Statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder

Retningslinjerne fastsætter betingelserne for, at statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

DOKUMENT

Retningslinjer af 18. august 2006 om statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder [Den Europæiske Unions Tidende C 194 af 18. august 2006].

RESUME

Risikokapitalmarkedet lider af mangel på egenkapital til skade for små og mellemstore virksomheder (SMV), navnlig virksomheder med et stort vækstpotentiale og højteknologiske virksomheder. Egenkapitalfinansiering er ikke desto mindre afgørende for udvikling af virksomheder, navnlig i perioden lige efter oprettelsen. Mangel på egenkapital kan således i nogle tilfælde retfærdiggøre statsstøtte for at lette adgangen til risikovillig kapital. Retningslinjerne vedrører støtte til risikovillig kapital til SMV. De finder ikke anvendelse på støtte til virksomheder inden for værfts-, kul- og stålindustrien eller kriseramte virksomheder.

AFVEJNINGSKRITERIER

Det er vigtigt at styrke den økonomiske tilgang i statsstøtteanalysen. Det skal foregå ved en afvejning af de positive og negative virkninger. Det gøres i tre trin, der fastslår, om støtten:

Markedssvigt

Der er ingen generel risiko for markedssvigt på markedet for risikovillig kapital i EU. Der findes imidlertid markedssvigt på visse stadier af virksomhedernes udvikling, der opfattes som mangel på egenkapital, og som giver problemer for både investorer og virksomheder. Investorerne skal i den henseende analysere sikkerhedsstillelsen og virksomhedens strategi, kontrollere gennemførelsen af denne strategi og opstille en exit-strategi samt sikre et afkast af deres investeringer. Hvad angår virksomheden, skal den træffe beslutninger sammen med den eksterne investor og forstå de fordele og ulemper, der er forbundet med denne type investeringer.

Støttens tilskyndelsesvirkning og proportionalitet

Formålet med statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer er at fremme de private investeringer. De har en tilskyndelsesvirkning, hvis de opfylder de betingelser, der er fastsat i retningslinjerne. Behovet for at skabe incitamenter afhænger af, i hvor høj grad der er tale om markedssvigt. De fastsatte kriterier er investeringstrancher for hver målvirksomhed, graden af private investorers deltagelse, virksomhedens størrelse og det finansierede udviklingstrin.

Statsstøtte er nødvendig, hvis den tager sigte på at skabe incitamenter til at fremskaffe egenkapital til SMV i deres igangsætterfase, oprettelsesfase eller opstartfase. Støtten er ikke nødvendig, hvis den overstiger, hvad der er nødvendigt for at øge fremskaffelsen af risikovillig kapital.

ANVENDELSEN AF ARTIKEL 107, STK. 1, I TEUF

Kommissionen afgør, om der er tale om statsstøtte ved at se på støtte ydet til investorer, investeringsfonde, investeringsselskaber og/eller deres ledelse samt til de virksomheder, der investeres i.

De finansieringsmidler, der ydes i form af risikovillig kapital, som er de minimis-støtte, er ikke omfattet af bestemmelserne i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 87, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF)).

VURDERING AF STØTTENS FORENELIGHED

Støtte, der tager sigte på at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, der ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, er forenelig med fællesmarkedet. I dette afsnit fastsættes kriterierne til evaluering af denne forenelighed.

Støttens form

Hvert land i Den Europæiske Union (EU) vælger støttens form. Kommissionen vurderer dette valg ved at fastslå, om det er en tilskyndelse for investorerne, og om valget er overskudsorienteret. Der er fire vurderingskriterier, nemlig:

Betingelser for forenelighed

For at være forenelig skal en risikokapitalforanstaltning opfylde følgende kriterier:

DETALJERET VURDERING AF STØTTENS FORENELIGHED

Støtte, der skal gennemgå en detaljeret vurdering

De støtteforanstaltninger, der skal gennemgå en detaljeret vurdering, er følgende:

Støttens positive og negative virkninger

Støttens positive virkninger omfatter bl.a. bevis for markedssvigt for investeringer på over 1,5 mio. EUR pr. SMV pr. år. Kommissionen kan kræve yderligere beviser for markedssvigt, som f.eks. nedsættelse af et investeringsudvalg, foranstaltningens/fondens størrelse, involvering af business angels eller tilskyndelsesvirkning.

Afvejning og beslutning

Analysen vil i hvert enkelt tilfælde blive baseret på en overordnet vurdering af de forventede positive og negative virkninger af statsstøtten. Til dette formål vil Kommissionen afgøre, om den potentielle konkurrenceforvridning vil kunne påvirke handelsvilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse.

Retningslinjerne finder anvendelse frem til 31. december 2013. Kommissionen offentliggjorde i 2010 en meddelelse om ændring af retningslinjerne.

Seneste ajourføring: 25.10.2011