester.

See also