Afstemningsregler i ECB’s Styrelsesråd
RESUMÉ AF:
Rådets afgørelse 2003/223/EF om ændring af artikel 10.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?
- Den indfører et rotationssystem for stemmerettigheder i Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) for at sikre retfærdige og effektive afgørelser, uanset det antal af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater der har euroen som valuta.
- Den begrænser antallet af stemmerettigheder for centralbankchefer fra nationale centralbanker til 15 og fastsætter reglerne for tildeling og rotation af disse.
HOVEDPUNKTER
I henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker har hvert medlem af Styrelsesrådet én stemme. For at fastholde Styrelsesrådets evne til at træffe effektive og rettidige afgørelser, efterhånden som nye medlemsstater deltager i euroområdet, blev medlemmerne af Styrelsesrådet enige om, at antallet af centralbankchefer fra de nationale centralbanker, der udøver deres stemmeret, ikke må overstige 15. Afgørelsen justerer afstemningsmetoden i overensstemmelse hermed.
Styrelsesrådet
- Styrelsesrådet er et af ECB’s tre besluttende organer. De to andre organer er direktionen og Det Generelle Råd.
- Styrelsesrådet er ECB’s vigtigste besluttende organ. Dets vigtigste opgaver er at:
- definere den monetære politik for euroområdet
- vedtage retningslinjer og afgørelser med henblik på at nå dette mål
- vedtage generelle tilsynsafgørelser.
- Styrelsesrådet består af de seks medlemmer af direktionen og de nationale centralbankchefer i medlemsstaterne i euroområdet (i øjeblikket 20). Antallet af centralbankchefer øges, hver gang en ny medlemsstat kommer med i euroområdet.
Rotation af stemmerettigheder efter gruppe
- Det samlede antal stemmerettigheder i ECB’s Styrelsesråd er begrænset til 21. De seks medlemmer af direktionen har permanent stemmeret. De resterende centralbankchefer deler de resterende 15 stemmerettigheder, som roterer mellem dem hver måned.
- Centralbankcheferne er inddelt i grupper, der dannes efter en placering af medlemsstaterne i euroområdet, baseret på:
- deres andel af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser (BNP mp)* i medlemsstaterne i euroområdet
- deres andel af den samlede aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner* i medlemsstaterne i euroområdet.
- Inden for hver gruppe bevarer centralbankcheferne deres stemmeret i lige lange perioder. En centralbankchef i den første gruppe kan ikke stemme mindre hyppigt end en centralbankchef i den anden gruppe.
- Kriterierne har til formål at sikre gennemsigtighed og uafhængighed ved at tage højde for medlemsstatens økonomiske vægt i euroområdet og størrelsen af dens finansielle sektor.
- Afgørelsen fastsætter, at rotationssystemet skal indføres i to etaper.
Første etape (nuværende etape): Tildeling af stemmerettigheder, når antallet af centralbankchefer overstiger 15, men er under 22
- Fra det tidspunkt, hvor antallet af centralbankchefer overstiger 15, og indtil det når 22, inddeles centralbankcheferne i to grupper:
- den første gruppe består af de fem centralbankchefer fra de lande, der ligger øverst ved sortering efter ovenstående kriterier (i øjeblikket Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Nederlandene)
- den anden gruppe består af alle de øvrige centralbankchefer.
- De fem centralbankchefer i den første gruppe deler fire stemmerettigheder, og de resterende centralbankchefer i den anden gruppe deler 11 stemmerettigheder.
- Fase ét ville være trådt i kraft i januar 2009, da Slovakiet tiltrådte euroområdet som den 16. medlemsstat. Styrelsesrådet vedtog imidlertid i december 2008 en afgørelse om at udskyde starten af rotationssystemet for at undgå en situation, hvor centralbankchefer i en gruppe har en stemmefrekvens på 100 %.
- I stedet blev en af de nye rotationssystemer indført den 1. januar 2015, da Litauen tiltrådte euroområdet som den 19. medlemsstat.
Anden etape (fremtidig etape): Tildeling af stemmerettigheder, når antallet af centralbankchefer når 22
- Fra det tidspunkt, hvor antallet af centralbankchefer udgør 22, inddeles centralbankcheferne i tre grupper:
- den første gruppe vil bestå af de fem centralbankchefer, der ligger øverst ved sortering efter ovenstående kriterier
- den anden gruppe vil bestå af halvdelen af det samlede antal centralbankchefer. Denne gruppe består af de nationale centralbankchefer i de medlemsstater, der ligger i den anden gruppe ved sortering efter ovenstående kriterier
- den tredje gruppe vil bestå af alle de øvrige centralbankchefer.
- Den første gruppe får tildelt fire stemmerettigheder, den anden otte og den tredje tre.
Gennemførelse, justeringer og fremtidige ændringer
BAGGRUND
I henhold til de nuværende institutionelle ordninger i ECB træffer Styrelsesrådet de fleste beslutninger på et frivilligt grundlag.
Rotation af stemmerettigheder tager hensyn til nogle grundlæggende principper, såsom »et medlem, en stemme« for de centralbankchefer, der udøver stemmeret, deltagelse i Styrelsesrådets møder som personlige og uafhængige medlemmer, repræsentation, automatisk justering af rotationssystemet og gennemsigtighed.
Afstemninger udøves personligt eller undtagelsesvist via telekonference. For at Styrelsesrådet kan stemme skal to tredjedele af de medlemmer, der har stemmeret, være til stede. Styrelsesrådet træffer afgørelse med simpelt flertal, og hvis der er et lige antal stemmer, har formanden den afgørende stemme.
I øjeblikket er 20 medlemsstater med i euroområdet. Kroatien er den nyeste medlemsstat, der opfyldte kriterierne og tiltrådte den 1. januar 2023.
VIGTIGE BEGREBER
Bruttonationalprodukt i markedspriser (BNP mp). Pengeværdien af hele et lands indenlandske bruttoproduktion eller produkt.
Monetære finansielle institutioner. Finansielle institutioner såsom
Eurosystemet (ECB og nationale centralbanker) og kreditinstitutter med hjemsted i landet, der tilsammen udgør den pengeudstedende sektor i euroområdet.
HOVEDDOKUMENT
Afgørelse 2003/223/EF truffet af Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne af 21. marts 2003 om ændring af artikel 10.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (EUT L 83 af 1.4.2003, s. 66-68).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2004/257/EF af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (ECB/2004/2) (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33-41).
Efterfølgende ændringer til afgørelse 2004/257/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — protokol (nr. 4) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 230-250).
Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2009/5/EF af 18. december 2008 om udskydelse af starten af rotationssystemet i Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB/2008/29) (EUT L 3 af 7.1.2009, s. 4-5).
seneste ajourføring 13.03.2023