Tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Direktivet skaber en retlig ramme for at sikre frit udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Den Europæiske Union.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)

RESUMÉ

Tilladelsesdirektivet er en del af »telekommunikationspakken«, der, sammen med fire andre direktiver (»rammebestemmelser«, »adgang«, »forsyningspligt« og »databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation«), definerer rammebestemmelserne, som har til formål at gøre sektoren for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mere konkurrencedygtig.

»Telekommunikationspakken« blev ændret i 2009 ved direktiverne om »bedre regulering« og »borgernes rettigheder« samt ved oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).

Anvendelsesområde, formål og generelt princip

Direktivet omhandler tilladelse til alle elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, uanset om de udbydes til offentligheden eller ej. Det finder anvendelse på tildeling af rettigheder til at anvende radiofrekvenser, for så vidt sådan anvendelse indebærer et udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som normalt udbydes mod vederlag.

Målet er at harmonisere markedet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ved at begrænse indgribende regulering til det absolut nødvendige.

Den vigtigste nyskabelse er erstatningen af individuelle tilladelser med generelle tilladelser til alle elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester sammen med en særordning for tildeling af radiofrekvenser og numre.

Tilladelse til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal således kun underlægges en generel tilladelse uden krav om at skulle indhente en udtrykkelig afgørelse eller anden administrativ handling fra den nationale tilsynsmyndighed, således at proceduren kun omfatter en anmeldelse for de pågældende virksomheder.

Rettigheder afledt af den generelle tilladelse

Den generelle tilladelse giver virksomheder ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Når de udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til offentligheden, har de ret til at:

forhandle samtrafik med andre udbydere i EU

få adgang til eller samtrafik med andre udbydere

blive udpeget til at opfylde bestemte dele af forsyningspligten.

Brugsret til radiofrekvenser og numre

EU-landene skal lette anvendelsen af radiofrekvenser under generelle tilladelser, men kan, hvor det er nødvendigt, tildele individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser med henblik på at:

undgå skadelig interferens

sikre tjenesternes tekniske kvalitet

sikre effektiv anvendelse af spektrum

opfylde andre mål af almen interesse, der er defineret af EU-landene.

Brugsrettighederne til radiofrekvenser og numre skal tildeles gennem åbne, objektive, transparente, ikkediskriminerende og forholdsmæssige procedurer.

Afgørelser vedrørende brugsret træffes og offentliggøres hurtigst muligt, efter at de nationale tilsynsmyndigheder har modtaget den fuldstændige ansøgning.

Vilkår knyttet til den generelle tilladelse og særlige brugsrettigheder

Den generelle tilladelse samt brugsretten må kun underlægges de i bilaget anførte vilkår, f.eks.:

økonomiske bidrag til finansieringen af forsyningspligtydelser

interoperabilitet mellem tjenester og samtrafik mellem net

adgang til numre og nummerportabilitet, hvor portabilitet betyder, at brugere kan beholde deres telefonnummer, når de skifter udbyder

miljøbeskyttelses- og by- og landsplanlægningskrav;

beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred

forpligtelse til at transmittere bestemte TV- og radioprogrammer (»must carry«)

mulig opkrævning af administrationsgebyrer over for virksomheder

begrænsninger i forbindelse med transmission af ulovligt indhold.

Begrænsning af brugsrettigheder til radiofrekvenser

Tildeling af begrænsede brugsrettigheder til radiofrekvenser skal være underlagt objektive, transparente, ikkediskriminerende og forholdsmæssige udvælgelseskriterier.

EU-landene kan begrænse antallet af tildelte brugsrettigheder til radiofrekvenser eller forlænge varigheden af eksisterende rettigheder, der er underlagt bestemte betingelser og procedurer, såsom høring af alle interesserede parter, offentliggørelse af enhver beslutning samt årsager hertil og revidering af begrænsningen med rimelige mellemrum.

Hvis et EU-land konkluderer, at der kan tildeles yderligere brugsrettigheder til radiofrekvenser, offentliggør den konklusionen og indkalder ansøgninger om sådanne rettigheder.

Overholdelse af vilkår

De nationale tilsynsmyndigheder overvåger og fører tilsyn med overholdelsen af kravene til den generelle tilladelse eller med brugsrettigheder og specifikke forpligtelser. Når en virksomhed ikke overholder én eller flere af disse betingelser og ikke bringer sig i overensstemmelse med vilkårene inden for den angivne frist, kan de relevante myndigheder have ret til at bringe overtrædelsen til ophør eller iværksætte økonomiske sanktioner. Ved alvorlige og gentagne overtrædelser kan de hindre en virksomhed i fortsat at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller suspendere eller tilbagekalde brugsretten.

Administrative gebyrer og afgifter

De nationale tilsynsmyndigheder kan afkræve gebyrer af virksomheder, der udbyder en tjeneste eller et net under den generelle tilladelse eller har fået tildelt en brugsrettighed. Disse gebyrer skal dække de omkostninger, der påløber som led i administration, kontrol og gennemførelse af den generelle tilladelsesordning, brugsrettigheder samt særlige forpligtelser og kan omfatte udgifter til internationalt samarbejde, harmonisering og standardisering, markedsanalyse og anden markedskontrol samt andet lovgivningsarbejde. Når de nationale tilsynsmyndigheder pålægger administrationsgebyrer, offentliggør de en årlig oversigt over deres administrationsomkostninger og det samlede gebyrbeløb, der er opkrævet.

Kompetente myndigheder kan også opkræve afgifter for rettigheder til brug af radiofrekvenser og tilladelser til installation af faciliteter.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2002/20/EF

24.4.2002

24.7.2003

EUT L 108 af 24.4.2002, s. 21-32

Ændringsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2009/140/EF

19.12.2009

25.5.2011

EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37-69

De ændringer og rettelser, som følger af direktiv 2002/20/EF, er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

ÆNDRINGER TIL BILAGENE

Bilag

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Den Europæiske Unions Tidende L 337 af 18. december 2009, s. 37-69).

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EUT L 241 af 10. semptember 2013, s. 8-9).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (Den Europæiske Unions Tidende L 337 af 18. december 2009, s. 11-36)

Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Den Europæiske Unions Tidende C 165 af 11.7.2002, s. 6-31)

I overensstemmelse med de nye rammebestemmelser for kommunikationstjenester indeholder disse retningslinjer, der blev vedtaget i juli 2002, de principper, som de nationale tilsynsmyndigheder skal basere deres markedsanalyse på for at garantere effektiv konkurrence.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU’s indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning 531/2012. (COM(2013) 627 final af 11.9.2013 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende)

seneste ajourføring 10.09.2015