EU-rettens ikke-skrevne kilder: subsidiærret

RESUMÉ AF:

Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 19 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION?

Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) beskriver den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) rolle og sammensætning.
Den danner retsgrundlaget for subsidiærret ved at udpege EU-Domstolen som øverste instans for at sikre, at EU-retten fortolkes og anvendes korrekt, uanset om det drejer sig om sager, der anlægges direkte ved domstolen, eller anmodninger om præjudicielle afgørelser* (for yderligere oplysninger henvises til resuméet om Præjudicielle spørgsmål).

HOVEDPUNKTER

Hvad betyder subsidiærret?

Subsidiærret er de ikke-skrevne kilder til EU-retten i modsætning til de primære og sekundære kilder.
Domstolen anvender grundlæggende disse kilder som retlige normer, hvor der ikke findes primærret og afledt ret.

Hvad er de subsidiære retskilder?

De subsidiære retskilder omfatter Domstolens retspraksis*, international ret* og de almindelige retsprincipper. Disse tre kilder overlapper hinanden.
EU-Domstolens retspraksis
- Ved fortolkning af EU-retten skal EU-Domstolen ofte være kreativ for at kunne lukke hullerne i primærretten og/eller den afledte ret.
- Dens afgørelser er officielle og juridisk bindende fortolkninger af EU-retten, og der henvises derfor til den som en retskilde (herunder af EU-Domstolen selv).
International ret
- EU-Domstolen anvender international ret (herunder internationale aftaler indgået af EU og EU-landene) til udarbejdelse af retspraksis, i det omfang disse regler finder anvendelse i EU og ikke er uforligelige med EU’s særlige struktur.
- Udover EU’s og EU-landenes retlige forpligtelser er international ret også en inspirationskilde for EU-Domstolen, når den skal uddybe sine generelle retsprincipper.
De generelle retsprincipper
- De generelle retsprincipper udarbejdes på baggrund af EU-Domstolens retspraksis og har gjort det muligt for EU-Domstolen at fastlægge regler på områder, hvor traktaterne ikke har gjort det.
- EU-rettens generelle retsprincipper kan være fælles for alle EU-landenes nationale retssystemer og kompatible med EU’s formål, eller de kan være specifikke for EU, også selv om de er inspireret af principper, som kun er fastlagt i visse nationale retssystemer.

Grundlæggende rettigheder

Grundlæggende rettigheder (artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)) er en særlig form for retskilde:
- dels primær — artikel 6, stk. 1, i TEU anerkender, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har samme retlige værdi som traktaterne
- dels subsidiær — artikel 6, stk. 3, i TEU anerkender udtrykkeligt, at »de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.«

VIGTIGE BEGREBER

Præjudiciel afgørelse: en afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol vedrørende et spørgsmål fra en national domstol om fortolkning eller gyldighed af EU-lovgivning, og som dermed bidrager til ensartet anvendelse af denne lovgivning.

Retspraksis: anvendelse af lovgivningen fastlagt i tidligere domme.

International ret: det sæt af regler, der regulerer retsforholdene mellem eller blandt stater eller nationer.

HOVEDDOKUMENT

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — Afsnit III — Bestemmelser om institutionerne — artikel 19 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 27)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Første del — Principperne — Afsnit I — Unionens kompetencekategorier og -områder — Artikel 6 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 52-53)

seneste ajourføring 12.03.2018