Fælles retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

Opbygningen af det transeuropæiske transportnet bidrager til det indre markeds funktion og styrkelsen af den økonomiske og sociale samhørighed. Målene og prioriteterne samt hovedlinjerne i foranstaltningerne og projekterne til gennemførelse heraf udgør et afgørende element i dette net.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Oversigt over målsætningerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Det skal:

• sikre bevægelighed for personer og varer
• tilbyde brugerne infrastrukturer af høj kvalitet
• anvende samtlige transportformer
• muliggøre optimal udnyttelse af den eksisterende kapacitet
• opnå interoperabilitet mellem alle dets dele
• være økonomisk rentabelt
• dække hele Den Europæiske Union
• åbne mulighed for udvidelse til medlemsstaterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), staterne i Central- og Østeuropa og landene omkring Middelhavet.

Det transeuropæiske transportnet omfatter infrastrukturer (veje, jernbaner, indre vandveje, havne, lufthavne, navigationshjælpemidler, omladnings- og omstigningsanlæg, rørledninger) samt tjenesteydelser, der er nødvendige, for at infrastrukturerne kan fungere.

Der gælder følgende prioritering:

• etablering af de forbindelser, der kræves for at lette transporten
• optimering af de eksisterende infrastrukturers effektivitet
• gennemførelse af interoperabilitet mellem nettets elementer
• integration af miljøhensyn i nettet.

Ethvert projekt, som opfylder ovenstående kriterier, betragtes som værende af fælles interesse.

Kendetegn ved de forskellige transportnet

Kendetegn for vejnettet:

• det består af motorveje og landeveje af høj kvalitet og fuldstændiggøres med nye eller udbyggede strækninger
• det omfatter styring af trafikken og et trafikantoplysningssystem baseret på et aktivt samarbejde mellem europæiske, nationale og regionale trafikstyringssystemer
• det garanterer brugerne et højt, homogent og kontinuerligt service-, komfort- og sikkerhedsniveau.

Kendetegn for jernbanenettet:

• det består af et højhastighedsnet samt traditionelle linjer
• det tilbyder brugerne et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau takket være dets kontinuitet og interoperabilitet, og et harmoniseret system for togstyring og –sikring.

Kendetegn ved nettet af indre vandveje samt flod- og kanalhavne:

• dette system omfatter et net, der består af floder og kanaler, samt et net, der består af kanalerne, forgreninger, havneinfrastrukturer og højtydende trafikstyringssystemer
• nettets vandveje skal mindst opfylde de tekniske specifikationer, der gælder for vandveje af kategori IV.

Havnene udgør bindeleddet mellem landtransport og søtransport. De tilbyder udstyr og tjenesteydelser for rejsende og varer (færgeforbindelser osv.)

Nettet af motorveje til søs forbedrer de bestående, rentable søtransportforbindelser med regelmæssig og hyppig godstransport mellem medlemsstaterne. Det åbner mulighed for at samle godstransportstrømme på logistiske søtransportruter, mindske overbelastningen af vejnettet og forbedre forbindelserne mellem stater, øriger og randområder.

Lufthavnsnettet består af lufthavne af fælles interesse inden for EU, som er åbne for kommerciel luftfart, og som opfylder nærmere bestemte specifikationer. De centrale dele af nettet består af de internationale lufthavne og EU-lufthavne, som varetager ruterne inden for EU og mellem EU og resten af verden. Disse forbindelsespunkter forbindes efterhånden med jernbanenettets højhastighedsstrækninger. Derudover letter regionallufthavnene adgangen til nettets centrale dele eller bidrager til at gøre randområder og isolerede egne mere tilgængelige.

Nettet af kombineret transport består af indre vandveje og jernbaner, som med vejstrækninger til eventuel for- og/eller eftertransport gør det muligt at transportere varer over lange afstande samt at dække alle medlemsstater. Det omfatter ligeledes anlæg til omladning mellem de forskellige net.

Styrings- og informationsnettet for søtransport omfatter kyst- og havnetrafiktjenester, systemer til lokalisering af fartøjer, rapportering om fartøjer, der transporterer farligt gods, kommunikationssystemer for skibe i havsnød og for sikkerhed på havet.

Nettet for lufttrafikstyring omfatter en luftnavigationsplan (luftrum til almindelig flytrafik, luftruter og støtte til luftnavigation), systemet for styring af trafikstrømmene samt systemet for lufttrafikkontrol.

Nettet af positionsbestemmelses- og navigationssystemer omfatter systemer for satellitbaseret positionsbestemmelse og navigation og de systemer, som er defineret i den fremtidige europæiske radionavigationsplan.

Et begrænset antal nye prioriterede projekter

For at følge op på henstillingerne fra gruppen "Van Miert" på højt niveau i 2003 om TEN-T, udarbejdede Europa-Kommissionen en ny liste over 30 prioriterede projekter, der skal påbegyndes inden 2010. Den samlede omkostning skønnes til: 225 mio. EUR. Med denne liste tages der fuldt ud højde for den nye udvidelse, og det tilstræbes at skabe mere bæredygtige mobilitetsmønstre ved at koncentrere investeringerne inden for jernbanetransport og transport ad vandveje. Samtlige 30 prioriterede projekter er erklæret for at være af europæisk interesse for at fremskynde gennemførelsen af de delstrækninger, som passerer landegrænser. Det drejer sig om:

Udpegelse af en europæisk koordinator

For at lette en koordineret gennemførelse af visse projekter kan Kommissionen med de berørte medlemsstaters samtykke udpege en person med betegnelsen "europæisk koordinator". Den europæiske koordinator handler i Kommissionens navn og for dennes regning vedrørende normalt ét projekt, eventuelt en hel trafikkorridor. Den udarbejder løbende en arbejdsplan for dens aktiviteter samt en rapport om opnåede resultater. Ved udførelsen af sine opgaver hører den europæiske koordinator de berørte medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, operatører, transportbrugere og repræsentanter for civilsamfundet.

En ny mekanisme til fordel for motorveje til søs

Motorveje til søs udgør forbindelser mellem medlemsstaterne, som skal mindske den trafikale overbelastning af vejnettet. Et af de 30 nye projekter tilsigter at koncentrere godstransporten på et begrænset antal havne. Medlemsstaterne opfordres til i fællesskab at etablere tværnationale forbindelser ad søvejen gennem udbudsrunder.

Med beslutningen opdeles søhavne i øvrigt i 3 kategorier:

• kategori A omfatter søhavne af international betydning (dvs. havne med en samlet årlig trafikmængde på mindst 1,5 mio. tons fragt eller 200 000 passagerer).Listen over søhavne i kategori A (Anneks 1) omfatter Europa, Østersøen, Nordsøen, Atlanterhavet og Middelhavet
• kategori B omfatter søhavne af betydning for EU (dvs. med en samlet årlig trafikmængde på mindst 0,5 mio. tons fragt eller mellem 100 000 og 200 000 passagerer)
• kategori C omfatter regionale havne (dvs. havne i øområder eller i områder i den ydre eller yderste periferi).

Der nedsættes et udvalg for det transeuropæiske transportnet i Kommissionen.

Kommissionen udarbejder hver andet år en beretning om gennemførelsen af de retningslinjer, der er beskrevet i denne beslutning. Hvert femte år evaluerer Kommissionen, hvilke fremskridt der er gjort med etableringen af nettet, og angiver, om retningslinjerne bør tilpasses.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens arbejdsdokument - Høring om fremtidens politik for det transeuropæiske transportnet [KOM/2010/0212 endelig udg. – ikke offentliggjort i EU-Tidende]. Denne anden høring, som følger grønbogen af februar 2009 om den fremtidige udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), sigter mod at forfine de eksisterende muligheder for at vælge en politik i forhold til tidligere bidrag fra EU-institutioner og interessenter. Kommissionen udtaler, at TEN-T bør støtte udviklingen af et integreret europæisk transportsystem, som bedre imødekommer miljømæssige krav. Hermed opnås intermodale løsninger, som bedre kan betjene borgerne og støtte EU’s industrielle konkurrencekraft. Høringen ser på TEN-T-planlægningsprocessen ud fra en todelt fremgangsmåde, nemlig implementeringen af TEN-T og de juridiske og institutionelle rammer for en gennemgang af TEN-T-politikken.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. marts 2007 - Transeuropæiske net: På vej mod en helhedsstrategi [KOM(2007) 135 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Det transeuropæiske transportnet - Beretning om gennemførelsen af retningslinjerne for 2002-2003 i henhold til artikel 18 i beslutning 1692/96/EF [KOM(2007) 94 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. I denne beretning gøres der status over udviklingen af det transeuropæiske transportnet i 2002 og 2003. Der konstateres en stigning i investeringerne (hovedsagelig fra det offentlige) i forhold til de to foregående år; disse skøn kan dog være vildledende, hvis medlemsstaternes politikker tages i betragtning. I beretningen forventes de 30 prioriterede projekter afsluttet inden 2020.

Seneste ajourføring: 27.07.2010