Det Europæiske Råds resolution om en ny valutakursmekanisme (1997)
Det Europæiske Råd ønsker at indføre et passende valutasystem, der fra starten sikrer monetær stabilitet og solidaritet mellem euroen og valutaerne i medlemsstaterne uden for euroområdet.
DOKUMENT
Det Europæiske Råds resolution om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (Amsterdam, den 16. juni 1997) [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 236 af 2.8.1997].
RESUMÉ
Det Europæiske Råd vedtager at indføre en valutakursmekanisme, som erstatter det europæiske monetære system (EMS), når tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) indledes.
Valutakursmekanismen relaterer valutaer i medlemsstater uden for euroområdet til euroen. Euroen vil være centrum i den nye mekanisme, hvis operationelle procedurer vil blive fastlagt i en aftale mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet.
Forudsætningen for, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, er en vedvarende valutakursstabilitet, der er betinget af, at der er konvergens med hensyn til de fundamentale økonomiske forhold. I tredje fase skal alle medlemsstater føre en sund finans- og strukturpolitik samt en stram monetær politik med det sigte at opretholde prisstabilitet. Endvidere er hver medlemsstat forpligtet til at behandle sin valutakurspolitik som et spørgsmål af fælles interesse.
Valutakursmekanismen:
Mekanismen vil fungere, uden at dette berører ECB's og de nationale centralbankers primære målsætning, der går ud på at opretholde prisstabilitet.
Det vil være frivilligt for medlemsstater uden for euroområdet at deltage i valutakursmekanismen. En medlemsstat, der ikke fra starten deltager i mekanismen, kan deltage på et senere tidspunkt.
Der vil blive fastsat en centralkurs over for euroen for valutaerne i hver af de medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i valutakursmekanismen. Der vil blive fastsat et standardudsvingsbånd på plus/minus 15 % i forhold til centralkurserne. Intervention ved udsvingsgrænserne vil i princippet være automatisk og ubegrænset med meget kortfristet finansiering.
Fleksibel anvendelse af rentesatser vil være en vigtig funktion ved mekanismen, og der vil være mulighed for at foretage koordineret intervention mellem udsvingsgrænserne.
Beslutningerne om centralkurserne og standardudsvingsbåndet træffes ved fælles overenskomst mellem ministrene fra euro-område-medlemsstaterne, ECB og ministrene og centralbankcheferne fra de medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i den nye mekanisme, efter en fælles procedure, som Europa-Kommissionen deltager i, og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (es de en fr).
Alle parter i den fælles overenskomst har ret til at indlede en fortrolig procedure med henblik på eventuel ændring af centralkurserne.
Der kan i hvert enkelt tilfælde efter anmodning fra en medlemsstat uden for euroområdet fastlægges formelt aftalte udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet, og som i princippet understøttes af automatisk intervention og finansiering. Beslutningen vil blive truffet af ministrene fra euro-område-medlemsstaterne, ECB og ministeren og centralbankchefen fra den pågældende medlemsstat uden for euroområdet efter en fælles procedure, som Kommissionen deltager i, og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.
Standardudsvingsbåndet og de snævrere udsvingsbånd berører ikke konvergenskriteriet om valutakurser, der er fastsat i tredje led i traktatens artikel 121 (tidligere artikel 109 J), stk. 1.
Bestemmelserne om den meget kortfristede finansieringsmekanisme vil blive fastsat i en overenskomst mellem ECB og de nationale centralbanker, stort set på basis af de nuværende ordninger.
Seneste ajourføring: 21.06.2006