Satellitnavigationsapplikationer

Denne grønbog fra Kommissionen redegør for de forskellige anvendelser, som etableringen af satellitnavigationssystemet Galileo skulle føre frem til. Grønbogen har til formål at sætte gang i en debat om, hvad den offentlige sektor kan gøre for at skabe de rette politiske og retlige rammer, der gør det muligt at høste alle fordelene ved etableringen af Galileo.

DOKUMENT

Grønbog af 12. december 2006 om satellitnavigationsapplikationer [KOM(2006) 769 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

RESUMÉ

Det marked for produkter og tjenester, som etableringen af satellitnavigation udgør, anslås at repræsentere 400 mia. EUR inden 2025. Galileo, som er flagskibet i den europæiske rumpolitik, indgår i det globale satellitnavigationssystem GNSS (Global Navigation Satellite System) sammen med Egnos og vil kunne tilbyde et sæt lokaliserings-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester.

Grønbogen understreger i øvrigt, at det er Kommissionens ønske at fremme innovation inden for de bredere rammer af Lissabon-strategien, som slår til lyd for, at den offentlige sektor fremmer EU's konkurrenceevne på globalt plan.

Grønbogen opregner de sektorer, der vil drage nytte af etableringen af Galileo-systemet via de utallige applikationer, som vil kunne udvikles. Blandt anvendelsesområderne for satellitnavigation kan nævnes:

Etik og privatlivets fred

Hvad er følgerne af udviklingen af satellitnavigationssystemer på privatlivets fred? Grønbogen minder om, at alle EU's medlemsstater har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention, som garanterer respekt for "privat- og familieliv, hjem og korrespondance". Endvidere regulerer direktiv 2002/58/EF behandlingen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

Den offentlige sektors aktionsfelt

De offentlige myndigheder bakker op om udviklingen af satellitnavigationsteknologier. Der er truffet foranstaltninger på en række områder, herunder støtte til forskning og vedtagelse af passende retlige rammer. Den offentlige sektors aktionsfelt er følgende:

Grønbogen omfatter desuden et spørgeskema, som skal benyttes som led i en høringsprocedure (DE) (EN) (FR). Svarene vil tjene som grundlag for en række henstillinger til Rådet og Parlamentet.

Seneste ajourføring: 19.01.2007