Internationale aftaler: EU’s vedtagelsesprocedurer

RESUMÉ AF:

Artikel 218 TEUF — EU’s vedtagelsesprocedurer for internationale aftaler

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE ARTIKEL?

HOVEDPUNKTER

Artiklen fastlægger henholdsvis Rådets, Europa-Kommissionens eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks, Europa-Parlamentets og Den Europæiske Unions Domstols beføjelser i processen.

Generelt har Rådet bemyndigelse til at indlede forhandlinger, vedtage forhandlingsdirektiver, undertegne og indgå aftaler.

Kommissionen (eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ved aftaler vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) forelægger Rådet henstillinger om at indlede forhandlinger om en aftale.

Europa-Parlamentets samtykke er påkrævet, før Rådet kan indgå bestemte typer aftaler, herunder:

Ved alle andre typer aftaler skal Europa-Parlamentet høres.

På anmodning fra et EU-land, Rådet, Kommissionen eller Parlamentet kan Domstolen afgive en udtalelse, om en påtænkt aftale er forenelig med EU-traktaterne.

Rådet kan træffe afgørelse med kvalificeret flertal blandt sine medlemmer med undtagelse af områder, hvor der normalt kræves enstemmighed, herunder for eksempel aftaler om EU’s tiltrædelse af ECHR.

HVORNÅR GÆLDER ARTIKLEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 1958.

DOKUMENT

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, femte del — Unionens optræden udadtil, afsnit V — internationale aftaler, artikel 218 (tidl. artikel 300 TEF)

seneste ajourføring 21.03.2016