Sikring af effektiviteten af den præventive del af stabilitets- og vækstpagten: De offentlige finanser i ØMU - 2007

Kommissionen arbejder på at iværksætte stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del: nogle medlemsstater, der ikke har nået deres mellemfristede målsætning, gør en utilstrækkelig indsats for at sanere budgettet i en gunstig konjunktursituation. Kommissionen fremhæver vigtigheden af en tilfredsstillende gennemførelse af procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og fremlægger konkrete forslag til styrkelse af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank af 13. juni 2007: De offentlige finanser i ØMU - 2007. Sikring af effektiviteten af den præventive del af stabilitets- og vækstpagten [KOM(2007) 316 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen fremsætter i denne meddelelse konkrete forslag med henblik på at styrke stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del med udgangspunkt i reformen af stabilitets- og vækstpagten (EN) (FR) fra 2005. Den gennemgår den seneste budgetudvikling og redegør for, hvordan EU's budgetmæssige ramme fungerer. Den fremhæver den tilfredsstillende gennemførelse af procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, men konstaterer også visse afvigelser i forhold til reglerne i pagtens forebyggende del.

Der kræves politisk vilje for at tackle udfordringerne i den præventive del

Den forebyggende del, der i det væsentlige er centreret om planlægning på mellemlang sigt, er baseret på, at der er tale om gensidig støtte og udveksling af god praksis. For at være effektiv indebærer den forebyggende del desuden, at udfordringerne i den økonomiske politik og i budgetpolitikken opfattes på samme måde, og at der er en solid politisk vilje til at tackle dem.

Gradvis forbedring af de offentlige finanser

Forbedringen af de offentlige finanser fortsatte i 2006 i EU og i euroområdet. Takket være den gunstige økonomiske situation faldt det offentlige underskud i EU fra 2,4 % af BNP i 2005 til 1,7 % i 2006. Både i EU som helhed og i euroområdet faldt gældskvoten for første gang siden 2002. Samlet set kendetegnedes budgetsituationen ved en betydelig formindskelse af det strukturelle underskud i EU: fra næsten 3 % af BNP i 2004 til mindre end 1,5 % i 2006 ifølge Kommissionens skøn.

Det er imidlertid ikke sikkert, at budgetsaneringen er af permanent karakter, da stigningen i de offentlige udgifter i en række EU-lande har været hurtigere end forventet.

Undgå en gentagelse af tidligere fejltagelser

Kommissionen frygter, at de fejl, der blev begået i den økonomiske politik tidligere, vil bliv gentaget: i nogle tilfælde brugte medlemsstaterne således ekstra skatteindtægter til at finansiere forhøjelser af de offentlige udgifter. Den nuværende situation med hurtig økonomisk vækst og større skatteindtægter end forventet ligner meget situationen ved begyndelsen af dette årti, hvor der blev begået økonomisk-politiske fejltagelser. I årene 1999-2001 forsømte flere medlemsstater at udnytte de gode økonomiske konjunkturer til at opnå sunde offentlige finanser. De befandt sig derefter i en ubehagelig position, da konjunkturerne gik ind i en mindre gunstig fase.

Kommissionen understreger, at det er vigtigt at fastholde rytmen i budgetsaneringen under de nuværende gunstige økonomiske konjunkturer.

Mindre uforholdsmæssigt store underskud, men til gengæld flere bekymringer om budgetsaneringen

Reformen af stabilitets- og vækstpagten har forbedret virkemåden for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Lande med et uforholdsmæssigt stort underskud har respekteret de frister for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, der er fastsat i henhold til den reformerede stabilitets- og vækstpagt, og gjort en stor strukturel indsats for at korrigere situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud. Mens ti medlemsstater havde underskud på over 3 % af BNP i 2004, vil kun Ungarn og Den Tjekkiske Republik være i denne situation i 2008 ifølge de seneste stabilitets- og konvergensprogrammer.

Kommissionen er derimod bekymret for, hvordan den præventive del af stabilitets- og vækstpagten fungerer, og denne opfattelse understøttes både af de hidtidige erfaringer og fremtidsudsigterne. I 2006 var de finanspolitiske konsolideringsbestræbelser i visse lande, som endnu ikke har nået deres mellemfristede målsætning, utilstrækkelige i betragtning af de bedre konjunkturer. Efter Kommissionens vurdering er de fremlagte finanspolitiske planer også ret skuffende. I en række lande, der deltager i euroområdet og i ERM II, ligger den planlagte forbedring i den strukturelle saldo i 2007 og de efterfølgende år under benchmarken i den reviderede stabilitets- og vækstpagt på 0,5 % af BNP - i strid med Rådets henstillinger og på trods af økonomiske vilkår, der berettiger et mere ambitiøst mål.

Hvis der ikke sker ændringer, skønner Kommissionen, at kun 10 af de 27 EU-lande vil nå deres mellemfristede målsætning i 2008, og dét efter to år med en vækst over trenden.

I meddelelsen fremlægger Kommissionen forslag, der skal gøre den præventive del af stabilitets- og vækstpagten mere effektiv. Det skulle give mulighed for at sikre fremskridt i retning af holdbare offentlige finanser.

Forebyggelsen sikrer holdbare offentlige finanser

Baseret på bedste praksis fra EU-landene har Kommissionen udarbejdet konkrete forslag, der sigter på at forbedre pagtens præventive del. Disse forslag kan anvendes inden for rammerne af den nuværende lovgivning. De er opdelt på fire hovedområder:

• Finanspolitiske spørgsmål bør ses i et bredere økonomisk perspektiv. I stabilitets- og konvergensprogrammerne og Kommissionens vurderinger af disse kunne der lægges mere vægt på kvaliteten og effektiviteten af de offentlige finanser og sættes fokus på forbindelserne til de nationale reformprogrammer under Lissabon-strategien. Medlemsstaterne kunne ligeledes fremlægge oplysninger om reformer af budgetinstitutioner med det formål at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige finanser. Medlemsstaterne og Kommissionen kunne endvidere tage endnu mere hensyn til hvert lands makroøkonomiske situation i vurderingen af de nationale budgetpolitikker, og der kunne især tages hensyn til udviklingen i eksterne skævheder, inflation og konkurrenceevne.
• Styrkelse af den nationale accept af de mellemfristede budgetmål, der er fastsat i stabilitets- og konvergensprogrammerne. Medlemsstaterne ville få lettere ved at overholde deres mellemfristede budgetplaner, hvis de sikrer, at alle nationale aktører, der deltager i gennemførelsen af finanspolitikken, i højere grad forpligter sig til at føre politikker, der er forenelige med de mellemfristede budgetmål.
• Styrkelse af pålideligheden og troværdigheden af de mellemfristede budgetplaner. Medlemsstaterne kunne i deres stabilitets- og konvergensprogrammer udtale sig tydeligere om, hvorvidt de mellemfristede budgetmål kan nås med en uændret politik, eller om der kræves yderligere politiske foranstaltninger. Det ville også være vigtigt at angive, hvor stort gabet er mellem de vigtigste budgetmål og udviklingen i de offentlige finanser, og at beskrive så detaljeret som muligt, hvilke foranstaltninger der er planlagt for at lukke gabet mellem budgetudviklingen og målsætningerne. Det ville øge de mellemfristede budgetmåls pålidelighed og troværdighed.
• Udvikling i retning af holdbare finanspolitiske stillinger på mellemlang sigt. Som aftalt i forbindelse med reformen af stabilitets- og vækstpagten fra 2005 skal Kommissionen og medlemsstaterne intensivere deres bestræbelser på at udvikle forbindelserne mellem de mellemfristede finanspolitikker og den langfristede budgetdynamik. Kommissionen vil undersøge, om de opstillede budgetmål overholdes, og vil i denne forbindelse særlig være opmærksom på udviklingen i de offentlige udgifter.

Kommissionen vil diskutere ovennævnte forslag med medlemsstaterne.

Seneste ajourføring: 03.07.2007