Grønbog om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester

Grønbogens målsætning er at stimulere debatten om etablering af en samlet ramme for beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester i Den Europæiske Union (EU).

DOKUMENT

Grønbog om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester [KOM(96) 483 endelig - Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

Hvis nye audiovisuelle tjenester og informationstjenester skal kunne udvikle sig i et frugtbart klima, er det bydende nødvendigt at bekæmpe udbredelsen af indhold, der krænker den menneskelige værdighed og påvirker beskyttelsen af mindreårige negativt. Hvis der ikke hurtigt udarbejdes og gennemføres effektive foranstaltninger, der kan beskytte offentlighedens interesser på disse områder, er der risiko for, at de nye tjenesters økonomiske, sociale og kulturelle potentiale ikke bliver udnyttet fuldt ud.

I kapitel 1 i denne grønbog udpeges de forskellige aspekter ved udviklingen af de nye audiovisuelle tjenester og informationstjenester, som er relevante for beskyttelsen af mindreårige og den menneskelige værdighed. Grønbogen indeholder forslag om en analyse af de forskellige kategorier af indhold, som kan give anledning til problemer. Det understreges desuden, at det er vigtigt at undgå at blande forskellige fænomener sammen. Det kan f.eks. nævnes, at børnepornografi, som er ulovlig og giver anledning til strafferetlige sanktioner, ikke hører til samme kategori som pornografisk indhold for voksne, som børn kan få adgang til, og som kan skade dem i deres udvikling, men som ikke er ulovlig for voksne.

De løsninger, der skal udarbejdes, må tilpasses efter tjenesternes udvikling. Nye tv-tjenester, såsom pay-per-view, sikrer større valgmuligheder for den enkelte. De udvikler sig bort fra massemedie-modellen, hvor seeren kun har valget mellem at se et program eller ikke at se det, og hen imod en flerkanal-model, hvor seeren har et meget stort udvalg af programmer. Med online-tjenesterne er udviklingen kommet endnu tættere på en individuel kommunikationsmodel. Geografisk set bliver distributionsnettene stadig mindre nationale og mere og mere globale. Internettet er således et verdensomspændende net bestående af andre netværk.

Desuden opstår der nye typer af indhold. Et traditionelt tv-program, som ses fra begyndelsen til slutningen, er lineært i sin natur, medens det med interaktiviteten bliver muligt at navigere blandt forskellige scenarier. Der opstår også hybridformer af indhold, hvor f.eks. spil, reklame og information kombineres på en ny måde.

Udviklingen af nye tjenester kræver fleksible rammer, specielt i lovgivningsmæssig henseende. Det er nødvendigt at undersøge, hvad der er karakteristisk for hver ny tjeneste, for at man kan finde frem til nye løsninger. Enhver ny risiko, der opstår som følge af nye tjenester, må omhyggeligt vurderes. De bekymringer, som de nye audiovisuelle tjenester og informationstjenester giver anledning til, kræver årvågenhed fra de offentlige myndigheders og borgernes side. Imidlertid bør problemet ikke gøres større, end det er, - vanskeligheden består reelt set mere i de nye tjenesters egenskaber (i forhold til de traditionelle medier) end i deres indhold.

I kapitel II gennemgås de eksisterende retlige bestemmelser og forfatningsbestemmelser på EU-plan og nationalt plan. Det påpeges, at alle nationale bestemmelser i EU-landene indgår i de grundlæggende rettigheder i den europæiske menneskerettighedskonvention, der er indarbejdet som generelle principper i EU-retten ved artikel F.2 i traktaten om Den Europæiske Union. Ytringsfriheden er stadfæstet i artikel 10 i menneskerettighedskonventionen, hvori det også fastslås, at rettigheden af særlige årsager kan være underlagt visse begrænsninger, f.eks. i forbindelse med beskyttelse af sundheden og sædeligheden samt forebyggelse af forbrydelse. Som følge heraf er der intet sted i EU tale om fuldstændig ytringsfrihed. Retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har medført udviklingen af proportionalitetsprincippet, som er den afgørende test af, om restriktive bestemmelser er i overensstemmelse med de grundlæggende principper i menneskerettighedskonventionen. EU har således en fælles strategi, nemlig princippet om ytringsfrihed og proportionalitetstesten. Ud over dette fælles grundlag er medlemsstaternes lovbestemmelser meget forskellige og afspejler således forskellene i kultur og moral.

Generelt set kan de nye tjenester skabe nye særlige problemer med hensyn til lovbestemmelsernes anvendelse. Et eksempel herpå er de stigende vanskeligheder med at fastslå, hvor ansvaret ligger, når der er flere forskellige operatører involveret i kommunikationskæden (netleverandør, adgangsudbyder, tjenesteudbyder, indholdsleverandør). Disse vanskeligheder forstærkes, når kædens forskellige elementer er etableret i forskellige lande.

Derefter ses der i kapitel II på problemerne i forbindelse med beskyttelsen af mindreårige mod skadeligt, men ikke nødvendigvis ulovligt indhold, såsom voksenpornografi. I nogle medlemsstater er beskyttelsen af mindreårige, uanset hvilket medium der er tale om, inkorporeret i generelle bestemmelser, som forbyder, at mindreårige får adgang til materiale, som vil kunne skade deres udvikling (men som voksne har adgang til på lovlig vis). Andre medlemsstater har udarbejdet mediespecifikke bestemmelser. I alle tilfælde kræver gennemførelsen af forholdsregler til beskyttelse af mindreårige, at man finder frem til, hvordan man kan forhindre, at mindreårige får adgang til skadeligt materiale, medens voksne sikres adgang. Den seneste teknologiske udvikling vil kunne give nye løsninger gennem bedre forældrekontrol, både i forbindelse med tv (V-chip) og online-tjenester (PICS). I begge tilfælde er mærkning af indholdet et centralt punkt. De nye tekniske muligheder er mere begrænsede for tv end for online-tjenester. Begge disse har imidlertid den fordel, at de giver mulighed for individuelle løsninger frem for centralt styrede, som overflødiggør forudgående censur og øger selvreguleringens potentielle effektivitet.

I kapitel III analyseres situationen på EU-plan både med hensyn til EU-retten og samarbejdet om retlige og indre anliggender. Den frie udveksling af tjenesteydelser er en af de fire grundlæggende og traktatsikrede friheder. Det er muligt at indføre begrænsninger, hvis hensynet til almenheden kræver det, som f.eks hvis der er tale om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed, men sådanne begrænsninger skal underkastes en proportionalitetstest.

Når det drejer sig om bekæmpelse af ulovligt indhold, spiller medlemsstaternes samarbejde om retlige og indre anliggender en fundamental rolle på grund af de nye tjenesters internationale karakter. Gennem dette samarbejde vil medlemsstaterne mere effektivt kunne bekæmpe ulovlig anvendelse og ulovligt indhold. Endvidere vil en intern samordning sætte medlemsstaterne bedre i stand til at arbejde for globale løsninger.

Der omtales i kapitel III også en række muligheder for at forbedre samarbejdet mellem de forskellige nationale myndigheder og Kommissionen såvel på EU-plan som på området for retlige og indre anliggender (systematisk informationsudveksling, sammenlignende analyser af de nationale lovbestemmelser, etablering af en fælles ramme for selvregulering, henstillinger om samarbejdet om retlige og indre anliggender, fælles retningslinjer for internationalt samarbejde). Desuden indeholder kapitlet en vurdering af mulighederne for at tilskynde til samarbejde mellem de relevante industrisektorer(adfærdskodeks, fælles standarder for klassificering af indhold, fremme af PICS). Endvidere planlægges der en række bevidstgørelsesforanstaltninger og oplysningskampagner for brugerne .

I forbindelse med beskyttelsen af mindreårige og den menneskelige værdighed er det først og fremmest de decentraliserede tjenester, og specielt internettet, der påkalder sig opmærksomhed og kræver handling. For disse tjenesters vedkommende fremgår det klart, at EU på baggrund af de begrænsninger, der ligger i rent nationale løsninger, og vanskeligheden ved at definere og gennemføre globale løsninger spiller en væsentlig rolle. De centraliserede tjenesters potentielle tværnationale udvikling gør det imidlertid ligeledes berettiget at søge fælles og/eller kompatible løsninger for denne type tjenesters vedkommende.

TILHØRENDE RETSAKTER

VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET I FORBINDELSE MED BESKYTTELSEN AF MINDREÅRIGE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 30. april 2004 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester [KOM(2004) 341 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Forslaget til henstilling (es de en fr) er et yderligere skridt hen imod indførelsen af et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, industrien og de øvrige berørte parter i forbindelse med beskyttelsen af mindreårige og den menneskelige værdighed inden for radio- og tv-spredning og internettjenester.

Rådets henstilling 98/560/EF af 24. september 1998 om udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 270 af 7.10.1998].

GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Meddelelse fra Kommissionen af 18. november 1997 om opfølgning af grønbogen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester, ledsaget af et forslag til Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester[KOM(97) 570 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 20.01.2005