Migration og udvikling

Migration er anerkendt som et stærkt, men udfordrende, udviklingsredskab både i oprindelseslandet og modtagerlandet. Som et globalt fænomen kan det ikke administreres af EU alene, og med henblik på at identificere fælles interesser og udfordringer er der dialoger mellem EU og partnerlandene, herunder oprindelseslande og transitlande.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Migration og udvikling: nogle konkrete retningslinjer (KOM(2005) 390 endelig udg. af 1.9.2005).

RESUMÉ

Migration er anerkendt som et stærkt, men udfordrende, udviklingsredskab både i oprindelseslandet og modtagerlandet. Som et globalt fænomen kan det ikke administreres af EU alene, og med henblik på at identificere fælles interesser og udfordringer er der dialoger mellem EU og partnerlandene, herunder oprindelseslande og transitlande.

Denne meddelelse fra Kommissionen kommer med nogle praktiske idéer, der skal hjælpe med at sikre, at migrationen fra tredjelande har en positiv indvirkning på udviklingen i disse lande, og navnligt at den er så effektiv som muligt i bekæmpelsen af fattigdommen. Idéerne omfatter:

PENGEOVERFØRSLER (BILAG 2 OG 3)

De penge, som migrantarbejderne sender hjem (pengeoverførsler), udgør en større del af udviklingslandenes indkomst end oversøisk udviklingsbistand fra regeringer og agenturer (såsom Unicef). De private penge, der dog ikke er en erstatning for udviklingsbistand, bidrager også til udviklingen.

Foreslåede foranstaltninger

INDDRAGELSE AF DIASPORA I UDVIKLINGEN AF DERES LAND (BILAG 4)

Historisk set har diasporaer (grupper af migranter i udlandet) vist sig at spille en vigtig rolle med hensyn til fremme af udviklingen af deres lande. Ud over pengeoverførslerne (se ovenfor), ser Kommissionen inddragelsen af disse grupper som en potentiel drivkraft for udvikling.

Foreslåede foranstaltninger

CIRKULÆR MIGRATION OG TILBAGEVENDEN (BILAG 5)

Kommissionen påpeger, at når migranter vender hjem, selv om det er kortvarigt, udbreder de deres færdigheder, knowhow og/eller kulturelle holdninger. Både cirkulær migration og tilbagevenden kan bidrage til at afhjælpe hjerneflugten (når kvalificerede/intelligente mennesker emigrerer).

Foreslåede foranstaltninger

MINDSKELSE AF DE NEGATIVE VIRKNINGER AF HJERNEFLUGT (BILAG6)

Migration kan medføre mangel på færdigheder i oprindelseslandene inden for områder såsom sundhedssektoren.

Foreslåede foranstaltninger:

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En samlet strategi for migration og mobilitet (KOM(2011) 743 endelig udg. af 18.11.2011).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Optimere migrationens bidrag til udvikling EU's bidrag til FN's dialog på højt plan og næste skridt hen imod en øget sammenhæng mellem udvikling og migration (COM(2013) 292 final af 21.5.2013).

seneste ajourføring 16.09.2014