Grønbog om forsyningspligtydelser

Formålet med grønbogen er at indlede en offentlig debat om, hvilken rolle EU bør spille i arbejdet på at fremme leveringen af tjenesteydelser af almen interesse, hvilke målsætninger af almen interesse disse tjenesteydelser bør tage sigte på, og hvordan de bør organiseres, finansieres og evalueres.

DOKUMENT

Kommissionens grønbog af 21. maj 2003 om forsyningspligtydelser [KOM(2003)270 endelig - Den Europæiske Unions Tidende C 76 af 25.3.2004].

RESUMÉ

Tjenesteydelser af almen interesse står i centrum af den politiske debat. De vedrører det centrale spørgsmål om, hvilken rolle de offentlige myndigheder bør spille i en markedsøkonomi, hvis det skal sikres, både at markedet fungerer uden problemer, at alle involverede overholder spillereglerne, at den almene interesse tilgodeses, og herunder at befolkningens grundlæggende behov dækkes, og at de offentlige ydelser opretholdes, når markedskræfterne må melde pas.

Den reelle situation med hensyn tjenesteydelser af almen interesse i Den Europæiske Union er kompleks og ændrer sig løbende. Området præges af:

• mange forskelligartede aktiviteter, fra store forsyningsindustrier (energi, postvæsen, transport og telekommunikation) til sundhedsvæsen, uddannelsessektoren og socialvæsen
• meget store forskelle med hensyn til disse ydelsers omfang, idet de kan dække hele Europa, ja endog hele verden, eller blot være helt lokale
• det meget forskellige grundlag for ydelserne: nogle er markedsmæssige, andre ikke
• meget forskellige metoder for tilrettelæggelsen: disse kan variere alt efter den historiske, geografiske og kulturelle tradition og efter de særlige omstændigheder omkring den pågældende aktivitet.

På baggrund af disse komplekse forhold indleder Kommissionen en debat om, hvilken rolle EU bør spille i fastlæggelsen af de målsætninger af almen interesse, hvilke tjenesteydelser der bør tages sigte på, og hvordan de bør organiseres, finansieres og evalueres. Samtidig slår den igen fast, at det indre marked og konkurrencereglerne har bidraget betydeligt til en forbedring af mange offentlige tjenesters kvalitet og effektivitet til gavn for befolkningen og erhvervslivet. I grønbogen behandles også globaliseringen og liberaliseringen samt spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opstille generelle juridiske rammer på EU-plan for tjenesteydelser af almen interesse.

Kommissionen ønsker en fuldstændig gennemgang af politikken om tjenesteydelser af almen interesse og har derfor rejst spørgsmål om:

• hvor vidtrækkende en EF-foranstaltning vedrørende tjenesteydelser af almen interesse bør være, og hvordan nærhedsprincippet bør overholdes
• hvad begrebet tjenesteydelser af almen interesse bør dække
• hvordan man definerer god forvaltningsskik med hensyn til tilrettelæggelse, regulering, finansiering og evaluering af tjenesteydelser af almen interesse, hvis man skal forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og sikre en reel, retfærdig og kvalitetsmæssig forsvarlig adgang til disse tjenesteydelser
• hvilke foranstaltninger der bør iværksættes for at samordne opretholdelsen af tjenesteydelser af almen interesse, og hvordan bør konkurrencereglerne og reglerne for det indre marked bringes i anvendelse.

Baggrund

Tjenesteydelser af almen interesse er en af de værdier, der ligger til grund for alle europæiske samfund, og som udgør et kerneelement i den europæiske samfundsmodel. De spiller en vigtig rolle i arbejdet på at øge livskvaliteten og bekæmpe social marginalisering og isolation.

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er omhandlet i tre bestemmelser:

• i henhold til artikel 16 i EF-traktaten har Fællesskabet og medlemsstaterne pligt til at sørge for, at deres politik tillader leverandører af sådanne tjenesteydelser at varetage deres opgaver. Artiklen knæsætter dermed et princip, men den omhandler ikke specifikke midler til Fællesskabets gennemførelse heraf
• i artikel 86, stk. 2, i EF-traktaten fastslås det implicit, at medlemsstaterne har ret til at pålægge erhvervsdrivende specifikke public service-forpligtelser. Hermed fastsættes et grundlæggende princip om levering og udvikling af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse inden for det indre marked. Virksomheder, der leverer tjenesteydelser af almen interesse, er kun undtaget fra traktatens konkurrenceregler, når dette er absolut nødvendigt for, at de kan varetage opgaver af almen interesse. Det vil sige, at varetagelsen af public service-opgaver i tilfælde af konflikt i realiteten kan få forrang for overholdelsen af Fællesskabets bestemmelser, og herunder reglerne for det indre marked og konkurrencereglerne
• i artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EN) (FR) fastslås det, at Den Europæiske Union anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse for at fremme EU's samfundsmæssige og geografiske samhørighed.

I sidste halvdel af 80'er indledtes der en gradvis liberalisering af forskellige sektorer, hvori virksomheder som hoved- eller biopgave varetager tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (telekommunikation, postvæsen, transport, energi, elektricitet og gas).

Det Europæiske Fællesskab har altid tilstræbt en 'styret' liberalisering, dvs. en gradvis markedsåbning omgærdet med foranstaltninger til beskyttelse af den almene interesse - og herunder forsyningspligtbegrebet - således at det sikres, at hele befolkningen, uanset økonomiske, sociale og geografiske forhold, har adgang til tjenesteydelser af god kvalitet og til en overkommelig pris.

Kommissionen har ved flere lejligheder søgt at gøre rede for Fællesskabets politik på dette felt:

• forskellige meddelelser om tjenesteydelser af almen interesse [KOM(1996)443 og KOM (2000)580 - De Europæiske Fællesskabers Tidende C 281 af 26.9.1996 og De Europæiske Fællesskabers Tidende C 17 af 19.1.2001]
• Rapport til det Europæiske råd i Laeken - Forsyningspligtydelser [KOM/2001/598 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 12. maj 2004 med titlen "Hvidbog om forsyningspligtydelser" [KOM(2004)374 endelig- Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Kommissionen har opstillet forskellige retningslinjer for tjenesteydelser af almen interesse med henblik på at tilrettelægge en formålstjenlig politik på området. Hvidbogen er resultatet af den brede høring af offentligheden, der blev indledt med grønbogen, hvori det drøftedes, hvilken rolle EU burde spille for tilvejebringelsen af almennyttige tjenesteydelser af god kvalitet til gavn for Europas forbrugere og virksomheder. Den vigtigste konklusion i hvidbogen er, at det for øjeblikket ikke vil være formålstjenligt at fremsætte forslag om indførelse af et rammedirektiv på dette felt, idet det foreslås, at Kommissionen tager denne sag op igen på et senere tidspunkt.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. januar 2004 om grønbogen om forsyningspligtydelser [A5-484/2003]. Europa-Parlamentet hilser Kommissionens grønbog velkommen og anmoder Kommissionen om at forelægge en opfølgning heraf senest i april 2004. Den mener, at konkurrencereglerne ikke bør finde anvendelse på visse tjenesteydelser af almen interesse, og herunder sundhed og uddannelse, sociale boliger, samt tjenesteydelser af almen interesse, som tager sigte på at opretholde eller øge oplysningspluralisme og kulturel forskelligartethed. Europa-Parlamentet anmoder også Kommissionen om at forsvare dette standpunkt i forbindelse med forhandlingerne inden for Verdenshandelsorganisationen om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser. Parlamentet mener, at det hverken er muligt eller formålstjenligt at udarbejde fælles definitioner for tjenesteydelser af almen interesse og de heraf følgende public service-forpligtelser, men at EU må opstille fælles principper, der sikrer almen og lige adgang, kontinuitet, sikkerhed, tilpasningsmuligheder, kvalitet, effektivitet, prisoverkommelighed, klarhed, beskyttelse af socialt ringestillede befolkningsgrupper, beskyttelse af brugerne, forbrugerne og miljøet, samt befolkningens medbestemmelse, alt under hensyntagen til de specifikke forhold inden for de forskellige sektorer. Parlamentet lægger også vægt på, at konkurrencereglerne skal være forenelige med public service-forpligtelserne, og udtrykker klart sin modstand mod en liberalisering af vandforsyningen. Europa-Parlamentet mener, for så vidt angår vand- og affaldssektoren, at disse tjenesteydelser ikke bør gøres til genstand for EU-sektorinitiativer, men understreger, at EU bør bevare hele ansvaret for overholdelsen af standarderne for kvalitets- og miljøbeskyttelse inden for disse sektorer.

Seneste ajourføring: 24.08.2004