Informationsstrategi for euroen

1) MÅL

At minde om, hvor høj prioritet kommunikations- og informationsinitiativerne har med henblik på at forberede samtlige borgere til overgangen til euroen og med henblik på at tilskynde de økonomiske og finansielle aktører i den offentlige og private sektor til og støtte dem i at forberede og iværksætte metoder, der er nødvendige for overgangen til euroen.

2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING

Meddelelse fra Kommissionen af 6. februar 1998 om informationsstrategien for euroen.

Meddelelse fra Kommissionen KOM(98) 39 endelig udg.

Ikke offentliggjort i EFT.

3) INDHOLD

Om indførelsen af den fælles valuta bliver en succes afhænger på en gang af :

• om de tekniske forberedelser kan garantere, at euroen spredes til alle dele af økonomien;
• om alle borgere forberedes, så de kan forstå, acceptere og benytte euroen.

Det er disse to aspekter, en kommunikationsstrategi for euroen bør koncentrere sig om.

Et omfattende kommunikationsarbejde er allerede sat i gang af de nationale offentlige myndigheder, af EU-institutionerne og i de forskellige dele af samfundsøkonomien.

Hvad fællesskabsinitiativerne angår, kan for eksempel nævnes :

• "Praktiske aspekter af indførelsen af euroen", som er en del af PRINCE-programmet (informationsprogram for europæiske borgere);
• euroens hjemmeside på Internet-serveren "EUROPA".

En række medlemsstater har ligeledes iværksat storstilede kommunikationsinitiativer omfattende tv-kampagner og masseformidling af informationsmateriale.

De store brancheorganisationer og talrige banker har således tilsendt deres kunder særdeles detaljerede informationspakker om overgangen til euroen.

Denne første kommunikationsfase har nået tre store målsætninger, nemlig at :

• sikkerheden om, at den fælles valuta vil blive indført, og at denne overgang er irreversibel, nu har rodfæstet sig i borgernes bevidsthed;
• samtlige økonomiske aktører har iværksat de forberedelser, der er nødvendige for at indføre euroen;
• euroen nu er identificerbar (valutasymbol, sedler og mønter).

Der kan drages en væsentlig lære af denne første fase. Denne lære er, at et informationsinitiativ først er fuldt ud effektivt, når der benyttes kommunikationsformidlere, samt når der prioriteres en konkret information, der er tæt på borgerne.

Kommunikationsstrategien bør nu opbygges omkring tre måldatoer :

• den 2. maj 1998, hvor udpegelsen af de medlemsstater, der er kvalificeret til at indføre den fælles valuta, er en usædvanlig historisk mediebegivenhed, som vil skabe en meget stor efterspørgsel efter information;
• begyndelsen af 1999, som bør anvendes til at mangedoble informationsinitiativerne, da det er tidspunktet, hvor befolkningen og samtlige økonomiske aktører er modtagelige og vil efterspørge meget;
• i år 2001, hvor der bør iværksættes en storstilet informationskampagne inden den konkrete indførelse af sedler og mønter i euro, og inden de nationale valutaer tages ud af omløb.

Kommunikationen om euroen skal gennemføres i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet (for at alle borgerne kan finde oplysninger, der er skræddersyet til den enkelte medlemsstat) og styres i et partnerskab :

• med medlemsstaterne, hvori der fastlægges budskaber og kommunikationsmidler, der er tilpasset de nationale kulturer og strukturer;
• med informationsformidlerne, der formidler information til bestemte målgrupper. Disse informationsformidlere har til opgave at formidle en praktisk orienteret og specialiseret information.

Kommissionens indsats vil være koncentreret om følgende :

• tilvejebringelse af information, basisinformationsmateriale og teknisk bistand til kommunikationsformidlerene og til afgrænsede målgrupper i befolkningen;
• deltagelse i udformningen og iværksættelsen af nationale kommunikationskampagner om euroen gennem indgåelse af samfinansieringsaftaler med medlemsstaterne;
• sikring af konsekvens på EU-plan i informationsindsatsen om euroen;
• tilskyndelse til og deltagelse i tværnationale initiativer samt i informations- og kommunikationsinitiativer om euroen rettet mod tredjelande.

Informationsinitiativerne har hidtil været rettet mod de finansielle aktører, de store virksomheder og myndighederne. Alle disse aktører forbereder sig aktivt. Kommunikationsindsatsen skal nu rettes mod andre prioriterede målgrupper, nemlig mod den brede befolkning, de små og mellemstore virksomheder, de regionale og lokale myndigheder, de folkevalgte, de offentligt ansatte og tredjelande.

Alle disponible medier bør benyttes aktivt :

• radio og tv, som er særdeles effektive til at udøve massevirkning på den brede befolkning;
• brochurer og foldere, som borgerne konstant udviser interesse for;
• internettet og de moderne kommunikationsmidler, som muliggør en informationsformidling, der er mere og mere effektiv og økonomisk;
• tjenester, der direkte og hurtigt kan give borgerne svar på deres spørgsmål (telefon, telefax, elektronisk post...);
• kommunikationsmidler tæt på borgerne, såsom "infobusser", vandreudstillinger, osv.

Erfaringen har vist, at det er vanskeligt at finde frem til kommunikationsmidler og budskaber om euroen, der har den samme virkning i alle medlemsstaterne og på de forskellige målgrupper. Der skal gælde visse hovedprincipper for kommunikationsstrategien for euroen: vigtigheden af at formidle praktisk orienteret og konkret information, vigtigheden af at bidrage til at skabe vilkår, der baner vej for forståelse og accept af euroen i den brede befolkning og vigtigheden af opinionsmåling og konsekvensanalyse af de trufne initiativer.