Gensidig anerkendelse af bødestraffe, såsom visse fartbøder

At lette fuldbyrdelsen af bødestraffe i grænseoverskridende sager, uanset hvor i EU de pålægges, er med til at sikre lige behandling af EU-borgere.

DOKUMENT

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.

RESUMÉ

At lette fuldbyrdelsen af bødestraffe i grænseoverskridende sager, uanset hvor i EU de pålægges, er med til at sikre lige behandling af EU-borgere.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE RAMMEAFGØRELSE?

Rammeafgørelsen indfører specifikke foranstaltninger under princippet om gensidig anerkendelse, der giver retlige eller administrative myndigheder mulighed for at sende en bødestraf direkte til en myndighed i et andet EU-land og få den bøde anerkendt og fuldbyrdet uden nogen yderligere formaliteter.

HOVEDPUNKTER

Rammeafgørelsen gælder alle lovovertrædelser, hvor der kan pålægges bødestraffe, og kontrol af dobbelt strafbarhed (dvs. hvor der er tale om en lovovertrædelse under lovgivningen i både udstedelses- og fuldbyrdelseslandet) er afskaffet i relation til 39 lovovertrædelser, såsom:

• deltagelse i en kriminel organisation
• terrorisme
• menneskehandel, handel med våben og stjålne køretøjer
• bedrageri (skaffe sig penge eller ejendele på en svigagtig måde)
• voldtægt
• færdselsforseelser.

Bøderne skal pålægges af den retlige eller administrative myndighed i et EU-land og være resultatet af en endelig afgørelse, dvs. at der ikke længere er nogen mulighed for at appellere afgørelsen.

Når afgørelsen om at pålægge bødestraffen sendes, skal det EU-land, der pålægger bøden, sende en attest på sproget i det EU-land, der skal fuldbyrde afgørelsen.

Afgørelsen sendes til den kompetente myndighed i det EU-land, hvor den fysiske eller juridiske person (et selskab) har ejendom eller indtægt, har fast bopæl eller, for juridiske personers vedkommende, vedtægtsmæssigt hjemsted.

Det EU-land, som afgørelsen sendes til, kan afslå at fuldbyrde den, hvis attesten ikke foreligger, er mangelfuldt udfærdiget eller er i åbenlys uoverensstemmelse med afgørelsen. Det kan også afslå at fuldbyrde i et begrænset antal tilfælde, herunder hvis:

• afgørelsen er truffet vedrørende samme handlinger i fuldbyrdelsesstaten eller i en anden stat end udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, og denne afgørelse i sidstnævnte tilfælde er fuldbyrdet
• afgørelsen vedrører handlinger, der ikke er angivet som en lovovertrædelse i rammeafgørelsen og ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens nationale lovgivning
• afgørelsen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse (dvs. tidsfristen for fuldbyrdelse er overskredet) i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning og vedrører handlinger, der falder ind under den stats kompetence i henhold til dens egen lovgivning
• afgørelsen vedrører en person, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder ikke kan holdes strafferetligt ansvarlig
• afgørelsen bestemmer, at bødestraffen er på mindre end 70 EUR eller et beløb svarende hertil.

Fuldbyrdelsesstatens lovgivning anvendes på fuldbyrdelsen af afgørelsen. Fuldbyrdelsesstaten kan også:

• beslutte at reducere bødestraffens beløb i henhold til det beløb, der gælder under national lovgivning, såfremt handlingerne ikke er begået på udstedelsesstatens territorium
• pålægge fængselsstraf eller andre straffe, der gælder under national lovgivning, hvis bødestraffen ikke kan inddrives.

Amnesti, benådning og fornyet prøvelse kan indrømmes af både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten.

For yderligere oplysninger henvises til:

• Bødestraffe på Europa-Kommissionens websted
• Gensidig anerkendelse af bødestraffe på e-justice-portalen.

seneste ajourføring 19.06.2015