Mærkning af, præsentationsmåder og reklame for fødevarer

Færdigpakkede fødevarer skal overholde reglerne for mærkning, præsentationsmåde og den reklame, der gøres for dem. Disse regler er harmoniseret for hele Den Europæiske Union (EU), for at de europæiske forbrugere kan foretage et oplyst valg såvel som for at fjerne ulige konkurrenceforhold og hindringer for det frie omløb af levnedsmidler.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnær­melse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levneds­midler samt om reklame for sådanne levnedsmidler [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Direktivet finder anvendelse på færdigpakkede levnedsmidler, som er bestemt til salg i uforandret stand til den endelige forbruger og til restauranter, hospitaler og lignende etablissementer. Direktivet vedrører ikke produkter, der er bestemt til eksport uden for Den Europæiske Union (EU).

Mærkning af, præsentationsmåde og reklame for levnedsmidler må ikke være af en sådan art, at den:

• vildleder køberen med hensyn til levnedsmidlets beskaffenhed eller dets virkninger
• tillægger et levnedsmiddel egenskaber til forebyggelse, behandling og helbredelse af en menneskelig sygdom (med undtagelse af naturligt mineralvand og levnedsmidler, der er bestemt til særlig ernæring, for hvilken der findes specifikke fællesskabsbestemmelser).

OBLIGATORISKE ANGIVELSER VED MÆRKNINGEN

Mærkningen af levnedsmidler skal omfatte de obligatoriske angivelser. Disse angivelser skal være letforståelige og synlige, klart læselige og må ikke kunne udviskes. Bestemte angivelser skal være anført i samme synsfelt.

De obligatoriske angivelser omfatter:

• Varebetegnelse/salgsnavn
• Ingredienslisten, som anføres med ingrediensernes præcise navn i faldende orden efter den vægtmængde, hvori ingrediensen indgår, med visse undtagelser anført i bilag I, II, III og III Bis. Ingredienser, som tilhører flere kategorier, anføres efter deres hovedfunktion.Under visse betingelser kræves det ikke, at ingredienserne anføres for: Visse tilsætningsstoffer og enzymer betragtes ikke som ingredienser; det drejer sig om sådanne, som benyttes som tekniske hjælpestoffer, eller som findes i en ingrediens uden at have en teknisk funktion i det færdige produkt
• Mængden af visse ingredienser eller kategorier af ingredienser angivet i procent.Dette krav gælder, hvis ingrediensen eller kategorien af ingredienser:
• Nettoindhold angivet i rumfangsenheder for flydende varer og i vægtenheder for andre varer. Der kan dog gøres undtagelse fra denne regel ved levnedsmidler, som normalt sælges stykvis og ved levnedsmidler i fast form, som præsenteres i en lage.
• Dato for mindste holdbarhed. Denne dato består af en angivelse af dag, måned og år. Dog er det tilstrækkeligt for levnedsmidler med en holdbarhed på under 3 måneder at angive dag og måned, for levnedsmidler med en holdbarhed på op til 18 måneder at angive måned og år og for levnedsmidler med en holdbarhed på over 18 måneder at angive året.Holdbarheden anføres med ”mindst holdbar til …”, når holdbarhedsdatoen indeholder en dag, eller ”mindst holdbar til og med …” i andre tilfælde.Holdbarhedsdatoen kræves ikke for følgende produkter: For letfordærvelige levnedsmidler erstattes holdbarhedsdatoen af en sidste anvendelsesdato
• særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter
• navn eller firmanavn og adresse på fabrikanten eller pakkevirksomheden eller på en forhandler, der er etableret inden for Fællesskabet. Vedrørende smør produceret på en medlemsstats territorium kan denne kun kræve, at enten producenten eller pakkevirksomheden eller sælgeren anføres
• angivelse af det sted, hvor levnedsmidlet har oprindelse eller kommer fra i de tilfælde, hvor undladelse heraf ville kunne vildlede forbrugeren
• en brugsanvisning skal anføres, således at levnedsmidlet kan anvendes på rette måde
• angivelse af det samlede alkoholindhold per volumen for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol.

UNDTAGELSER OG SÆRLIGE BESTEMMELSER

EU-bestemmelserne, som gælder for bestemte levnedsmidler, kan tillade, at visse angivelser af ingredienser og mindste holdbarhed er frivillige. Disse bestemmelser kan omfatte andre obligatoriske oplysninger, når forbrugeroplysningen ikke lider derved.

Der er fastsat særlige bestemmelser med hensyn til:

• glasflasker beregnet til genbrug og emballage med lille dimension
• færdigpakkede levnedsmidler. Når færdigpakkede levnedsmidler markedsføres i et tidligere handelsled end ved salget til den endelige forbruger eller er bestemt til levering til etablissementer, hvor de skal tilberedes, er det tilstrækkeligt, at de nævnte oplysninger kun anføres i handelsdokumenterne for disse levnedsmidler, når varebetegnelse, dato for mindste holdbarhed og oplysninger om fabrikanten eller pakkevirksomheden anføres på den yderste emballage for levnedsmidlerne
• levnedsmidler, der udbydes uden at være færdigpakkede, eller levnedsmidler, der pakkes på salgsstedet på køberens anmodning.

SIKKERHEDSKLAUSUL

Markedsføringen af levnedsmidler, der er i overensstemmelse med direktivet kan kun forbydes gennem nationale ikke-harmoniserede bestemmelser, begrundet i særlige hensyn, som f.eks. beskyttelse af den offentlige sundhed, bekæmpelse af bedrageri eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret.

KOMITOLOGI OG KONTEKST

Kommissionen varetager med bistand af Den Stående Levnedsmiddelkomité gennemførelsen af direktivet (f.eks. godkendelse af nationale bestemmelser, hvorefter det for bestemte levnedsmidler fastsættes, at der sammen med varebetegnelsen skal være angivet en eller flere bestemte ingre­dienser, fastsættelse af undtagelser fra de obligatoriske oplysninger, kvalifikation af et tilsætnings­stof som en ingrediens, ændring af bilagene, fastsættelse af overgangsforanstaltninger osv.).

Direktiv 2000/13/EF erstatter Rådets direktiv 79/112/EØF om mærkning af, præsentationsmåder og reklame for levnedsmidler.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 30. januar 2008 om forbrugeroplysning om fødevarer [KOM(2008) 40 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Dette forslag til forordning sigter på at forene direktiv 2000/13/EF og 90/486/EØF om næringsdeklarationer, med det formål at forbedre de europæiske forbrugeres informations- og beskyttelsesniveau. Forslaget indfører nye krav til mærkning. De obligatoriske angivelser bør især gælde fødevarernes identitet, deres sammensætning og næringsegenskaber, deres oprindelse samt sikkerhedsbetingelserne for deres anvendelse (holdbarhed, virkninger og risiko for sundhedsskadelige virkninger). Disse oplysninger, som leveres på loyal vis, skal være letlæselige og letforståelige for forbrugeren. Den mindste tegnstørrelse skal være 3 mm.

Næringsdeklarationen skal omfatte obligatoriske mærkninger som:

• energiværdien
• Mængden af visse næringsstoffer, der indgår i sammensætningen, lipider, mættede fedtsyrer, kulhydrater samt en særlig angivelse for sukker og salt.

Desuden skal forbrugerne have adgang til fyldestgørende information, især ved køb af fødevarer over internettet eller via andre fjernsalgssteder. Således også vedrørende tilstedeværelsen af allergene stoffer i fødevarer, herunder fødevarer solgt som løsvarer og måltider serveret i restauranter.

Medlemsstaterne bevarer muligheden for at vedtage yderligere obligatoriske angivelser for specifikke fødevarekategorier for at beskytte den offentlige sundhed og sikkerhed samt den industrielle og kommercielle ejendomsret. De påtænkte angivelser anmeldes som projekt til Kommissionen, som kan afgive en negativ udtalelse.

Fælles beslutningsprocedure (2008/0028/COD)

ANVENDELSE AF SPROG TIL MÆRKNING

Den 10. november 1993 vedtog Kommissionen en fortolkningsmeddelelse om anvendelsen af sprog ved markedsføring af levnedsmidler efter Domstolens "Peeters"-dom [KOM(93) 532 endelig- De Europæiske Fællesskabers Tidende C 345 af 23.12.1993]. I denne meddelelse understreger Kommissionen, at mærkningen af levnedsmidler, der er bestemt til salg til den endelige forbruger i uforandret stand, skal udformes på et let forståeligt sprog; det betyder sædvanligvis markedsføringslandets officielle sprog. Dog skal ord eller udtryk på fremmedsprog, som nemt kan forstås af køberen, være tilladt.

See also

• Mærkning og emballering

Seneste ajourføring: 16.11.2010