Det fremtidige fælles europæiske asylsystem

Formålet med grønbogen er at afgrænse mulige løsninger med henblik på gennemførelse af anden fase af opbygningen af det fælles europæiske asylsystem.

DOKUMENT

Grønbog af 6. juni 2007 om det fremtidige europæiske asylsystem [KOM (2007) 301 endelig - endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Med denne grønbog ønsker Kommissionen at lancere en omfattende høring, der skal føre til offentliggørelse af et handlingsprogram. Dette dokument, der forventes offentliggjort i første kvartal af 2008, vil indeholde alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at indføre et fælles europæisk asylsystem.

Behandling af asylansøgninger

Kommissionen foreslår at:

• øge mulighederne for at indgive en asylansøgning. Den foreslår i den henseende at forbedre den retlige beskyttelse, når der indgives ansøgning ved grænsen
• gennemføre en yderligere indbyrdes tilnærmelse af de nationale regler med hensyn til de aspekter af asylbehandlingen, som ikke - eller ikke i tilstrækkelig grad - er dækket af bestemmelserne for den første fase, f.eks. kvalitet i forbindelse med beslutningstagning, vurdering af dokumentation, der fremlægges af asylansøgerne, og appelprocedurer
• nyvurdere indholdet af visse procedureforanstaltninger, der blev indført i harmoniseringens første fase, f.eks. begreberne sikre oprindelseslande, sikre tredjelande og sikre europæiske tredjelande.

Standarder for modtagelse af asylansøgere

Kommissionen foreslår eventuelt at begrænse de skønsbeføjelser, medlemsstaterne tillægges ifølge de nuværende bestemmelser i direktiv 2003/9/EF om standarderne for modtagelse (es de en fr)i medlemsstaterne. Et af de områder, hvor denne beføjelse kunne svækkes, er asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet samt de materielle vilkår, der tilbydes asylansøgere.

Indrømmelse af beskyttelse

Kommissionen undersøger, hvilke modeller der kan anvendes til at skabe en "ensartet status".

Kommissionen foreslår bl.a. at:

• harmonisere betingelserne for at opnå en sådan beskyttelse
• tydeliggøre de begreber, der anvendes ved vurdering af, om der skal indrømmes beskyttelse
• harmonisere rettigheder og fordele i forbindelse med den indrømmede beskyttelse, bl.a. med hensyn til opholdstilladelse, sociale ydelser og sundhedsvæsen, uddannelse og beskæftigelse
• indrømme en fælles ensartet status. Denne status kan indrømmes alle personer, der kan omfattes af flygtningestatus og subsidiær beskyttelse.
• harmonisere status for de personer, der ikke er berettiget til international støtte i henhold til den nuværende lovgivning for første fase, men som alligevel er beskyttet mod tilbagesendelse i henhold til international lovgivning
• indføre en mekanisme til gensidig anerkendelse af nationale asylafgørelser.

En hensigtsmæssig reaktion på situationen for udsatte personer

Kommissionen bemærker, at der er store mangler ved de nationale definitioner og procedurer, der anvendes for at fastslå, hvilken kategori de mest udsatte asylansøgere tilhører. Den mener, det er nødvendigt med en mere dybtgående indsats fra Det Europæiske Fællesskabs side i alle etaper af behandlingen af en asylansøgning. Den anbefaler, at man koncentrerer sig om forskellige temaer, som f.eks. en bedre definition af begrebet bistand og psykologisk og medicinsk rådgivning.

Endvidere foreslår Kommissionen på EU-niveau at indføre:

• europæiske uddannelsesprogrammer for fagfolk (ansatte i sundhedsvæsenet og uddannelsessektoren, psykologer, tolke, advokater, socialarbejdere, ngo'er osv.)
• værktøjer til udbredelse af bedste praksis
• eventuelt fælles standarder med hensyn til nødvendige kvalifikationer samt en opfølgningsmekanisme, der giver mulighed for at øge kvaliteten af de tjenesteydelser, der tilbydes de mest udsatte personer.

Integration

Kommissionen indleder generelle overvejelser om, hvordan man kan forbedre integrationen af de personer, der er indrømmet international beskyttelse. Den foreslår:

• en styrkelse af den eksisterende fællesskabslovgivning
• indførelse af integrationsprogrammer (der behandler spørgsmål om bolig, adgang til sundhedsvæsen og sociale ydelser)
• oplysning af aktørerne på arbejdsmarkedet om den merværdi, de personer, der er indrømmet international beskyttelse, bidrager med. På det punkt anbefaler Kommissionen at koncentrere Det Europæiske Fællesskabs indsats om forskellige temaer, som f.eks. anerkendelse af kvalifikationer.

Gennemførelse og ledsageforanstaltninger

Kommissionen foreslår at udvide anvendelsesområdet til at omfatte det praktiske samarbejde mellem medlemsstater. Den nævner bl.a.:

• indførelse af fælles retningslinjer om fortolkning og anvendelse af fællesskabsreglerne på asylområdet
• en forbedring af portalen med oplysninger om oprindelseslande. Den foreslår bl.a. at forbinde denne med databanker om indvandring og integration af flygtninge
• et øget antal personer impliceret i udveksling af god praksis.

Kommissionen foreslår også at sikre en bedre støtte til de berørte aktiviteter og en konkret og systematisk opfølgningsmekanisme for at evaluere resultaterne af disse aktiviteter. Kommissionen har til hensigt i år at lancere en gennemførlighedsundersøgelse for at undersøge mulighederne på dette område. En af disse muligheder er at omdanne de strukturer, der indgår i det praktiske samarbejde, til et europæisk støttekontor.

Ansvarsfordeling og finansiel solidaritet

Kommissionen foreslår yderligere overvejelser om de principper og mål, der ligger til grund for Dublin-systemet (består af " Dublin -" og " EURODAC "-forordningerne), for at sikre, at anvendelsen af systemet fører til en mere ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af asylansøgere og/eller personer, der indrømmes international beskyttelse.

Kommissionen foreslår også at finde en løsning for at sikre en bedre anvendelse af Den Europæiske Flygtningefonds midler for at nedbringe forskellighederne og hæve standarderne. For at styrke fonden foreslås det på nationalt plan og på EU-plan at indføre mekanismer til høring og informationsudveksling.

Den eksterne dimension af asyl

Kommissionen har udviklet EU-programmer for regional beskyttelse (es de en fr)for at sikre en bedre beskyttelse af flygtninge og tilvejebringe varige løsninger i deres oprindelses- og transitregioner. Der er på nuværende tidspunkt iværksat to pilotprojekter: et i de vestlige nye uafhængige stater og et andet i Tanzania. Projekterne er først lige iværksat, men Kommissionen vil i lyset af de evalueringer, der følger, undersøge, hvordan EU kan bistå tredjelandene for at klare de udfordringer, asylproblemerne medfører. Kommissionen vil også undersøge, hvordan man kan forbedre EU's samlede strategier i forhold til tredjelande, og hvad der skal til for at gøre dem mere sammenhængende.

Sideløbende med iværksættelsen af regionale beskyttelsesprogrammer vil Kommissionen undersøge, hvordan der kan ydes en samlet finansiel støtte til medlemsstaternes genbosættelsesinitiativer.

Hvad angår blandede flygtningestrømme ved grænserne (flygtningestrømme, der både består af illegale migranter og personer, der har behov for beskyttelse), foreslår Kommissionen at overveje følgende:

• oprettelse af hold af asyleksperter, der kan indkaldes for om nødvendigt at hjælpe medlemsstaterne midlertidigt. Hvis det besluttes at oprette et europæisk støttekontor, kan dette kontor koordinere udsendelsen af disse hold.
• tildeling af en finansiel nødhjælp til de pågældende medlemsstater for at give dem mulighed for at modtage asylansøgerne og behandle ansøgningerne
• andre foranstaltninger, der kunne vedtages for at sikre, at beskyttelsesforpligtelser, der er fastsat i EU-lovgivningen og international ret på flygtninge- og menneskerettighedsområdet, udgør en integreret del af forvaltningen af de ydre grænser.

Kontekst

Ifølge Haag-programmet skal forslaget om det fælles europæiske asylsystem vedtages inden udgangen af 2010. Med grønbogen foreslår Kommissionen, at der allerede nu indledes overvejelser om disse spørgsmål og foreslås nye foranstaltninger, således at disse kan vedtages inden udløbet af denne frist.

Seneste ajourføring: 30.07.2007