Formålet med at indføre et EU-patent er at give opfindere mulighed for at opnå et enhedspatent, der er retsgyldigt i hele Den Europæiske Union. Indførelsen af et sådant patent vil gøre det muligt at nedbringe omkostningerne for et patent betydeligt (bl.a. omkostningerne i forbindelse med oversættelse og indlevering), - det vil gøre det let at beskytte opfindelser på hele EU’s område takket være én enkelt procedure, og - der vil blive indført ét fælles, centralt system til bilæggelse af tvister.

Patentbeskyttelsen i Den Europæiske Union er i dag sikret ved to systemer, der ikke bygger på noget fællesskabsretligt instrument, nemlig de nationale patentsystemer og det europæiske patentsystem.

Ved undertegnelsen af en række internationale konventioner, herunder i 1973 konventionen om meddelelse af europæiske patenter (München-konventionen), som er blevet tiltrådt af samtlige medlemsstater, er der sket en de facto-harmonisering af de nationale patenter.

I München-konventionen er der fastlagt én fælles fremgangsmåde for meddelelse af europæiske patenter. Ved konventionen oprettedes Den Europæiske Patentmyndighed (Myndigheden), som meddeler patenter, der derefter bliver til nationale patenter, som er underkastet de nationale bestemmelser. For tiden er 31 lande medlemmer af Den Europæiske Patentorganisation.

Selv om der med München-konventionen er indført et enhedssystem for meddelelse af patenter, findes der endnu ikke noget EU-patent, der indgår i Fællesskabets retsorden. Et sådant enhedspatent for hele Fællesskabet kan i Europa bane vejen for en vellykket industriel og kommerciel udnyttelse af forskningsresultaterne og den nye teknologisk-videnskabelige viden. Målet er desuden at sikre, at Europa kan indhente sit efterslæb i forhold til USA og Japan hvad angår private investeringer i forskning og udvikling (FoU).

Forslaget til forordning er resultatet af de drøftelser, der blev ført i forbindelse med grønbogen fra juni 1997 om EU-patentet og det europæiske patentsystem. Hovedlinjerne er skitseret i Kommissionens meddelelse fra februar 1999 "Opfølgning af grønbogen om EU-patentet og det europæiske patentsystem".

Det foreslåede system skal ikke erstatte de eksisterende nationale og europæiske patentsystemer, men bestå ved siden af dem. Opfinderne vil frit kunne vælge den type patentbeskyttelse, de finder mest hensigtsmæssig.

Den bærende idé i dette forslag er at skabe en "symbiose" mellem to systemer, nemlig dels det system, der bygger på forordningen om EU-patenter, dels det, der bygger på München-konventionen.

Forordningen supplerer München-konventionen. EU-patentet vil blive meddelt af Myndigheden som et europæisk patent, der designerer Fællesskabets område i stedet for de enkelte medlemsstaters område. Forordningens anvendelse forudsætter, at Fællesskabet tiltræder München-konventionen, og at denne revideres, så Myndigheden kan meddele EU-patenter.

Efter vedtagelsen af forordningen vil kompetencen udadtil i spørgsmål om EU-patenter alene ligge hos Fællesskabet.

EU-patentet er et enhedspatent og har uafhængig karakter, dvs. at det har de samme virkninger i hele Fællesskabet. Det kan kun meddeles, overføres eller erklæres ugyldigt for Fællesskabet som helhed.

Betingelserne for meddelelse af patentet, f.eks. patenterbarhed, er fastsat i München-konventionen.

Retten til et EU-patent tilkommer opfinderen eller dennes retsefterfølger. Hvis opfinderen er arbejdstager, er lovgivningen i den stat, i hvilken arbejdstageren har sin hovedbeskæftigelse, bestemmende for retten til patentet, eller, hvis det ikke kan fastslås, i hvilken stat arbejdstageren har sin hovedbeskæftigelse, anvendes lovgivningen i den stat, i hvilken arbejdsgiveren har sin virksomhed.

Der er desuden fastsat bestemmelser vedrørende sameje af et patent samt bestemmelser vedrørende ændring af ejerforholdet til et EU-patent.

Ansøgning sker efter bestemmelserne i München-konventionen. Myndigheden behandler ansøgningen og offentliggør denne samt det eventuelt meddelte patent i EU-patentregistret og/eller i EU-Patenttidende.

De rettigheder, der er knyttet til EU-patentet, udstrækker sig ikke til en række områder, der er nævnt i forslaget til forordning, herunder handlinger, der er udført inden for private rammer og til ikke-erhvervsmæssige formål.

Disse rettigheder udstrækker sig heller ikke til handlinger, der angår en af patentet dækket frembringelse, og som udføres på medlemsstaternes område, efter at denne frembringelse er bragt i omsætning i Fællesskabet af patenthaveren eller med dennes samtykke, medmindre der er lovlige grunde hertil.

De rettigheder, der er knyttet til patentet, finder ikke anvendelse på tidligere brug af opfindelsen. Hvis en person i sin virksomhed i god tro udnytter opfindelsen eller træffer formålstjenlige og væsentlige forberedelser hertil inden indleveringsdagen, har denne person således ret til at fortsætte udnyttelsen af opfindelsen eller til at påbegynde den forberedte udnyttelse.

Der kan gives licens til hel eller delvis udnyttelse af et EU-patent i hele eller en del af Fællesskabet. Licensen kan være eksklusiv eller ikke-eksklusiv. De rettigheder, der er knyttet til EU-patentet, kan påberåbes over for en licenshaver, som overtræder en af grænserne i licensaftalen.

Indehaveren af et EU-patent kan tillade enhver at udnytte opfindelsen som licenshaver mod en godtgørelse, der fastsættes af Europa-Kommissionen.

Tilladelsen gives og kan tilbagetages ved indlevering af en skriftlig erklæring til Myndigheden, og den medfører en nedsættelse af årsgebyrerne for opretholdelse af patentet. Medlemsstaterne kan ikke meddele licens ifølge licensberedskab.

Kommissionen kan meddele tvangslicens i anledning af manglende eller utilstrækkelig udnyttelse af et EU-patent eller i tilfælde af afhængige patenter. Kommissionen kan desuden tillade udnyttelse af et EU-patent i bestemte situationer: i kriseperioder, andre ekstreme nødsituationer eller situationer, hvor der efter en judiciel eller administrativ procedure skal rådes bod på en praksis, der betragtes som konkurrencebegrænsende.

Disse gebyrer fastsættes ved gebyrforordningen, der vedtages af et forskriftsudvalg.

Der kan alene gives afkald på EU-patentet i dets helhed. Afkald skal gives skriftligt over for Myndigheden af patenthaveren og har først virkning, når det er indført i EU-patentregistret.

EU-patentet ophører efter tyve år fra indleveringsdagen for ansøgningen. Patentet ophører, hvis årsgebyr eller tillægsgebyr ikke er betalt til den fastsatte tid.

Ugyldigkendelse af et patent har tilbagevirkende kraft, undtagen hvad angår afgørelser i sager om patentkrænkelse, som har fået retskraft og er blevet fuldbyrdet før ugyldigkendelsen. Den tilbagevirkende kraft, der er knyttet til patentets ugyldighed, berører heller ikke aftaler, der er indgået og opfyldt før afgørelsen om ugyldighed. Beløb, der er erlagt i henhold til den pågældende aftale, kan dog under visse omstændigheder tilbagesøges.

Enhver kan rejse sag om ugyldighed, undtagen i tilfælde af at indehaverens ret til patentet bestrides. I så fald skal sagen rejses af den person, der har ret til at være indført i EU-patentregistret som patenthaver eller medindehaver af patentet sammen med enhver anden person, der har ret til at være medindehaver.

Der skal i henhold til forslaget oprettes en central EU-retsinstans for intellektuel ejendomsret for at sikre patentrettens enhed og konsekvensen i retspraksis.Denne ret vil få førsteinstans- og appelafdelinger.

Den centrale EU-retsinstans for intellektuel ejendomsret vil være enekompetent i visse kategorier af sager, herunder tvister vedrørende krænkelse og gyldighed af EU-patenter. Retten skal navnlig behandle spørgsmål i forbindelse med tvister mellem private og vil kunne fastsætte sanktioner og tilkende erstatninger.

En sag om krænkelse skal støttes på en formodet krænkelse af de rettigheder, der er knyttet til patentet. En sådan sag kan anlægges af patenthaveren eller, under visse omstændigheder, af en licenshaver.

EU-patentet kan på begæring af patenthaveren begrænses ved ændring af patentkravene, beskrivelsen eller tegningerne. Har en person en tinglig ret eller er indehaver af en licens, der er indført i EU-patentregistret, skal denne person give sit samtykke.

Kommissionen kan, hvis Fællesskabets interesser kræver det, anlægge sag for EU-retten med påstand om ugyldigkendelse af et patent, og den kan intervenere i alle sager, der verserer for retten.

EU-retten råder over flere former for sanktioner. Er der tale om en krænkelse, kan den f.eks. afsige følgende kendelser

De nationale retter vil være kompetente i sager, der hverken henhører under Domstolens eller EU-retten for intellektuel ejendomsrets enekompetence. De nationale retter berøres således af bl.a.

Medlemsstaternes nationale voldgiftsbestemmelser gælder fortsat. EU-patenter kan ikke erklæres ugyldige under en voldgiftssag.

Patenter skal i overensstemmelse med München-konventionen meddeles på behandlingssproget ved Myndigheden (engelsk, tysk eller fransk) og offentliggøres på dette sprog sammen med en oversættelse af patentkravene til de to andre sprog (italiensk og spansk).

En oversættelse af EU-patentet til alle fællesskabssprog er ikke påkrævet, men patenthaveren har mulighed for til Myndigheden at indlevere en oversættelse af sit patent til andre af Fællesskabets officielle sprog. Myndigheden gør derefter disse oversættelser offentligt tilgængelige. Denne foranstaltning har til formål at undgå store omkostninger, der kan virke afskrækkende på anvendelsen af EU-patenter.

Det synes i øjeblikket svært at opnå endelig enighed i sagen. Den største forhindring er spørgsmålet om oversættelsen af patentkrav. Ifølge den foreliggende tekst skal patentkrav - den korteste, men vigtigste del, da den fastsætter beskyttelsens begrænsninger - oversættes til samtlige officielle EU-sprog. De europæiske ministre er imidlertid ikke i øjeblikket i stand til at finde et kompromis om, hvem der skal afgøre oversættelsens retsgyldighed, og hvad der skal ske i tilfælde af fejl i oversættelsen.

Et andet punkt, der ikke er enighed om, er, hvornår oversættelsen skal indleveres. Det er et vigtigt spørgsmål, da EU-patentet anses for ugyldigt efter den foreslåede ordning, hvis der ikke indleveres en oversættelse inden for fristen.

Referencer og procedure

Forslag	Den Europæiske Unions Tidende	Procedure
KOM(2000) 412 endelig	EFT C 337 E, 28.11.2000	Høringsprocedure CNS/2000/0177

Rådets afgørelse 2011/167/EU af 10. marts 2011 om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent [EUT L 76 af 22.3.2011].

Afgørelsen gør status over de 25 EU-landes vilje til indbyrdes at etablere et forstærket samarbejde vedrørende indførelse af beskyttelse af et enhedspatent. Samarbejdet har til formål at indføre et enhedspatent, der sikrer en ensartet beskyttelse inden for de deltagende EU-landes områder. Oversættelsesordningerne i forbindelse med patentet mangler at blive fastlagt.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent [KOM (2011) 215 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Forslaget har til formål at etablere et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent i henhold til afgørelse 2011/67/EU. Forslaget fastlægger parametrene for et EU-patent med henblik på at sikre ensartethed i de deltagende EU-lande.

Forslag til Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent for så vidt angår gældende oversættelsesordninger [KOM(2011) 216 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Forslaget sigter mod at etablere forenklede procedurer vedrørende oversættelsesordninger i forbindelse med et europæisk enhedspatent. Et sådant offentliggøres på et af Den Europæiske Patentmyndigheds (EPO) tre officielle sprog og kan oversættes til de to andre sprog. Patentet kan oversættes til ét andet EU-sprog i tilfælde af tvister, eller når patentansøger har indgivet patentansøgning om EU-enhedspatent på et andet sprog end EPO’s tre officielle sprog. I de tilfælde dækkes oversættelsesomkostningerne af en kompensationsordning forvaltet af EPO.

Forslag til Rådets afgørelse af 23. december 2003 om tildeling af kompetence til Domstolen til at afgøre tvister om EF-patenter [KOM(2003) 827 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Forslag til Rådets afgørelse af 2. december 2003 om oprettelse af EF-Patentretten og om appel til Retten i Første Instans [KOM(2003) 828 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Med henblik på indførelsen af et EF-patent, vil man i EF-Domstolens regi oprette en EF-Patentret, som skal supplere patentbeskyttelsen i EU. Oprettelsen af Patentretten vil medføre en centralisering af afgørelser i tvister om EF-patenter og en effektivisering af afgørelser i tvister om krænkelse af et EF-patent og om EF-patenters gyldighed.