Fugleinfluenza

RESUMÉ AF:

Direktiv 2005/94/EF — EU-foranstaltninger til bekæmpelse af fugleinfluenza

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter foranstaltninger, der skal træffes for at bekæmpe fugleinfluenza, så snart der opstår mistanke om forekomst af sygdommen.

HOVEDPUNKTER

EU fastsætter foranstaltninger til bekæmpelse af fugleinfluenza, så snart der opstår mistanke om forekomst af sygdommen.

EU-landene er ansvarlige for at:

• etablere overvågningsprogrammer med det formål at påvise virussen og øge deres viden på dette område
• sikre, at forekomst af sygdommen anmeldes til den kompetente myndighed, og sørge for, at der bliver iværksat epidemiologiske undersøgelser i overensstemmelse med deres beredskabsplan, der er godkendt af Europa-Kommissionen.

Når der er mistanke om et udbrud, skal den kompetente myndighed straks iværksætte en undersøgelse for at bekræfte eller udelukke sygdommen vha. en klinisk undersøgelse og indsamle prøver til laboratorieundersøgelser.

Myndigheden skal sætte bedriften under offentlig overvågning og iværksætte en række foranstaltninger, herunder:

• optælling af dyrene
• udarbejdelse af en liste over dyr, der er syge, døde eller sandsynligvis smittede
• isolation af bedriften
• forbud mod flytning af dyr, dyreprodukter, foder og affald til og fra bedriften
• begrænsning af flytning af personer og køretøjer til og fra bedriften
• desinfektion af bedriften.

Disse foranstaltninger ophæves, når mistanken om sygdom er officielt afkræftet.

De kompetente myndigheder skal også gennemføre epidemiologiske undersøgelser for at identificere kontaktbedrifter og mulig videre spredning af virussen.

I dette direktiv fastsættes det, hvilke specifikke foranstaltninger der skal iværksættes alt efter sygdommens art.

Højpatogen fugleinfluenza (HPAI)

Hvis der konstateres et udbrud af HPAI, skal den kompetente myndighed sørge for, at følgende foranstaltninger gennemføres:

• aflivning af alt fjerkræ og andre fugle i fangenskab*
• bortskaffelse af kroppe under officielt tilsyn
• overvågning af fjerkræ udklækket af æg før gennemførelsen af de første foranstaltninger
• sporing og bortskaffelse af kød af fjerkræ, der er slagtet, og æg, der er indsamlet før gennemførelsen af de første foranstaltninger
• passende håndtering af potentielt kontaminerede stoffer
• rengøring og desinfektion af gødning, gylle (dyreaffald samt andet ubrugeligt organisk materiale), strøelse og alt materiale, der sandsynligvis er kontamineret
• overvågning af flytninger af dyr ind og ud af bedriften
• virusisolering ifølge den mest velegnede laboratorieprocedure.

Desuden skal der oprettes en »beskyttelseszone« med en radius på mindst 3 km omkring den smitteramte bedrift og en omgivende »overvågningszone« med en radius på mindst 10 km omkring den smitteramte bedrift. De foranstaltninger, der skal træffes i disse zoner, omfatter:

• en optælling af bedrifterne
• besøg af embedsdyrlægen
• begrænsning af transport af fugle, æg, fjerkrækød og kroppe.

Disse foranstaltninger skal opretholdes, indtil det foreløbige rengøringsarbejde er afsluttet, hvilket tidligst kan ske efter 21 dage i beskyttelseszonerne og 30 dage i overvågningszonen.

Lavpatogen fugleinfluenza (LPAI)

Hvis der konstateres et udbrud af LPAI, skal den kompetente myndighed sørge for, at der iværksættes en række foranstaltninger på grundlag af en passende risikovurdering. Foranstaltningerne varierer og fastsættes ud fra en række kriterier, som omfatter de berørte arter, antallet af bedrifter i den pågældende zone, slagteriernes placering og biosikkerhedsforanstaltninger*. De foranstaltninger, der skal iværksættes, er:

• Alt fjerkræ og alle andre fugle i fangenskab skal enten aflives på stedet eller fjernes fra bedriften ved direkte transport til slagteriet efter indelukning og laboratorieresultater, som har givet positive resultater for sygdommen. Disse handlinger skal finde sted i overensstemmelse med de fælles minimumsnormer for beskyttelse af dyr på tidspunktet for slagtning eller aflivning.
• Kroppe og rugeæg skal bortskaffes under officielt tilsyn.
• Indsamlede rugeæg og fjerkræ udklækket af æg før gennemførelsen af de første foranstaltninger skal overvåges.
• Konsumæg produceret på bedriften før tømningen skal bortskaffes eller transporteres til et pakkeri eller en virksomhed, der fremstiller ægprodukter.
• Enhver form for potentielt kontamineret materiale skal bortskaffes.
• Gødning, gylle, strøelse og potentielt kontaminerede bygninger og udstyr skal rengøres og desinficeres.
• Husdyr af pattedyrklassen forbydes at komme ind på eller forlade bedriften.
• Virussen skal isoleres.

Endvidere skal der iværksættes specifikke foranstaltninger i den zone, der kaldes »spærrezonen«, som skal oprettes omkring den smitteramte bedrift med en radius på mindst 1 km.

De foranstaltninger, der skal træffes i denne zone, omhandler:

• optælling og test af de erhvervsdrivende bedrifter
• forvaltning af transport af fjerkræ, andre fugle i fangenskab og æg.

Opretholdelsen af disse foranstaltninger varierer og fastsættes af den kompetente myndighed.

Spredning til andre arter

Når der konstateres et udbrud af fugleinfluenza på en bedrift, testes andre pattedyr, der holdes på bedriften, og som kan være smittede, navnlig svin. Myndigheden må kun tillade flytning af disse svin til andre bedrifter eller til slagterier, hvis resultaterne af disse yderligere test viser, at risikoen for spredning af virussen er ubetydelig.

Rengøring, desinfektion og genindsættelse af dyr

EU-landene skal sikre, at alt, hvad der potentielt er kontamineret, herunder bedrifter, slagterier, køretøjer og andet udstyr, rengøres og desinficeres. 21 dage efter den endelige rengøring og desinfektion kan der genindsættes dyr på bedriften.

Diagnosticeringsmetoder

En diagnosticeringsmanual vedtaget af beslutning 2006/437/EF fastlægger krav, kriterier og procedurer i forbindelse med diagnosticeringstest og kliniske post-mortem-undersøgelser (se »Tilhørende dokumenter«). Disse test og undersøgelser foregår udelukkende på godkendte, nationale laboratorier.

Hvert EU-land skal udpege et referencelaboratorium på nationalt plan, som samarbejder med EU’s referencelaboratorium (et nyt laboratorium udpeges pr. 1. januar 2019), der har ansvaret for at koordinere harmoniserede diagnosticeringsmetoder (f.eks. ved at gennemføre årlige forsøg) og rådgive Kommissionen og EU-landene om fugleinfluenza.

Vaccination

Afhængigt af sygdomsforholdene og udfaldet af en risikovurdering kan EU-landene beslutte at indføre nødvaccination eller forebyggende vaccination af fjerkræ og fugle i fangenskab i henhold til en vaccinationsplan, som skal godkendes af Kommissionen på forhånd. Bedrifter, der holder vaccinerede fugle, skal være under streng overvågning, især hvis der anvendes nødvaccination. Direktivet omfatter gennemførelsesbestemmelser for disse foranstaltninger og giver mulighed for at etablere vaccinebanker.

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder i forvaltningen af foranstaltninger vedrørende fugleinfluenza. Denne komité kan bl.a. medvirke til at fastsætte forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.

Ophævelse

Direktivet ophæves og erstattes af EU’s nye dyresundhedslov, forordning (EU) 2016/429, den 21. april 2021.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 3. februar 2006, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 1. juli 2007.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Fugleinfluenza (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16-65).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2005/94/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263 af 14. februar 2017 om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger samt systemer for tidlig påvisning vedrørende de risici, der knytter sig til vilde fugle med hensyn til overførsel af højpatogen aviær influenza-virus til fjerkræ (EUT L 39 af 16.2.2017, s. 6-11).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1-208).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens afgørelse 2010/367/EU af 25. juni 2010 om medlemsstaternes gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 22-32).

Kommissionens beslutning 2007/118/EF af 16. februar 2007 om nærmere bestemmelser for et alternativt identifikationsmærke i henhold til Rådets direktiv 2002/99/EF (EUT L 51 af 20.2.2007, s. 19-21).

Kommissionens beslutning 2007/598/EF af 28. august 2007 om foranstaltninger for at forebygge spredning af højpatogen aviær influenza til andre fugle i fangenskab, der holdes i zoologiske haver og officielt godkendte organer, institutter eller centre i medlemsstaterne (EUT L 230 af 1.9.2007, s. 20-26).

Kommissionens beslutning 2006/415/EF af 14. juni 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos vilde fugle i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/135/EF (EUT L 164 af 16.6.2006, s. 51-60).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 09.04.2018