Samarbejdet mellem EU-landene om inddrivelse af udbytte fra strafbart forhold

RESUMÉ AF:

Rådets afgørelse 2007/845/RIA om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE AFGØRELSE?

Den fastsætter kravene til oprettelse af nationale kontorer for inddrivelse i EU-landene.

HOVEDPUNKTER

Formålet med kontorer for inddrivelse er at lette opsporing og identificering af udbytte fra strafbart forhold, som vil kunne gøres til genstand for en kendelse om indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation under en straffesag eller en civil efterforskning.

EU-landene er forpligtet til at etablere eller udpege mindst ét kontor for inddrivelse (højst 2) på deres område. Kontorer for inddrivelse er forpligtet til at udveksle oplysninger med hinanden uanset deres status (retshåndhævende, judiciel eller administrativ).

Et kontor for inddrivelse eller en anden myndighed i et EU-land med lignende ansvar kan fremsætte en anmodning om oplysninger fra et kontor for inddrivelse i et andet EU-land for at få oplysninger som del af en strafferetlig eller civil efterforskning. Anmodningen skal indeholde oplysninger om:

Et kontor for inddrivelse kan uden anmodning udveksle oplysninger, som det anser for nødvendige for udførelsen af opgaver, der påhviler kontoret for inddrivelse i et andet EU-land.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den har været gældende siden den 18. december 2007.

BAGGRUND

I forlængelse af rammeafgørelsen har Europa-Kommissionen lanceret en uformel platform for yderligere at styrke EU-samarbejdet og koordinere udvekslingen af oplysninger og bedste praksis.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 103-105)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39-50). Rettelser til direktiv 2014/42/EU er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale (EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45-55). Se den konsoliderede version.

Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59-78). Se den konsoliderede version.

seneste ajourføring 25.04.2016