Overordnede retningslinjer for den økonomiske politik 2003-2005

De overordnede retningslinjer for den økonomiske politik er hovedhjørnestenen i samordningen af medlemsstaternes økonomiske politik. For første gang dækker disse overordnede retningslinjer tre på hinanden følgende år ud fra et ønske om at rationalisere og synkronisere processen med samordning af den økonomiske politik med beskæftigelsespolitikken. De overordnede retningslinjer for 2003-2005 lægger vægten på det bidrag, som den økonomiske politik kan yde til Lissabon-dagsordenen med henblik på, at EU inden 2010 bliver den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

DOKUMENT

Rådets henstilling 2003/555/EF af 26. juni 2003 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politik (for perioden 2003-2005) [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Del I indeholder de overordnede retningslinjer for alle medlemsstaterne og Fællesskabet og et afsnit om de særlige udfordringer, euroområdet står overfor. Del II beskæftiger sig med de henstillinger, der gælder for de enkelte medlemsstater, og tager højde for hvert lands særlige situation. Europa-Kommissionen ajourfører de overordnede retningslinjer for 2004 i en ny henstilling. Denne integrerer de ti nye medlemsstater i de gældende rammer for samordning af den økonomiske politik. For de hidtidige femten medlemsstater har retningslinjerne fortsat gyldighed.

GENERELLE ØKONOMISK-POLITISKE RETNINGSLINJER

Realisering af målet i Lissabon-strategien

Lissabon-dagsordenen. I foråret 2000 satte Den Europæiske Union (EU) sig som mål at blive "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden". For bedre at nå dette mål har EU besluttet at rationalisere de forskellige processer for samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsen. De overordnede retningslinjer for den økonomiske politik lægger vægten på denne politiks bidrag til Lissabon-dagsordenen i perioden 2003-2005. De overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fokuserer på de centrale økonomisk-politiske spørgsmål og prioriteterne i de næste tre år. De indeholder tillige henstillinger vedrørende kravene på kort sigt, som vil blive revideret hvert år efter behov.

Beskæftigelsespolitik. Ud over disse overordnede retningslinjer for den økonomiske politik skal medlemsstaterne også anvende beskæftigelsesretningslinjerne og de hertil hørende henstillinger.

Styrkelse af EU's økonomi

Økonomisk vækst. Den økonomiske vækst har vist sig at blive betydeligt svagere end forventet på grund af geopolitiske spændinger, aftagende ekstern efterspørgsel og faldende tillid i erhvervslivet og blandt forbrugerne. Der vil derfor sandsynligvis ske en vis forværring i beskæftigelsesudsigterne i 2003. Inflationen har holdt sig lige over 2 %, men den kunne fremover falde til under 2 %. Den økonomiske politik bør derfor skabe tillid og dermed bidrage til en stærkere intern efterspørgsel, jobskabelse og en forøgelse af vækstpotentiellet på mellemlang sigt.

En vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik

Makroøkonomisk politik. Denne politik spiller en afgørende rolle for at opretholde vækst og beskæftigelse og for at bevare prisstabilitet. Medlemsstaterne bør navnlig:

• nå eller opretholde budgetsaldi, der er tæt på balance eller udviser overskud over hele konjunkturforløbet
• korrigere situationen i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud
• med forbehold af dette undgå en procyklisk økonomisk politik, således at de automatiske stabilisatorer kan virke symmetrisk over hele konjunkturforløbet.

Hvad lønudviklingen angår, bør medlemsstaterne fremme hensigtsmæssige rammevilkår for lønforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter. De skal sikre:

• at de nominelle lønstigninger er forenelige med prisstabilitet og produktivitetsgevinsterne. Stigningen i lønomkostningerne bør forblive moderat med henblik på at bane vejen for flere jobskabende investeringer.

Økonomiske reformer for at øge vækstpotentiellet

Strukturreformer. Strukturreformer er afgørende for at øge EU's vækstpotentiel. For at opnå flest mulige synergieffekter bør de gennemføres under den størst mulige samordning. Medlemsstaterne bør træffe følgende foranstaltninger inden for de kommende tre år (reformerne til forøgelse af beskæftigelsen er beskrevet nærmere i beskæftigelsesretningslinjerne):

Beskæftigelse:

• gøre skatte- og overførselsindkomstsystemerne mere beskæftigelsesfremmende
• sikre, at lønforhandlingssystemerne tager hensyn til produktivitetsforskelle, og fastholde overensstemmelse mellem produktiviteten og lønudviklingen
• tage arbejdsmarkedsordningerne op til revision (adgang til arbejdsmarkedet, sikkerhed i ansættelsen, mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse)
• fremme arbejdskraftens mobilitet (geografisk og fagligt)
• sikre en effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Produktivitet:

• fremme konkurrencen på vare- og tjenestemarkederne (øge gennemførelsesgraden for direktiverne om det indre marked, liberalisere offentlige indkøb, sikre uafhængighed for konkurrencemyndighederne, reducere og omdirigere statsstøtte, mm.)
• fremskynde integrationen af kapitalmarkederne (iværksætte handlingsplanen for risikovillig kapital senest i 2003 og handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser senest i 2005)
• fremme iværksætterånd og skabelse af små og mellemstore virksomheder (SMV)
• fremme investeringer i viden, ny teknologi og innovation: forhøje udgifterne (private og offentlige) til forskning og udvikling (F&U) hen imod et udgiftsmål på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP), f.eks. via rammebetingelser, der fremmer F&U, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, eEurope 2005 -programmet, udvikling af satellitnavigationssystemet Galileo og forbedring af undervisning og uddannelse
• øge den offentlige sektors bidrag til væksten (øgede vækstfremmende investeringer i fysisk og menneskelig kapital og viden, øget effektivitet i den offentlige sektor, fremme fælles initiativer mellem den private sektor og den offentlige sektor, mm.)

Styrke holdbarheden i væksten

Sikring af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt:

• nedbringe de offentlige gældskvoter for at klare udfordringen med den aldrende befolkning. De medlemsstater, hvis gæld er på over 60 % af BNP, skal opnå en gradvis og tilfredsstillende nedbringelse af gælden hen imod denne referenceværdi
• udforme, indføre og anvende reformer af pensionssystemerne, f.eks. opmuntre til et længere arbejdsliv, indføre elementer til finansiering af pensioner og forbedre adgangen til supplerende pensionsordninger, mm.
• Fællesskabet bør også udøve streng budgetdisciplin.

Økonomisk og social samhørighed:

• modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre et passende socialt beskyttelsesniveau og bekæmpe fattigdom og social udstødelse
• forbedre markedernes virkemåde, således at de fremmer investeringer i tilbagestående regioner, fokusere den offentlige støtte, herunder fra EU-midler, på investeringer i menneskelig kapital og infrastrukturer og sikre, at investeringsprogrammerne udformes og administreres effektivt.

Miljø: effektiv forvaltning af naturressourcerne:

• reducere subsidierne til erhvervslivet, skattefritagelser og andre incitamenter, der har en negativ miljøvirkning
• reducere subsidierne til de ikke-vedvarende energikilder, fremme energieffektiviteten og øge den vedvarende energis andel
• tilpasse skatter, afgifter og subsidier på transportområdet for bedre at afspejle de økologiske og samfundsmæssige omkostninger, transporten forårsager, og øge konkurrencen inden for transportformerne, f.eks. jernbanegodstransporten
• forny indsatsen for at opfylde forpligtelserne efter Kyoto-protokollen, f.eks. ved at gennemføre ordningen for handel med drivhusgasemissioner.

Særlige udfordringer i euroområdet

Udfordringer. Den økonomiske vækst har været lavere end vækstpotentiellet i 2002. Retningslinjerne opregner følgende fire udfordringer for euroområdet:

• styrkelse af vækstpotentiellet
• balance i de makroøkonomiske politikker
• inflationsforskelle
• styrkelse af samordningen af den økonomiske politik.

Henstillinger. Rådet henstiller til de nationale beslutningstagere i euroområdet at opstille et policy-mix i den økonomiske politik, der er foreneligt med prisstabilitet og behovet for at øge tilliden i erhvervslivet og hos forbrugerne. Desuden bør landene i euroområdet opretholde budgetstillinger, der korrigeret for konjunkturudsving er tæt på balance eller udviser overskud. Under alle omstændigheder bør de sikre en årlig forbedring på mindst 0,5 % af BNP og i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud korrigere situationen. De opfordres til at undersøge årsagerne til inflationsforskellene med henblik på at træffe foranstaltninger inden for de sektorer, hvor disse forskelle er uønskede. Hvad angår samordningen af den økonomiske politik, bør landene i euroområdet uddybe analysen og diskussionen af den økonomiske udvikling (informationsudveksling, ekstern repræsentation, mm.) og forbedre effektiviteten af samordningsprocedurerne på strukturreformområdet.

LANDESPECIFIKKE ØKONOMISK-POLITISKE RETNINGSLINJER

Del II af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik indeholder for hver af medlemsstaterne en opstilling af udfordringerne og inden for rammerne af den overordnede strategi specifikke henstillinger, der tager højde for forskellene i økonomiske resultater, udsigter og strukturer. Nedenfor anføres alene de vigtigste udfordringer, som hver enkelt medlemsstat står overfor.

Belgien

• fortsætte budgettilpasningen, navnlig med henblik på at sikre de offentlige finansers holdbarhed i lyset af befolkningens aldring
• øge erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne, især for ældre arbejdstagere og kvinder
• skærpe konkurrencen inden for visse dele af servicesektoren, øge effektiviteten i den offentlige forvaltning og forbedre erhvervsklimaet.

Danmark

• sikre et tilstrækkeligt stort udbud af arbejdskraft i lyset af befolkningens aldring
• skærpe konkurrencen inden for visse sektorer og øge effektiviteten i den offentlige sektor.

Tyskland

• forøge jobskabelsen og fleksibiliten og mobilisere det uudnyttede beskæftigelsespotentiel
• forøge produktiviteten gennem forbedringer af erhvervsklimaet og effektiviteten i uddannelsessystemet
• opnå en reduktion af underskuddet med henblik på at bringe det ned under 3 % af BNP i 2005
• sikre pensionsordningernes og sundhedssystemets bæredygtighed på lang sigt.

Grækenland

• træffe passende foranstaltninger med henblik på at opnå en budgetstilling tæt på balance eller i overskud
• forøge den lave produktivitet
• mindske den for høje strukturelle ledighed og forøge beskæftigelsesfrekvenserne, især for kvinder.

Spanien

• hæve den for lave beskæftigelsesfrekvens, især for kvinder, og mindske de store regionale forskelle på arbejdsmarkedet
• hæve det lave produktivitetsniveau
• sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt på baggrund af den aldrende befolkning.

Frankrig

• reducere det offentlige underskud til under 3 % af BNP hurtigt
• øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og mindske den strukturelle ledighed
• sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt på baggrund af den aldrende befolkning
• sikre konkurrencen i netværksindustrierne og fremskynde vedtagelsen af foranstaltninger vedrørende det indre marked for at skabe lige konkurrencevilkår.

Irland

• mildne overgangen fra en tocifret økonomisk vækst til en holdbar lavere vækst ved at skabe stabile makroøkonomiske vilkår og styrke økonomiens udbudsside.

Italien

• undgå et uforholdsmæssigt stort underskud
• sanere de offentlige finanser hurtigt og sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt på baggrund af den aldrende befolkning
• hæve den stadig lave beskæftigelsesfrekvens, især for kvinder og ældre arbejdstagere, og mindske de store forskelle mellem syd og nord
• styrke den videnbaserede økonomi
• forbedre erhvervsklimaet og øge konkurrencen i energi- og servicesektoren.

Luxembourg

• øge erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne, især for ældre arbejdstagere
• forbedre erhvervsklimaet og fremme iværksætterånd for at opnå en mere velafbalanceret økonomisk struktur.

Nederlandene

• videreføre budgetsaneringen i de kommende år i lyset af den faldende potentielle vækst og omkostningerne i forbindelse med befolkningens aldring
• træffe supplerende foranstaltninger med henblik på at undgå et uforholdsmæssigt stort underskud
• tiltrække de personer, der aktuelt ikke er erhvervsaktive, til arbejdsmarkedet
• øge den forholdsvis langsomme vækst i produktiviteten (øge konkurrencen og virksomhedernes investeringer i F&U).

Østrig

• sikre de offentlige finansers holdbarhed i lyset af befolkningens aldring
• fortsætte med at styrke økonomiens teknologibase og opmuntre virksomhederne til at investere i F&U og til at innovere
• fremme en effektiv konkurrence inden for visse sektorer, bl.a. pressen, fødevaredetailhandelen, apotekerne, forsikringssektoren, møbelhandelen og netværksindustrierne.

Portugal

• træffe supplerende foranstaltninger med henblik på at undgå et uforholdsmæssigt stort underskud
• fremskynde budgetsaneringen og bremse den kraftige vækst i de offentlige udgifter
• styrke den generelle konkurrenceevne (gøre uddannelsessystemet mere effektivt, investere i F&U, øge konkurrencen, bremse den kraftige stigning i de nominelle lønninger)
• sikre de offentlige finansers holdbarhed i lyset af den aldrende befolkning.

Finland

• mindske den høje strukturelle ledighed og hæve beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere
• øge konkurrencen i visse sektorer og forbedre den offentlige sektors effektivitet.

Sverige

• sikre et tilstrækkeligt stort udbud af arbejdskraft under hensyntagen til befolkningens aldring
• øge konkurrencen i visse sektorer og effektivisere den offentlige sektor.

Det Forenede Kongerige

• styrke budgetstillingen med henblik på at undgå budgetuligevægte
• hæve den forholdsvis lave produktivitet
• løse det dobbelte problem med det store antal personer i den arbejdsduelige alder, der modtager sygedagpenge og invaliditetsunderstøttelse, og opretholde udbuddet af arbejdskraft på lang sigt
• forbedre kvaliteten og effektiviteten i servicen i den offentlige sektor.

Cypern

• sikre en vedholdende reduktion af underskuddet i den offentlige sektor
• øge diversificeringen i økonomien til fremme af aktiviteter med højere værditilvækst.

Den Tjekkiske Republik

• reducere underskuddet i den offentlige sektor og sikre de offentlige finansers holdbarhed
• gennemføre reformer af pensions- og sundhedssystemerne
• løse de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet
• skabe gunstige betingelser for at øge tempoet i væksten og produktiviteten
• fremme iværksætterånd.

Estland

• gribe ind over for det store underskud på den løbende betalingsbalance med en passende finanspolitik
• løse de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet
• skabe gunstige betingelser for at øge tempoet i væksten og produktiviteten
• skærpe konkurrencen inden for forsyningssektoren (el, gas, telekommunikation).

Ungarn

• opnå en kraftigere og mere vedholdende reduktion af underskuddet i den offentlige sektor
• øge beskæftigelsesfrekvenserne og gribe ind over for de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet
• forbedre forholdet mellem konkurrenceevnen og omkostningsniveauet via en politik til fremme af løntilbageholdenhed
• skabe betingelserne for at fremme en øget produktivitet
• fremme konkurrencen inden for forsyningssektoren (el, gas, telekommunikation).

Letland

• opnå en kraftigere og mere vedholdende reduktion af underskuddet i den offentlige sektor
• øge beskæftigelsesfrekvenserne og gribe ind over for de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet
• forbedre forholdet mellem konkurrenceevnen og omkostningsniveauet via en politik til fremme af løntilbageholdenhed
• skabe betingelserne for at fremme en øget produktivitet
• fremme konkurrencen inden for forsyningssektoren (el, gas, telekommunikation).

Litauen

• gribe ind over for de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet
• bevare et moderat offentligt underskud
• skabe gunstigere betingelser for fremme af produktiviteten
• skærpe konkurrencen inden for forsyningssektoren (el, gas, telekommunikation).

Malta

• opnå en kraftigere og mere vedholdende reduktion af underskuddet i den offentlige sektor og sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt
• øge beskæftigelsesfrekvenserne, især for kvinder
• fremme en effektiv konkurrence under hensyntagen de særlige forhold som følge af den indenlandske økonomis begrænsede størrelse.

Polen

• gribe hastigt ind over for de strukturelle problemer, der i alvorlig grad påvirker arbejdsmarkedet
• opnå en kraftigere og mere vedholdende reduktion af underskuddet i den offentlige sektor og sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt
• skabe betingelserne for fremme af en øget produktivitet
• øge tempoet i omstruktureringen af økonomien og privatiseringerne i industrien
• forbedre erhvervsklimaet.

Slovakiet

• sikre en kraftigere og mere vedholdende reduktion af underskuddet i den offentlige sektor
• fortsætte indsatsen med at gribe ind over for de strukturelle problemer, der i alvorlig grad påvirker arbejdsmarkedet
• forbedre erhvervsklimaet og støtte det private initiativ
• skabe betingelserne for fremme af en øget produktivitet.

Slovenien

• reducere inflationen varigt
• øge beskæftigelsesfrekvenserne, især for de ældste arbejdstagere
• skabe betingelserne for en støt stigning i produktiviteten
• fremme udviklingen af en effektiv konkurrence i alle dele af økonomien, især forsyningssektoren (el, gas, telekommunikation).

TILHØRENDE RETSAKTER

Henstilling fra Kommissionen om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker [KOM(2005) 141 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Europa-Kommissionen fremlagde den 12. april 2005 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politik for perioden 2005-2008. Den tog Lissabon-strategien op igen med ønske om at gøre målsætningerne for de overordnede retningslinjer mere konkrete.

Kommissionen har behandlet følgende:

Den makroøkonomiske vækst- og beskæftigelsesfremmende politik. Medlemsstaterne skal:

• opnå budgetbalance
• sikre økonomisk bæredygtighed
• fremme en effektiv ressourcefordeling
• sikre sammenhængen i den makroøkonomiske politik og den strukturelle politik
• sikre et dynamisk og velfungerende euroområde.

Mikroøkonomiske reformer med henblik på at øge vækstpotentialet. Kommissionen henstiller, at medlemsstaterne:

• udvikler og videreudvikler det indre marked ved hurtigere gennemførelse af direktiverne
• sikrer, at markederne er tilgængelige og konkurrencedygtige
• skaber et mere attraktivt erhvervsklima
• letter SMV's adgang til kapital
• udvikler tilstrækkelig transportinfrastruktur
• opmuntrer til forskning og gør en indsats for at forbedre udviklingstjenesterne, især ved teknologioverførsel
• fremmer en bæredygtig brug af ressourcer og understøtter synergien mellem miljøbeskyttelse og vækst
• koncentrerer sig om udvikling af ny teknologi og nye markeder.

Kommissionens henstilling indgår i retningslinjerne for vækst og beskæftigelse (2005-2008). Den udgør del I i det samlede dokument. Anden del omfatter et forslag til Rådets afgørelse om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik.

Meddelelse fra Kommissionen - Anden rapport om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for perioden 2003-2005 (forelagt i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 99, stk. 3) [KOM (2005) endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionen konkluderer i sin anden rapport, at der er blandede resultater ved gennemførelsen af de overordnede retningslinjer. Visse medlemsstater er gået hurtigere frem end andre: Belgien, Danmark, Finland, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige er fulgt forholdsvis godt med. I de nye medlemsstater går gennemførelsen af retningslinjerne godt, især på Cypern og i Slovakiet. Kommissionen vurderer, at erhvervsklimaet er blevet bedre for virksomhederne, at konkurrencepolitikken er blevet mere effektiv, og at miljøet er blevet sikrere. Den konstaterer, at tempoet i arbejdsmarkedsreformerne lader til at være opretholdt. Derimod beklager Kommissionen, at der kun er sket begrænset fremgang med overgangen til en videnbaseret økonomi. Desuden ser markedsintegrationsprocessen ud til at foregå i et langsommere tempo end tidligere. Kommissionen er bekymret over at flere medlemsstater ikke har en holdbar budgetstilling og/eller ikke korrigerer deres uforholdsmæssigt store offentlige underskud. De offentlige finansers holdbarhed på lang sigt var stadig ikke sikret i 14 medlemsstater i 2004. Alt i alt lader det overordnede tempo for reformerne at være uforandret i 2004. Det står klart, at med det nuværende samlede reformtempo kan det ikke garanteres, at retningslinjerne for 2003-2005 vil blive gennemført fuld ud, og derfor vil det være vanskeligt at nå Lissabon-målene.

Meddelelse fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politik for perioden 2003-2005 [KOM (2004) 20 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

I denne meddelelse analyserer Kommissionen de foranstaltninger, der er blevet truffet eller påtænkes truffet i 2003. Den fremlægger ligeledes de oplysninger, der er nødvendige for at ajourføre de overordnede retningslinjer i 2004. En detaljeret vurdering af iværksættelsen af de specifikke henstillinger til hvert land fremlægges i et bilag [SEK(2004) 44 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Generelt kan Kommissionen konstatere, at tempoet i reformerne er blevet øget på visse områder som f.eks. arbejdsmarkedet, konkurrencen, erhvervsklimaet, de nye teknologier, uddannelserne og pensionssystemerne. Derimod synes der ikke at være gjort tilstrækkelige fremskridt i henseende til markedsintegration, investeringer i forskning, miljøets samfundsmæssige holdbarhed og bæredygtighed. Derudover giver Kommissionen udtryk for bekymring over forværringen i en række medlemsstaters budgetstilling.

Seneste ajourføring: 04.07.2005