Energichartertraktaten og energicharterprotokollen

RESUMÉ AF:

Afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom — De Europæiske Fællesskabers indgåelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter

Slutakt fra den internationale konference og energicharterkonferencens afgørelse vedrørende ændring af energichartertraktatens handelsrelaterede bestemmelser — Fælles erklæringer — Bilag I: Ændring af energichartertraktatens handelsrelaterede bestemmelser — Bilag II: Beslutninger i forbindelse med vedtagelsen af ændringen af de handelsrelaterede bestemmelser i energichartertraktaten

Slutakt fra den Europæiske Energicharterkonference — Bilag 1: Energichartertraktaten — Bilag 2: Afgørelser vedrørende energichartertraktaten

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN OG TRAKTATEN?

Energichartertraktaten er en multilateral ramme for samarbejde på energiområdet, der skal fremme energisikkerheden gennem mere åbne og konkurrencedygtige energimarkeder under overholdelse af principperne om bæredygtig udvikling og suverænitet over energiressourcer i overensstemmelse med principperne i energicharteret.
Med afgørelsen truffet af Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen godkendes energichartertraktaten og energicharterprotokollen på vegne af De Europæiske Fællesskaber (EU) og Euratom.

HOVEDPUNKTER

De vigtigste bestemmelser i energichartertraktaten omhandler beskyttelsen af investeringer, handel med energimaterialer og -produkter, transit og bilæggelse af tvister.

Handel, investeringer, beskyttelse

Traktatens bestemmelser omfatter:

fremme af adgangen til internationale markeder på kommercielle vilkår og, mere generelt, at udvikle et åbent og konkurrencepræget marked for energimaterialer og -produkter.
beskyttelse af udenlandske investeringer på grundlag af behandling, som ikke er mindre gunstig end den behandling, der tilstås af de bedste nationale investeringsvilkår og mod centrale ikke-kommercielle risici
bestræbelser på at afskaffe markedsforvridninger og hindringer for konkurrencen inden for økonomiske aktiviteter i energisektoren
sikring af pålidelige strømme af energimaterialer på tværs af grænserne gennem rørledninger, net og andre transportformer
anerkendelse af betydningen af åbne kapitalmarkeder for at fremme kapitalstrømme til finansiering af handel med energimaterialer og -produkter og til investeringer i økonomiske aktiviteter i energisektoren
fremme og skabelse af stabile, rimelige og gennemsigtige betingelser for investorer fra andre parter, så de kan foretage investeringer på det område, der er omfattet af traktaten.

Suverænitet over energiressourcerne

Traktaten anerkender landenes suverænitet over energiressourcer og bekræfter, at disse suveræne rettigheder skal udøves i overensstemmelse med folkeretlige bestemmelser, uden at dette berører det overordnede mål om at fremme adgangen til energiressourcer og prospekteringen og udviklingen heraf.

Miljøaspekter

De kontraherende parter aftaler at fremme energieffektiviteten og forsøger at minimere energiproduktionens og energiforbrugets indvirkning på miljøet.
Forureneren skal i princippet bære omkostningerne ved forureningen, herunder grænseoverskridende forurening, og dette skal ske uden at forvride investeringer i energikredsløbet eller den internationale samhandel.

Gennemsigtighed

De kontraherende parter skal udpege mindst ét oplysningskontor, hvor man kan anmode om oplysninger vedrørende gældende love, bestemmelser, retslige afgørelser og generelle administrative foranstaltninger for energimaterialer og -produkter.

Tvistbilæggelse

Traktaten indeholder bestemmelser om løsning af tvister mellem deltagerlandene via diplomatiske kanaler og ad hoc-voldgiftsretter og — i tilfælde af investeringer — mellem investorer og værtslande. Hvis en tvist mellem investorer ikke kan løses i mindelighed inden for tre måneder, kan investorerne vælge at henvise tvisten til bilæggelse:

for domstolene eller forvaltningsdomstolene
i overensstemmelse med en tidligere fastsat, anvendelig bilæggelsesprocedure eller
international voldgift eller forligsmægling.

Signatarer, energicharterkonference, protokoller og erklæringer

Signatarer af traktaten omfatter EU-landene og de regionale organisationer for økonomisk integration (f.eks. EU), der forpligter sig til at overholde principperne om åbne og ikke-diskriminerende energimarkeder.
Parterne mødes regelmæssigt i Energicharterkonferencen, hvor hver kontraherende part kan sende en repræsentant. Ordinære møder afholdes med mellemrum, der fastsættes af Charterkonferencen. Den kan også bemyndige forhandling af energicharterprotokoller eller -erklæringer som middel til at opfylde charterets mål og principper.

Undtagelser

Parterne må ikke foretage handelsrelaterede investeringer, der er uforenelige med den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (GATT), hvorved Verdenshandelsorganisationen (WTO) blev oprettet, og intet i traktaten fritager medlemmerne af WTO fra aftalen.

Traktaten forhindrer ikke nogen signatar i at træffe foranstaltninger:

der er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed
der er væsentlige for erhvervelse eller distribution af energimaterialer og -produkter i situationer med forsyningsknaphed af årsager, der ligger uden for den pågældende kontraherende parts kontrol
som er bestemt til at gavne investorer, som tilhører den oprindelige befolkning eller socialt eller økonomisk dårligt stillede personer eller grupper.

Energicharterprotokol

Protokollen blev vedtaget i overensstemmelse med traktaten. Dens mål omfatter:

fremme politikker, der tilskynder til energieffektivitet og bæredygtig udvikling
skabe betingelser for producenter og forbrugere til energieffektivt forbrug med respekt for miljøet
tilskynde til samarbejde om energieffektivitet
udarbejde energieffektivitetspolitikker og rammelovgivning for at fremme markedsmekanismernes funktion og den markedsorienterede prissætning.

Internationalt energicharter

Et nyt internationalt energicharter blev vedtaget og undertegnet i 2015 af mere end 65 lande og organisationer, herunder EU og samtlige EU-lande. Formålet med dette nye charter er at engagere så mange nye lande som muligt, der er villige til at samarbejde på energiområdet, og som anerkender betydningen af energisikkerhed til energiproducerende, -transit og -forbrugende lande. Det nye charter er baseret på og moderniserer energicharteret fra 1991.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Energichartertraktaten trådte i kraft den 16. april 1998 med ændringer om handelsrelaterede bestemmelser, fortrinsvis for at erstatte GATT med WTO, gældende fra den 23. juli 1998.

BAGGRUND

Se desuden:

Energy Charter (Europa-Kommissionen)
The Energy Charter Treaty (International Energy Charter)
The International Energy Charter (2015) (International Energy Charter).

HOVEDDOKUMENTER

Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997 om De Europæiske Fællesskabers indgåelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter (EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1-116).

Slutakt fra den Europæiske Energicharterkonference — Bilag 1: Energichartertraktaten — Bilag 2: Afgørelser vedrørende energichartertraktaten (EFT L 380 af 31.12.1994, s. 24-88).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Energicharterkonference — Regler for mæglingsproceduren vedrørende transit (EFT L 11 af 16.1.1999, s. 39-44).

Rådets afgørelse 2001/595/EF af 13. juli 2001 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af ændringen af energichartertraktatens handelsrelaterede bestemmelser (EFT L 209 af 2.8.2001, s. 32).

Rådets afgørelse 1999/37/EF af 26. november 1998 om Det Europæiske Fællesskabs holdning til de regler for mæglingsproceduren vedrørende tvister om transit, der skal vedtages af Den Europæiske Energicharterkonference (EFT L 11 af 16.1.1999, s. 37-38).

seneste ajourføring 25.05.2020