At øge det økonomiske vækstpotentiel og fremme beskæftigelsen og den sociale samhørighed gennem strukturelle reformer og overgangen til en videnbaseret økonomi og samtidig give konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon et operativt indhold.

Rådets henstilling af 19. juni 2000 vedrørende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 210 af 21.8.2000].

De overordnede retningslinjer giver konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon et operationelt indhold og fremhæver chancerne i forbindelse med globaliseringen og en ny videnbaseret økonomi.

Vækstudsigter. I 1990'erne fremmede Den Europæiske Union den økonomiske integration og skabte solide rammer for udfoldelsen af de økonomiske politikker. Forbedringen af de grundlæggende vilkår har endnu ikke givet sig udslag i bedre økonomiske resultater, hvilket er betegnende for de makroøkonomiske uligevægte, der var fremherskende på daværende tidspunkt og den manglende strukturelle smidighed, der fortsat findes i visse medlemsstater. Siden vedtagelsen af de sidste overordnede retningslinjer i 1999 har den økonomiske vækst imidlertid været mere vedholdende og bredt funderet i EU som følge af et gunstigt klima og en sund makroøkonomisk politik. Dette kunne føre til en økonomisk vækst på ca. 3 % for EU i de nærmeste år.

Vigtigste udfordringer. Alle medlemsstaterne er konfronteret med disse fælles udfordringer. For det første er en tilbagevenden til fuld beskæftigelse en af prioriteterne: selv om arbejdsløsheden har været faldende, er den stadig for høj. Hertil kommer en lav beskæftigelses- og erhvervsfrekvens. Som det blev understreget i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000 vil det være nødvendigt at øge beskæftigelsen til 70 % inden 2010.

For det andet bør innovation og viden blive den økonomiske drivkraft i Europa. Det vil kræve en større tilpasningsevne for de økonomiske strukturer, og investeringerne i informations- og kommunikationsteknologi (IKT), forskning og udvikling (F&U) samt menneskelige ressourcer bør øges.

For det tredje er befolkningsældningen en væsentlig udfordring for de europæiske økonomier, som får betydelig indvirkning på opsparingen, investeringerne og de offentlige finanser. For at klare denne demografiske udfordring har man fundet frem til, at det vil være nødvendigt med en sanering af de offentlige finanser og en reform af pensions- og sundhedssystemer.

Endvidere er en forbedring af den sociale samhørighed, specielt bekæmpelse af social udstødelse, en prioritet i medlemsstaterne. Gennem en forbedring af de generelle betingelser for vækst og beskæftigelse kan de økonomiske politikker bidrage bedst muligt til social integration. I en verdensøkonomi, der bliver stadig mere integreret, kan de nødvendige reformer ikke betragtes isoleret fra den internationale kontekst. EU bør derfor videreføre sin fælles handelspolitik, som fremmer åbne og konkurrencedygtige markeder.

EU må integrere sine svar på de udfordringer, der findes, i en sammenhængende og global strategi på mellemlang og lang sigt. Eksistensen af integrerede, effektive og konkurrencedygtige markeder er et væsentligt element i denne strategi.

Belgien: Der forventes et mærkbart økonomisk opsving i 2000 som følge af en stor indenlandsk efterspørgsel. Belgien har gjort yderligere fremskridt med hensyn til budgetkonsolidering og skulle efter stabilitetsprogrammet opnå ligevægt på budgettet i 2002. Regeringen bør sigte på at reducere underskuddet i 2000, der er endnu større end anslået i stabilitetsprogrammet, at begrænse den faktiske vækstrate for de primære udgifter, at fastholde overskuddet på primærbalancen og benytte enhver anden mulighed for at reducere den offentlige gældsætning.

På produkt- og kapitalmarkedet tilrådes det at øge konkurrencen på tjenestemarkederne og fremme liberaliseringen af energimarkederne, nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet og tilskynde til investering af privat risikovillig kapital. På arbejdsmarkedet opfordres regeringen til at fremme arbejdskraftens mobilitet og sikre, at lønforhandlingerne i højere grad kommer til at afspejle lokale arbejdsmarkedsforhold og styrke en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Danmark: Den økonomiske aktivitet forventes at tage til i 2000. Budgetoverskuddet skulle blive på omkring 2,2 % af BNP. For at bevare sunde offentlige finanser bør den danske regering sikre, at udgiftsstigningerne inden for amter og kommuner holder sig inden for de grænser, der er fastsat i budgettet, og tilsigte et fald i både skatte- og udgiftskvoten samtidig med at forpligtelserne i konvergensprogrammet overholdes.

På produkt- og kapitalmarkederne opfordres regeringen til at styrke konkurrencepolitikken, øge effektiviteten i den offentlige sektor, styrke forbindelserne mellem forskningsinstitutter og erhvervsliv og træffe foranstaltninger til fremme af investering af risikovillig kapital. På arbejdsmarkedet tilrådes det at nedbringe det samlede skattetryk på arbejde, navnlig på de lave indkomster og at revidere førtidspensions- og efterlønsordningerne samt orlovsordninger.

Tyskland: Den økonomiske aktivitet skulle tage fart i 2000. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle det offentlige underskud falde en smule til 1 % af BNP i 2000 og stige til 1,5 % i 2001 efter en skattereform. Regeringen opfordres til at udnytte enhver supplerende margin til at nedbringe underskuddet hurtigere end det var planlagt, at gennemføre skattereformen med forsigtighed for ikke at bringe budgetkonsolideringen i fare samt at gennemføre strukturreformer, navnlig på pensions- og sundhedsområdet.

På produktmarkedet bør Tyskland sikre en større åbenhed for offentlige indkøb og liberalisere reklamereglerne, forbedre konkurrencestrukturerne og nedbringe statsstøtten. Det tilrådes endvidere at fortsætte liberaliseringen af elsektoren og at mindske de administrative byrder for SMV. På kapitalmarkedet bør regeringen træffe foranstaltninger til fremme af investering af risikovillig kapital.

På arbejdsmarkedet opfordres Tyskland til at revurdere sin politik i den østlige del af landet, navnlig hvad angår overførslers effektivitet og arbejdsmarkedets generelle fleksibilitet. Endvidere bør regeringen nedbringe skattetrykket på arbejde ved at sænke skatter og sociale sikringsbidrag samt gennem reformer af skatte- og dagpengesystemet, der afholder visse grupper fra at søge arbejde.

Grækenland: Der skulle fortsat blive en kraftig økonomisk vækst. Budgetsaneringen er fortsat. Regeringen bør betragte målet med 1,2 % af BNP for underskuddet i 2000 som et maksimum og holde nøje øje med udgifterne. Det tilrådes endvidere at fortsætte reformerne af det sociale sikringssystem og at gennemføre de planlagte privatiseringer for at sikre en hurtigere nedbringelse af gældskvoten.

Hvad angår produkt- og kapitalmarkedet bør Grækenland forbedre gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked, fremme liberaliseringen af telekommunikations- og energisektoren, fremme oprettelsen af virksomheder, fremme F&U samt investeringer i IKT samt gennemføre handlingsplanen for risikovillig kapital for 1998.

På arbejdsmarkedet bør arbejdsformidlingen reformeres, navnlig til gavn for de langtidsledige, og de allerede vedtagne reformer bør gennemføres fuldt og helt. Der bør foretages en revurdering af løndannelsessystemerne for at øge fleksibiliteten og tilpasse lønudviklingen til produktionsforskellene på geografisk, sektor- og virksomhedsniveau.

Spanien: Udsigterne for den økonomiske vækst for 2000 er fortsat gunstige. Budgetkonsolideringen er klart forbedret og skulle føre til et overskud i 2002. Regeringen opfordres til at forbedre budgetmålene i det ajourførte stabilitetsprogram, at gennemføre en reform af den nationale budgetlov og udnytte den interne stabilitetspagt til at opnå en bedre udgiftsstyring. Reformen af pensionssystemet, der blandt andet omfatter en forøgelse af reservefondens ressourcer, bør fortsætte.

På produkt- og kapitalmarkedet tilrådes det at fortsætte reformen på konkurrenceområdet, at nedbringe den sektorspecifikke støtte, at lette de administrative byrder, navnlig for SMV, og at udvikle risikokapitalmarkederne for at øge investeringerne.

På arbejdsmarkedet bør Spanien revurdere løndannelsessystemet og den regionale-lokale anvendelse af det sociale sikringssystem og revurdere lovgivningen om ansættelsestryghed for at fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Frankrig: I Frankrig skulle der fortsat blive en dynamisk økonomisk vækst i 2000. Det offentlige underskud blev bragt ned på 1,8 % af BNP i 1999. Regeringen opfordres til i 2000 at nedbringe underskuddet, så det kommer til at ligge under målet i stabilitetspagten, at gennemføre en stram udgiftsstyring og at udnytte enhver yderligere margin til nedbringelse af underskuddet. Endvidere bør der gennemføres en reform af pensionssystemet for at sikre langsigtet bæredygtighed for de offentlige finanser.

På produktmarkedet tilrådes det at forbedre gennemførelsen af direktiverne om det indre marked, reducere statsstøtten, udbygge liberaliseringen af netværksindustrierne og fortsætte forenklingen af de administrative formaliteter for erhvervslivet. På kapitalmarkedet bør Frankrig gøre det nemmere for institutionelle investorer at investere på aktiemarkeder og gennem skattemæssige foranstaltninger fremme udviklingen af risikovillig kapital.

På arbejdsmarkedet opfordres Frankrig til at lette skattetrykket på arbejde, revurdere sociale ordninger og lovgivningen om ansættelsestryghed samt nøje følge med i, at gennemførelsen af 35-timers arbejdsugen ikke får negative følger for lønomkostningerne, udbuddet af arbejdskraft og arbejdstilrettelæggelsen.

Irland: Der skulle fortsat blive en ekstraordinær økonomisk vækst. Der er orden i de offentlige finanser. Regeringen bør i sin budgetpolitik sigte mod at undgå en overophedning af økonomien, at begrænse væksten i det offentlige forbrug til det niveau, der er anført i stabilitetsprogrammet og sikre, at udviklingen af infrastruktur prioriteres højt, samtidig med at skattepolitikkens stabilitetsmål opfyldes.

Hvad angår produkt- og kapitalmarkeder opfordres Irland til at styrke sin konkurrencepolitik og fuldt og helt at gennemføre fællesskabsbestemmelserne, liberalisere transportsektoren og fremme risikovillig kapital. På arbejdsmarkedet tilrådes det at overvåge lønudviklingen og få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet.

Italien: Der er fortsat udsigt til en solid økonomisk vækst i 2002 og 2001. I stabilitetsprogrammet regnes der med en reduktion af underskuddet til 0,1 % af BNP indtil 2003. På den baggrund bør den italienske regering udnytte de supplerende margener til at nedbringe den offentlige gæld, få styring på de løbende primære udgifter, holde fremtidige udgifter nede gennem en revurdering af pensionssystemet og gennemføre privatiseringsprogrammet.

På produkt- og kapitalmarkederne opfordres Italien til at nedbringe statsstøtten uden for landbrugssektoren, at forenkle de lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne, at gøre en ekstra indsats for F&U og innovation samt fremme risikovillig kapital. På arbejdsmarkedet tilrådes det at forbedre arbejdsløshedsforsikring og gøre lovgivningen om tryghed i ansættelsen mere fleksibel, at fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, især hvad angår lønninger, samt at reducere beskatningen af arbejde og socialbidrag.

Luxembourg: Der skulle blive en fortsat økonomisk vækst i 2000. Med hensyn til budgetpolitik opfordres regeringen til at foretage en stram styring af de løbende udgifter og gennemføre reformer på socialsikringsområdet for at forberede sig på befolkningens aldring. På produktmarkederne opfordres Luxembourg til at reformere sin konkurrencepolitik for fuldt ud at anvende fællesskabsbestemmelserne og fremme udviklingen af informationssamfundet. På arbejdsmarkedet tilrådes det at undersøge skatte- og socialsikringssystemerne og på den baggrund få øget erhvervsfrekvensen.

Nederlandene: Den økonomiske vækst i Nederlandene skulle fortsat stige i 2000. For at sikre solide offentlige finanser og fastholde budgetoverskuddet opfordres regeringen til at konsolidere situationen med hensyn til de offentlige finanser, især gennem en udgiftsstyring. Skattereformen må ikke forværre budgetsituationen.

På produkt- og kapitalmarkederne bør Nederlandene gøre yderligere fremskridt med håndhævelsen af direktiverne om offentlige indkøb, fortsætte reformen af netværksindustrierne, fremme den private sektors deltagelse i F&U og fremme risikovillig kapital, især til investeringsstøtte. For at opretholde et velfungerende arbejdsmarked tilrådes det at fjerne de faktorer, der kan mindske motivationen til at søge arbejde, især blandt kvinder og ældre arbejdstagere, og at reducere antallet af personer, der befinder sig uden for arbejdsmarkedet og er afhængige af ordninger for passiv indkomststøtte.

Østrig: Der har været opsving i den økonomiske vækst i 2000. Budgetunderskuddet skulle efter stabilitetsprogrammet komme til at andrage 1,7 %. Regeringen bør bestræbe sig på bedre at kontrollere udgifterne ved budgettets gennemførelse og gennemføre strukturreformer for at opnå en bedring af budgetsituationen på lang sigt. Den bebudede pensionsreform bør gennemføres.

På produktmarkederne tilrådes det at transponere flere af Fællesskabets retningslinjer for offentlige indkøb, at reformere bestemmelserne på energi- og transportområdet og at tilskynde den private sektor til at investere i F&U. Med hensyn til kapitalmarkederne opfordres regeringen til at modernisere tilsynsreglerne, indføre skatteincitamenter for investeringer i aktier og risikokapital og generelt at fremme risikokapitalinvesteringer. På arbejdsmarkedet bør Østrig reformere ydelses- og pensionsordninger, først og fremmest førpensionsordningen, og reducere den høje beskatning af arbejde.

Portugal: Der skulle blive en øget økonomisk aktivitet i 2000. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle budgetunderskuddet falde til 1,5 % af BNP. Den portugisiske regering opfordres til at foretage en stram udgiftsstyring, så udgifterne ikke bliver større end planlagt, at sikre sig, at finanspolitikken bidrager til at opnå en mere afbalanceret økonomisk politik og at reformere sundheds- og pensionsområdet.

Med hensyn til produktmarkederne tilrådes det at nedbringe statsstøtten, at bringe konkurrencelovgivningen mere på linje med EU-lovgivningen, at forenkle de administrative procedurer og fremme F&U og udbredelsen af IKT. Portugal bør udvikle markedet for risikovillig kapital. Hvad angår arbejdsmarkedet opfordres regeringen til at forbedre undervisning og faglig uddannelse, at forbedre arbejdsmarkedets funktion, navnlig gennem større fleksibilitet, og at tilskynde til samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter.

Finland: De seneste års hurtige økonomiske vækst skulle fortsætte. Der er endog en risiko for overophedning. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle budgetoverskuddet nå op på omkring 4 % af BNP i perioden 2000-2003. I betragtning af risikoen for overophedning tilrådes det at føre en stram finanspolitik og at reducere de offentlige udgifter i forhold til BNP samt at nedbringe skattetrykket på arbejde.

Hvad angår produkt- og kapitalmarkederne opfordres regeringen til at styrke konkurrencen inden for visse sektorer, at reformere konkurrencelovgivningen, at åbne markederne for offentlige tjenesteydelser yderligere, at fremme risikovillig kapital og at tilskynde institutionelle investorers investeringer. På arbejdsmarkedet bør Finland revidere det samlede understøttelsessystem, effektivisere jobsøgningen og lette skattetrykket, specielt for lavtlønnede.

Sverige: Den svenske økonomi skulle fortsætte sin overraskende stærke vækst i 2000. For at nå målet med et budgetoverskud på 2 % af BNP bør regeringen yderligere stramme finanspolitikken, føre streng kontrol med udgifterne og sænke skattetrykket samtidig med at den tager hensyn til målet om budgetkonsolidering.

På produktmarkederne tilrådes det at revidere konkurrencelovgivningen på en række områder, herunder bygge- og anlægssektoren, lægemiddelsektoren samt jernbane- og lufttransport. Hvad angår kapitalmarkederne bør regeringen lette adgangen til risikovillig kapital. For at opnå en bedre situation på arbejdsmarkedet opfordres Sverige til at lette skattetrykket på arbejdsindkomster og tilpasse understøttelsessystemet.

Det Forenede Kongerige: For 2000 forventes en endnu mere dynamisk økonomisk vækst. For budgetåret 1999-2000 skulle overskuddet komme til at andrage 1,3 % af BNP. Det tilrådes at bevare den grundlæggende struktur i de offentlige finanser.

På produkt- og kapitalmarkederne opfordres regeringen til at fremskynde indsatsen for F&U samt innovation, at foretage yderligere investeringer i vejnettet og jernbaner og at analysere, hvorfor pensionsfondene ikke investerer i risikovillig kapital. På arbejdsmarkedet bør Det Forenede Kongerige angribe problemet med koncentreret arbejdsløshed i dårligt stillede områder og grupper samt styrke strategien for forebyggelse af langtidsarbejdsløshed.

5) videreførelse af arbejdet

Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede økonomiske retningslinjer for 2000 [KOM(2001) 105 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

GENNEMGANG AF DE VIGTIGSTE POLITIKOMRÅDER

Makroøkonomiske politikker. I 2000 var den økonomiske vækst inden for EU på 3,4 % den største i de seneste 10 år takket være en stor intern og ekstern efterspørgsel. Stigningen i oliepriserne forsinkede væksten en smule hen mod slutningen af året, men den stigende inflation var fortsat under kontrol. Den Europæiske Centralbank hævede renten seks gange, så den nåede op på 4,75 %. Der blev fortsat skabt mange nye arbejdspladser, og arbejdsløsheden er faldet til 8,4 %. Budgetkonsolideringen er fortsat, og det offentlige underskud i euroområdet blev nedbragt til 0,7 % (ekskl. UMTS (es de en fr)-indtægterne), hvilket var lidt bedre end forventet. Lønudviklingen har alt i alt været acceptabel.

Budgetkonsolidering: Alle medlemsstaterne har forbedret deres budgetstilling, hvilket har medført en global nedbringelse af den offentlige gæld. Belgien, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har nået markant bedre resultater. Andre har ikke fuldt ud udnyttet de bedre vækstbetingelser til at opnå en bedre budgetstilling.

De offentlige finansers kvalitet og holdbarhed: Budgetkonsolideringen har i modsætning til, hvad der var tilfældet i 1990'erne, været baseret på udgiftsbegrænsninger og ikke på skattestigninger. Der blev gjort få fremskridt med reformen af udgiftssystemerne, men spørgsmålet om en strammere udgiftskontrol kommer stadig mere i fokus. Reformerne af dagpengeordningerne har ikke været ambitiøse nok, om end der er gjort en vis indsats i visse medlemsstater.

Hvad angår de offentlige pensionssystemer har Danmark, Irland, Nederlandene, Østrig, Sverige og Det Forenede Kongerige gennemført reformer, og Belgien, Spanien, Frankrig, Irland og Finland har oprettet eller erklæret at ville oprette pensionsreservefonde. Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til skattetrykket: for første gang siden 1970'erne er det samlede skattetryk blevet nedbragt. Der er blevet truffet foranstaltninger for at lette skattetrykket, specielt på lave indtægter i en række medlemsstater. På ØKOFIN-mødet i november 2000 nåede man til enighed om hovedpunkterne for gennemførelsen af skattepakken, som har til formål at dæmme op for skadelig skattekonkurrence og mindske de nuværende forvridninger i det indre marked.

Lønudvikling: Den nominelle lønstigning er steget i 2000 i forhold til året før, og der har generelt kunnet konstateres en fortsat løntilbageholdenhed. Der er ikke truffet særlige foranstaltninger vedrørende en reform af den lovbestemte mindsteløn eller lønforhandlingsmekanismerne.

Et videnbaseret samfund: De samlede F&U-omkostninger lå fortsat på 1,8 % af BNP, om end der var tale om en højst uensartet fordeling mellem medlemsstaterne. Europa er fortsat bagud med hensyn til private investeringer i F&U. De fleste medlemsstater har truffet foranstaltninger til at tilskynde virksomhederne til at øge deres udgifter, blandt andet gennem skatteincitamenter.

Hvad angår spredningen af IKT er EU ved at indhente sin forsinkelse i forhold til USA: internetadgangen steg med 10 % fra april til oktober 2000 og kom til at omfatte 28 % af befolkningen. Der er imidlertid fortsat forskelle mellem medlemsstaterne. De fleste har truffet foranstaltninger til fremme af uddannelse på IKT-området.

Produktmarkeder (varer og tjenesteydelser): Måden, det indre marked fungerer på, er blevet forbedret takket være fremskridt med gennemførelsen af direktiverne i de fleste medlemsstater. En række medlemsstater har gjort en indsats for at åbne de offentlige indkøb (Spanien, Italien), og der har kunnet konstateres en lovende udvikling i konkurrencepolitikken og i niveauet for den gradvis faldende sektor- og ad hoc-støtte.

Hvad angår offentlige værker har liberaliseringen af telemarkedet medført langt lavere priser for forbrugerne. Denne udvikling har været mindre udtalt inden for energisektoren, hvor der fortsat består forskelle mellem medlemsstaterne. På transportområdet og inden for postsektoren er der behov for en øget indsats, blandt andet for at nå til enighed om generelle rammebestemmelser. På grund af manglen på et ægte indre marked for tjenesteydelser har Kommissionen vedtaget en ny horisontal strategi for denne sektor. Der kan konstateres fremskridt med hensyn til en reform af rammebestemmelserne: mange medlemsstater har truffet foranstaltninger med henblik på en forenkling af de administrative procedurer for erhvervslivet.

Kapitalmarkederne: Der er sket fremskridt på mange af de prioriterede områder i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, blandt andet med hensyn til skabelsen af et «fælles pas» for investeringsselskaber, e-handel og finansielle tjenesteydelser samt overtagelsestilbud. Der kan også konstateres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital. Nogle lande har truffet foranstaltninger med henblik på at slække på kravene til institutionelle investorer og få fjernet skatteregler, der virker hæmmende på investering af risikovillig kapital. Til sikring af EU's finansielle stabilitet har de institutionelle ordningers praktiske funktionsmåde kunnet forbedres, blandt andet hvad angår koordineringen mellem de nationale tilsynsmyndigheder.

Arbejdsmarkedet: Forbedringen af situationen på arbejdsmarkedet fortsætter: arbejdsløsheden er faldet med omkring 1 procentpoint i 2000. Dette skyldes højkonjunkturen, men også en faldende strukturel arbejdsløshed. Det skal imidlertid bemærkes, at fremgangen er ulige fordelt mellem medlemsstaterne, idet visse af dem ikke har benyttet sig fuldt ud af de makroøkonomiske vilkår til at indføre strukturreformer. Medlemsstaterne er kommet et godt stykke videre med gennemførelsen af aktive og præventive initiativer for at mindske ungdoms- og langtidsledigheden. Der er rigelig plads til yderligere reformer af skatter og overførselsindkomster for at sikre et tilstrækkeligt incitament til at søge arbejde og blive på arbejdsmarkedet.

Den manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet er en af grundene til den høje strukturelle arbejdsløshed i flere medlemsstater. Der er sket visse fremskridt med moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse, men arbejdsmarkedets parters engagement i denne sag har været skuffende. Der er truffet foranstaltninger for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og tage fat på spørgsmålet om manglende ligeløn mellem mænd og kvinder i de fleste medlemsstater.

En bæredygtig udvikling: En række medlemsstater har taget initiativer for at styrke de markedsbaserede løsninger på miljøspørgsmål, for eksempel ved at omlægge skattebyrden fra arbejde til energi. Visse medlemsstater fortsætter imidlertid med at støtte visse energikilder som f.eks. kul, der har en negativ miljøpåvirkning. Der er ikke sket fremskridt med hensyn til skabelsen af en ramme for energibeskatning på fællesskabsniveau.