Den Europæiske Unions retskilder

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 216 OG 288 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG ARTIKEL 6 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION?

Artikel 216 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter de betingelser, i henhold til hvilke Den Europæiske Union (EU) kan indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer.
Artikel 288 i TEUF definerer de forskellige typer retsakter, som EU kan vedtage.
Artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastslår, at grundlæggende rettigheder udgør generelle principper i EU-retten.

HOVEDPUNKTER

EU-ret udspringer fra tre kilder: primære retskilder, generelle principper i EU-retten og afledt ret (anført i hierarkiet mellem EU’s retsakter).

Primære retskilder

De primære retskilder, eller primærretten, er traktaterne om EU’s oprettelse: TEU, TEUF og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Disse traktater fastlægger fordelingen af kompetencer (beføjelser) mellem EU og EU’s medlemsstater og danner grundlag for EU-institutionernes beføjelser. De fastsætter således de juridiske rammer, inden for hvilke EU’s institutioner iværksætter de europæiske politikker.
Primærretten omfatter ligeledes:
- traktaterne om ændring af EU
- protokollerne til de stiftende traktater og til ændringstraktaterne
- traktaterne om nye medlemslandes indtræden i EU
- chartret om grundlæggende rettigheder (siden Lissabontraktaten — december 2009)

Generelle retsprincipper

Disse kan være uskrevne kilder, som er uddraget af Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolen) retspraksis.
EU-rettens generelle principper kan også være et resultat af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. Traktaterne nævner udtrykkeligt grundlæggende rettigheder som garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som generelle principper i EU-retten.

Afledt ret

Afledt ret består af retsakter, der kan opdeles i to kategorier:

de retsakter, der er opført i artikel 288 i TEUF: forordninger, direktiver, afgørelser, udtalelser og henstillinger
de retsakter, der ikke er opført i artikel 288 TEUF: atypiske retsakter, f.eks. institutionernes forretningsorden og interinstitutionelle aftaler.

Derudover udgør internationale aftaler med lande uden for EU eller med internationale organisationer ligeledes en integreret del af EU-retten. De er ikke en del af primærretten og den afledte ret. I henhold til Domstolens afgørelse i sagen Meryem Demirel mod Stadt Schwäbisch Gmünd (sag 12/86) kan de have direkte virkning, og de har juridisk forrang for afledt ret, som dermed skal være i overensstemmelse med dem. Deres regler har direkte virkning, hvis de indeholder en klar og præcis forpligtelse, der ikke er underlagt vedtagelse af eventuelle efterfølgende foranstaltninger.

Andre EU-retskilder

Disse omfatter:

Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
international ret — ofte en kilde til inspiration for Den Europæiske Unions Domstol i forbindelse med udviklingen af retspraksis. Den Europæiske Unions Domstol henviser til skreven lov og sædvaneret.

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Femte del — Unionens optræden udadtil — Afsnit V — Internationale aftaler — Artikel 216 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 144).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — Kapitel 2 — Unionens retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre bestemmelser — 1. Afdeling — Unionens retsakter — Artikel 288 (tidl. artikel 249 TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 171).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — Afsnit I — Fælles bestemmelser — Artikel 6 (tidl. artikel 6 TEU) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 19).

seneste ajourføring 21.04.2022