EU-rettens forrang

RESUMÉ AF:

Domstolens Dom af 15. juli 1964 — Flaminio Costa mod ENEL

HVORFOR ER COSTA MOD ENEL EN SKELSÆTTENDE DOM?

I sin dom bekræftede Domstolen (i dag Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs (EØF) (i dag Den Europæiske Unions (EU)) lovgivnings forrang for EU’s medlemsstaters lovgivninger.
Dommen fastsætter et generelt princip* i Fællesskabets (i dag EU’s) lovgivning: EU-rettens forrang, som sikrer dens suverænitet over medlemsstaternes nationale lovgivninger.
Princippet om forrang sikrer, at EU-retten beskytter borgerne på en ensartet måde i hele EU.

HOVEDPUNKTER

I en præjudiciel afgørelse* vedrørende EØF-traktaten (i dag Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om EU’s funktionsmåde) afklarede Domstolen følgende.

Til forskel fra de almindelige internationale traktater indførte EØF-traktaten en særlig retsorden, der er integreret i medlemsstaternes retssystemer, og som er bindende for dem.
Med oprettelsen af EØF overførte medlemsstaterne rettigheder og forpligtelser i henhold til traktatens bestemmelser fra deres nationale retsorden til fordel for Fællesskabets retsorden, begrænsede deres suverænitet og skabte et regelsæt, som finder anvendelse på deres statsborgere og på dem selv.
Følgelig kan medlemsstaterne ikke vedtage nationale love, der er i strid med EU-retten, uden at bringe selve retsgrundlaget for EU i fare. Skulle de alligevel gøre det, bør EU-retten have forrang for nationale lovgivninger (dvs. tilsidesætte dem) ved det pågældende lands nationale domstole.

Udvikling før og efter dommen

I en anden skelsættende sag fra 1963 havde Domstolen allerede fastslået et lige så vigtigt og supplerende generelt princip om EU-retten: princippet om direkte virkning.

Domstolen afklarede efterfølgende omfanget af princippet om forrang i sin retspraksis*.

Det finder anvendelse på alle EU-retsakter med bindende virkning, uanset om der er tale om primærret (dvs. traktaterne), afledte retskilder (direktiver, forordninger, afgørelser osv.) eller retspraksis fra EU-Domstolen.
Det berører alle nationale retsakter:
- uanset art (love, reguleringer, afgørelser, bekendtgørelser, cirkulærer osv.), eller om de er udstedt af en medlemsstats myndighedsbeføjelser eller lovgivningsmæssige beføjelser
- selv hvis de blev vedtaget efter den pågældende EU-retsakt (Amministrazione delle Finanze mod Simmenthal SpA, 1978)
- herunder de bestemmelser i en national forfatning, der er i strid med EU-retten (Internationale Handelsgesellschaft mbH mod Einfuhr- und Vorratsstelle für Getreide und Futtermittel, 1970 og Wünsche Handelsgesellschaft mod Tyskland, 1984, kendt som henholdsvis Solange I- og Solange II-dommene).

I en erklæring om forrang, der ledsager slutakten fra regeringskonferencen, som vedtog Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

erindrede konferencen om princippet om EU-rettens forrang over national lovgivning
fremhævede konferencen, at det er et hovedprincip i EU-retten, uanset at det ikke er medtaget i traktaten.

VIGTIGE BEGREBER

Generelle principper. De kaldes også »supplerende lovgivning«, udarbejdes primært af EU-Domstolen og er en af de ikke-skriftlige kilder til EU-retten, i modsætning til den primære og afledte ret.

Præjudiciel afgørelse. En afgørelse fra EU-Domstolen vedrørende et spørgsmål fra en national domstol om fortolkning eller gyldighed af europæisk lovgivning, som dermed bidrager til ensartet anvendelse af EU-retten.

Retspraksis. Anvendelse af lovgivningen fastlagt i tidligere domme.

HOVEDDOKUMENT

Domstolens Dom af 15. juli 1964, Flaminio Costa mod ENEL, sag 6-64 (engelsk specialudgave 1964 00585).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konference, der vedtog Lissabontraktaten, undertegnet den 13. december 2007 — A. Erklæringer vedrørende traktatens bestemmelser — 17. Erklæring om forrang (EUT C 115 af 9.5.2008, s. 344).

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af 13. december 2007 — konsolideret udgave (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 47-360).

Domstolens Dom (Første Afdeling) af 12. april 1984. Wünsche Handelsgesellschaft GmbH & Co. mod Forbundsrepublikken Tyskland. Anmodning om præjudiciel afgørelse: Verwaltungsgericht Frankfurt am Main — Tyskland. Champignonkonserves — beskyttelsesforanstaltninger. Sag 345/82 (Samling af Afgørelser 1984 01995).

Domstolens Dom af 9. marts 1978, Amministrazione delle Finanze dello Stato mod Simmenthal SpA. Anmodning om præjudiciel afgørelse: Pretura di Susa — Italien. En national ret skal ikke anvende nationale love, der strider mod fællesskabsretten. Sag 106/77 (Samling af Afgørelser 1978 00629).

Domstolens Dom af 17. december 1970, Internationale Handelsgesellschaft mbH mod Einfuhr- und Vorratsstelle für Getreide und Futtermittel. Anmodning om præjudiciel afgørelse: Verwaltungsgericht Frankfurt am Main — Tyskland. Sag 11-70 (Samling af Afgørelser 1970 01125).

seneste ajourføring 22.10.2021