IDABC-programmet (2005-2009)

IDABC-programmet (interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere) har til formål at levere administrative onlinetjenester på tværs af grænserne til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Formålet er at forbedre de europæiske offentlige myndigheders effektivitet og det indbyrdes samarbejde.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (IDABC) [Den Europæiske Unions Tidende L 144 af 30. april 2004].

RESUMÉ

IDABC er et elektronisk forvaltningsprogram for perioden 2005-2009.

Det er en fortsættelse af IDA-programmet (dataudveksling mellem administrationerne), men med et større anvendelsesområde. Det omfatter IDA-programmets formål, men sigter også mod at skabe paneuropæiske e-forvaltningstjenester til virksomheder og borgere.

IDABC indgår i initiativerne eEuropa 2005 og i2010. Interoperabilitet * og åbne standarder hører stadigvæk til de prioriterede indsatsområder, og hertil kommer de nye paneuropæiske tjenester, der skal skabes.

Formål

IDABC-programmet har til formål at støtte og fremme oprettelsen af paneuropæiske e-forvaltningstjenester * og de interoperable underliggende telematiknet.

Programmet har også til formål at:

Projekter af fælles interesse og horisontale foranstaltninger

IDABC-programmet omfatter projekter af fælles interesse, der gør det muligt at gennemføre EU-lovgivningen og forbedre det interinstitutionelle samarbejde.

Programmet indeholder også horisontale foranstaltninger, der har til formål at etablere horisontale paneuropæiske e-forvaltningstjenester og infrastrukturtjenester, især til fordel for interoperabiliteten.

Gennemførelsesprincipper

Gennemførelsen af projekter af fælles interesse og horisontale foranstaltninger skal overholde en række principper, bl.a.:

Gennemførelsesprocedure

Kommissionen udarbejder et rullende arbejdsprogram for gennemførelsen af projekter af fælles interesse og horisontale foranstaltninger (EN), som dækker hele denne afgørelses gyldighedsperiode.

Fællesskabets finansielle bidrag

I forbindelse med gennemførelsen af projekter af fælles interesse og horisontale foranstaltninger afholder Fællesskabet udgifter i forhold til sine egne interesser.

For at et projekt af fælles interesse eller en horisontal foranstaltning kan modtage et finansielt bidrag fra Fællesskabet, skal der fremlægges konkrete planer for finansieringen af vedligeholdelses- og driftsudgifterne efter gennemførelsesfasen. I forberedelses- og foranalysefasen kan Fællesskabets bidrag dække alle udgifter til de nødvendige undersøgelser.

I udviklings- og valideringsfasen samt i gennemførelsesfasen dækker Fællesskabet udgifterne til de opgaver, som tildeles det i den globale gennemførelsesplan for det pågældende projekt af fælles interesse eller den pågældende horisontale foranstaltning.

Internationalt samarbejde

Landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og kandidatlandene kan deltage i IDABC-programmet inden for rammerne af deres respektive aftaler med Fællesskabet. Der tilskyndes til samarbejde med andre tredjelande, især med offentlige myndigheder i Middelhavslandene, Balkanlandene og de østeuropæiske lande.

Finansieringsramme

Finansieringsrammen for gennemførelsen af fællesskabsaktionen fastlægges for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2009 til 148,7 mio. EUR.

Dokumentets nøglebegreber

Referencer

Dokument

Ikrafttrædelse

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Beslutning 2004/387/EF

20.5.2004

-

EUT L 144 af 30.4.2004

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 29. maj 2009 – Endelig evaluering af gennemførelsen af Idabc-programmet [KOM(2009) 247 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Formålet med meddelelsen er at fremlægge resultaterne af den endelige evaluering af gennemførelsen af Idabc-programmet. Evalueringsområderne dækker relevans, efficiens, effektivitet, nyttevirkning, bæredygtighed og sammenhæng i programmet.

Evalueringen er i det store og hele positiv, dog blev programmet betydeligt forsinket i 2005. Idabc-programmet har gennemført størstedelen af sine mål på e-forvaltningsområdet ifølge i2010-strategien.

ISA-programmet efterfølger Idabc-programmet. De aktioner, der gennemføres under det fremtidige program, skal primært dække:

Det kommende ISA-program viderefører Idabc-programmets kommunikationsarbejde.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 24. oktober 2006: Evaluering af gennemførelsen af IDABC-programmet [KOM(2006) 611 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I denne meddelelse fremlægges resultaterne af midtvejsevalueringen af gennemførelsen af IDABC-programmet og de heraf afledte henstillinger.

Evalueringen er i det store og hele positiv og understreger, at programmet er relevant og effektivt. De involverede parter, der har deltaget i evalueringen, finder, at IDABC-programmet medfører en reel merværdi i forbindelse med e-forvaltning Da programmet fortsat befinder sig på et tidligt stadium, er det dog endnu ikke muligt at foretage en detaljeret vurdering af de fordele, programmet giver Fællesskabet eller at måle dets effektivitet.

Evalueringen påpeger dog enkelte mangler, som den henstiller til at tage op til overvejelse i forbindelse med den videre gennemførelse af programmet. Ud fra disse resultater er der blevet formuleret en række henstillinger, herunder:

See also

Seneste ajourføring: 30.10.2009