Underretning om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser

Det er lettere at løse problemer, der underminerer princippet om frie varebevægelser, hvis de nationale foranstaltninger, der hindrer frie varebevægelser, er gennemskuelige. Nærværende beslutning indfører en procedure, hvorved medlemsstaterne forpligtes til at underrette Kommissionen om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser. En sådan procedure bidrager til at løse problemer i forbindelse med det indre markeds virkemåde på en måde, der er tilfredsstillende for de erhvervsdrivende og forbrugerne.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet.

RESUMÉ

Med beslutning nr. 3052/95/EF indføres et system med gensidig information mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Denne informationsordning vedrører nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser i EU inden for sektorer, der ikke er harmoniserede.

Anvendelsesområde

Informationsordningen indebærer, at der gives meddelelse om nationale foranstaltninger, som udgør en hindring for frie varebevægelser eller markedsføring af en bestemt produktmodel eller -type, der lovligt fremstilles eller markedsføres i en anden medlemsstat, når denne foranstaltning direkte eller indirekte bevirker et generelt forbud, et afslag på markedsføringstilladelse, en ændring af den pågældende produktmodel eller -type som betingelse for produktets markedsføring eller forbliven på markedet eller en tilbagetrækning fra markedet.

Undtagelser og fritagelser

Informationsordningen finder ikke anvendelse på:

Kontekst

Beslutning nr. 3052/95/EF ophæves og erstattes af forordning nr. 764/2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, med virkning fra den 13. maj 2009.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Beslutning nr. 3052/95/EF [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/1993/0489]

30.12.1995

1.1.1997

EFT L 321 af 30.12.1995

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning af 7. april 2000 fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om anvendelsen af beslutning nr. 3052/95/EF i 1997 og 1998 [KOM(2000) 194 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. I beretningen evalueres, hvorledes beslutningen har fungeret i 1997 og 1998. Der gøres status over, hvorledes medlemsstaterne og Kommissionen har gennemført beslutningen i de to første år, og der drages en række konklusioner.

See also

For yderligere informationer, se netstedet for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik.

Seneste ajourføring: 27.11.2008