Dette direktiv vil fjerne hindringerne for fri bevægelighed for personer, at gøre det muligt for enhver europæisk borger at tage ophold i et andet land end sit eget.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF.

Medlemsstaterne giver opholdsret til statsborgere fra en medlemsstat, som ikke har denne ret på grundlag af andre bestemmelser i fællesskabslovgivningen, når de selv og medlemmerne af deres familie (ægtefællen og deres forsørgelsesberettigede efterkommere samt slægtninge i opstigende linje til indehaveren af opholdsretten og til dennes ægtefælle, når de forsørges af vedkommende) er omfattet af en sygeforsikringsordning, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, og råder over tilstrækkelige midler til at undgå, at de under deres ophold ligger værtsmedlemsstatens sociale system til byrde.

Medlemsstaterne udsteder en opholdstilladelse, hvis gyldighed kan begrænses til fem år med mulighed for fornyelse. Medlemsstaterne kan dog, hvis de finder det nødvendigt, kræve, at tilladelsen skal fornyes ved udløbet af de første to år af opholdet. Herefter er opholdsretten permanent, forudsat at de pågældende personer opfylder de ovenfor under 1. anførte betingelser. Er et medlem af familien ikke statsborger i en medlemsstat, udstedes et opholdsdokument med samme gyldighed som det, der udstedes til den statsborger, til hvis familie den pågældende hører.

I tilfælde, hvor en statsborger i en medlemsstat har opholdsret på en medlemsstats område, har dennes ægtefælle og forsørgelsesberettigede børn ret til at udøve lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på hele denne medlemsstats område (også selv om de ikke har statsborgerret i en medlemsstat).

Medlemsstaterne kan kun fravige dette direktivs bestemmelser, når dette er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden. Dette direktiv berører ikke gældende ret om erhvervelse af sekundærboliger.

Senest tre år efter nærværende direktivs gennemførelse og derefter hvert tredje år udarbejder Kommissionen en beretning om direktivets gennemførelse, som forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

Referencer

Retsakt	Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato	Gennemførelsesdato i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 90/364/EØF	-	30.6.1992	EUT L af 13.7.1990

Kommissionens beretning af 18. marts 1999 til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (opholdsret) [KOM(99) 127 endelig].

Retten til fri bevægelighed gjaldt i begyndelsen kun for personer, der udøvede en økonomisk aktivitet. Senere blev denne ret udvidet til at gælde for alle medlemsstaternes statsborgere, uanset om de udøver en økonomisk aktivitet eller ej. Denne udvidelse af opholdsretten, der er underlagt visse betingelser, er blevet højtideligt bekræftet i Maastricht-traktaten. Med indføjelse af den tidligere artikel 8A i EF-traktaten (ny artikel 18) gives enhver borger en grundlæggende og personlig ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

Gennemførelsen af direktiv 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF har bevirket, at Kommissionen har set sig nødsaget til at indlede overtrædelsesprocedurer for ukorrekt gennemførelse over for næsten alle medlemsstater. Kun tre medlemsstater havde gennemført direktivet rettidigt. Procedurerne blev imidlertid henlagt, efterhånden som der blev vedtaget gennemførelsesbestemmelser.

Vurderingen af direktivernes konkrete anvendelse er sket ved hjælp af skriftlige henvendelser, klager og andragender, som Europa-Parlamentet modtager, samt en undersøgelse blandt tidligere tjenestemænd i Kommissionen, som i forbindelse med deres pensionering har bosat sig i en anden medlemsstat end den, hvor de oprindelig kom fra eller havde deres sidste tjenestested. Disse forskellige informationskilder har sammen med Eurojus-konsulenternes konstateringer og tilbagemeldingerne fra EU's vejviserservice gjort det muligt at indkredse en række problemområder for borgerne: usikkerhed med hensyn til procedurerne, langsommelige og indviklede procedurer ved ansøgning om opholdstilladelse . Myndighederne har også vanskeligt ved at vurdere, om kravene til rådighed over tilstrækkelige økonomiske midler og til sygeforsikring er opfyldt. De første konklusioner på området viser, at der er behov for:

Anden beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af direktiv 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (opholdsret) [KOM(2003) 101 endelig].

Denne beretning er den anden om gennemførelsen af de tre direktiver om opholdsret for EU-borgere og medlemmer af deres familie, uanset nationalitet, som ikke udøver en økonomisk aktivitet i værtsmedlemsstaten (ikke-erhvervsaktive), og den dækker perioden 1999-2002.

Kommissionens beretning af 5. april 2006 til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (opholdsret) [KOM(2006) 156 endelig].

Femten år efter vedtagelsen af direktiverne om opholdsret for ikke-erhvervsaktive EU-borgere er gennemførelsen af disse retsakter generelt tilfredsstillende, således som det fremgår af det faldende antal misligholdelser. Foranstaltningerne til gennemførelse i medlemsstaternes nationale lovgivning er imidlertid fortsat genstand for overtrædelsesprocedurer på grund af manglende efterlevelse af direktiverne eller ukorrekt anvendelse af dem, hovedsagelig på grund af en restriktiv fortolkning af disse retsakter.

Kommissionen sendte f.eks. en åbningsskrivelse til Frankrig den 18. oktober 2004 angående de franske myndigheders krav til EU-borgere om, at de skal fremlægge en række dokumenter angående deres civilstand og deres bopæl med henblik på udstedelse af en opholdstilladelse. Et år senere blev der afsendt en supplerende åbningsskrivelse, da den nationale lovtekst stadig er i kraft, selv om den kritiserede praksis er indstillet.

Det nye direktiv 2004/38/EF forbedrer den nuværende lovgivning og indebærer i flere henseender en løsning på flere specifikke problemer, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af de tre direktiver. Der er tale om ét forenklet juridisk instrument. Kommissionen lægger meget stor vægt på at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet i den nationale lovgivning.