Ansvarsforsikring for luftfartsselskaber

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 785/2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den etablerer minimumsforsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører med hensyn til passagerer, bagage, gods og tredjepart.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for alle luftfartsselskaber og alle luftfartøjsoperatører, der flyver inden for, til, fra eller over et EU-lands område. Luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører skal være forsikret, især med hensyn til:

passagerer
bagage
gods og tredjeparter
risici forbundet med luftfartsspecifikke erstatningsansvar (herunder krigshandlinger, terrorisme, flykapring, sabotage, ulovlig beslaglæggelse af luftfartøj og civile uroligheder).

Den finder ikke anvendelse på:

statsluftfartøjer (militærets, toldvæsenets eller politiets luftfartøjer)
modelfly med en maksimal startmasse (MTOM)* på mindre end 20 kg
luftfartøjer, der startes ved førerens egen muskelkraft (herunder motoriserede glideskærme og dragefly)
standballoner
drager
faldskærme (herunder parascending-faldskærme)
fly, herunder svævefly, med en MTOM på under 500 kg, og ultralette fly, der anvendes til ikkekommercielle formål eller til lokal flyveinstruktion, som ikke indebærer passage af internationale grænser (for så vidt angår forsikringsforpligtelserne under denne forordning vedrørende risici for krig og terrorisme).

Overholdelse

Luftfartsselskaber og, når det er påkrævet, luftfartøjsoperatører, skal vise, at de overholder forordningen ved at give de kompetente myndigheder i det pågældende EU-land* et forsikringsbevis eller andet bevis på gyldig forsikring.

Forsikring vedrørende erstatningsansvar for passagerer, bagage og gods

For så vidt angår erstatningsansvar for passagerer er minimumsforsikringsdækningen 250 000 SDR* pr. passager. I forbindelse med ikkeerhvervsmæssig flyvning med luftfartøjer med en MTOM på 2 700 kg eller derunder kan EU-landene dog sætte en lavere minimumsforsikringsdækning, men ikke under 100 000 SDR pr. passager.

For så vidt angår erstatningsansvar for bagage skal minimumsforsikringsdækningen være 1 288 SDR pr. passager i forbindelse med erhvervsmæssig flyvning (delegeret forordning (EU) 2020/1118).

For så vidt angår erstatningsansvar for gods skal minimumsforsikringsdækningen være 22 SDR pr. kilogram i forbindelse med erhvervsmæssig flyvning (delegeret forordning (EU) 2020/1118).

Erstatningsansvar over for tredjepart

Minimumsforsikringsdækningen pr. ulykke og pr. luftfartøj afhænger af flyets MTOM.

Gennemførelse og sanktioner

EU-landene skal sikre, at luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører overholder forordningen. Sanktioner for overtrædelser skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
For EU-luftfartsselskaber kan sanktionerne omfatte tilbagekaldelse af licensen.
Med hensyn til ikke-EU-luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører, der anvender luftfartøjer, der er registreret uden for EU, kan sanktionerne omfatte forbud mod landing på et EU-lands territorium.
Hvis et EU-land ikke er overbevist om, at betingelserne er opfyldt, skal det forbyde et luftfartøj at starte, indtil luftfartsselskabet eller luftfartøjsoperatøren har fremlagt bevis for tilstrækkelig forsikringsdækning.

For at tage højde for inflationen reviderede forordning (EU) nr. 285/2010 erstatningsgrænserne i forordning (EF) nr. 785/2004.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 30. april 2005.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Luftfart — forsikring (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Maksimal startmasse: dette svarer til et certificeret tal, der er specifikt for alle luftfartøjstyper i henhold til luftfartøjets luftdygtighedsbevis.

Pågældende EU-land: det EU-land, der har udstedt licens til EU-luftfartsselskab, eller det hvor luftfartøjsoperatørens luftfartøj er registreret. For ikke-EU-luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører, der anvender luftfartøjer, som er registreret uden for EU, henviser dette til det EU-land, der flyves til eller fra.

SDR: særlig trækningsret eller potentiel fordring i de frit anvendelige valutaer blandt den Internationale Valutafonds medlemmer (SDR som defineret af Den Internationale Valutafond).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 1-6).

Efterfølgende ændringer og rettelser af forordning (EF) nr. 785/2004 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35-50).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3-20).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (EUT L 140 af 30.5.2002, s. 2-5).

Rådets afgørelse 2001/539/EF af 5. april 2001 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montreal-konventionen) (EFT L 194 af 18.7.2001, s. 38).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Forsikringskrav til luftfartøjsoperatører i EU — en rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 785/2004 (KOM(2008) 216 endelig udg. af 24.4.2008).

seneste ajourføring 13.08.2020