En europæisk helhedspolitik for migration

Kommissionen fremlægger en række foranstaltninger med henblik på at udforme en europæisk helhedspolitik for migration baseret på en større solidaritet mellem landene i Den Europæiske Union (EU), som skal give EU bedre muligheder for at løse problemer i forbindelse med migration.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. maj 2011 - Meddelelse om migration [KOM(2011) 248 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Revolutionerne i de arabiske lande i foråret 2011 har medført en betydelig tilgang af indvandrere fra de sydlige Middelhavslande, der via Italiens og Maltas kyster er kommet illegalt ind i EU. EU har truffet en række nødforanstaltninger for at håndtere situationen. Begivenhederne har imidlertid vist, at EU ikke er tilstrækkeligt udrustet til at håndtere massive migrationsstrømme, og der er følgelig behov for større solidaritet mellem medlemsstaterne på dette område.

Kommissionen fremlægger derfor en række initiativer med henblik på at udforme en europæisk helhedspolitik for migration og samtidig løse de udfordringer, som migrationen afføder. Politikken skal respektere de europæiske asylsystemer og samtidig hindre ulovlig passage af EU's grænser.

Flere aspekter vedrørende migration behandles:

• Passage af EU's grænser

Kontrollen ved EU's ydre grænser skal være effektiv og garantere et højt sikkerhedsniveau og samtidig gøre adgangen til EU lettere for personer med indrejsetilladelse til EU. Kommissionen ønsker at skærpe de eksisterende EU-regler. Den påtænker navnlig at indføre et europæisk system af grænsevagter. Kommissionen understreger nødvendigheden af at forbedre samarbejdet mellem de nationale myndigheder og udvekslingen af praktiske oplysninger i tilfælde af hændelser ved EU's ydre grænser, navnlig via EUROSUR-systemet. Frontex-agenturets operationelle kapacitet skal ligeledes styrkes.

Schengenevalueringsmekanismen bør baseres på en EU-tilgang med deltagelse af medlemsstaternes eksperter og Frontex og ledes af Kommissionen. Kommissionen påtænker ligeledes at etablere en mekanisme, der giver mulighed for på EU-niveau at træffe beslutning om undtagelsesvis at genindføre kontrol ved de indre grænser.

Med henblik på at forebygge ulovlig indvandring understreger Kommissionen nødvendigheden af en balanceret og effektiv europæisk tilbagesendelsespolitik (hjemsendelse af illegale indvandrere, der ikke har behov for international beskyttelse). Kommissionen understreger, at alle EU-lande skal indarbejde tilbagesendelsesdirektivet om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af illegale indvandrere samt direktiv om ansættelse af personer med ulovligt ophold i de nationale lovgivninger. Kommissionen konkluderer, at EU's tilbagetagelsesaftaler med tredjelande er nyttige, og vurderer, at disse bør indarbejdes i de rammeaftaler, der indgås med tredjelande, og ledsages af incitamenter, der kan støtte gennemførelsen i tredjelandene.

• Rejse og ophold i Schengen-området

Kommissionen ønsker at effektivisere udnyttelsen af ressourcerne ved grænseovergangsstederne. Det gøres gennem samarbejde (mellem de europæiske Frontex-kontorer og Europol og mellem nationale told- og politimyndigheder) samt ved brug af nye teknologier. Et europæisk ind- og udrejsesystem ville sikre, at data om tredjelandsstatsborgeres grænsepassage er til rådighed for grænsekontrol- og immigrationsmyndigheder. Ligeledes ville et program for registrerede rejsende gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere at benytte automatisk grænsekontrol og dermed gøre adgangen til EU lettere for personer, der rejser hyppigt.

Visumpolitikken er ligeledes et instrument med stor indflydelse på en fremadskuende mobilitetspolitik. For at undgå misbrug af visumfritagelsesordningerne foreslår Kommissionen, at der indføres en sikkerhedsklausul, som gør det muligt på bestemte betingelser midlertidigt at genindføre visumkrav til borgere fra et tredjeland.

Samtidig anerkender EU, at indvandrere udgør en uundværlig arbejdskraft for EU, både for at afhjælpe arbejdskraftmanglen i nogle sektorer og opfylde behovet for højt kvalificeret arbejdskraft. Det er således vigtigt at anerkende deres kvalifikationer og lette de administrative procedurer. I følge Kommissionen er tiden inde til at nå til enighed om forslaget om en kombineret tilladelse, som vil give udlændinge tilladelse til at bo og arbejde i et EU-land, og den opfordrer EU-landene til at indarbejde direktivet om det blå EU-kort, der letter rekruttering af højt kvalificerede personer. Kommissionen har ligeledes fremsat forslag om sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere. EU-indvandringsportalen, som er et websted, der vil blive lanceret ved udgangen af 2011, vil blive en one-stop-shop for klare og tilgængelige oplysninger.

Indvandrernes integration er en balance mellem at nyde rettighederne og respektere lovene og kulturen i værtslandet. Integration kræver en indsats fra både indvandrerens og det modtagende samfunds side. En vellykket integration er afgørende for at kunne udnytte de økonomiske, sociale og kulturelle fordele af integrationen optimalt til gavn for både de involverede personer og samfundet. Kommissionen fremsatte i juli 2011 en Europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere.

• Det fælles europæiske asylsystem

Et fælles europæisk asylsystem skal være på plads inden udgangen af 2012. Formålet er at mindske de store forskelle, der ses i udfaldet af asylansøgninger, som indgives i forskellige lande i EU, og at sikre et fælles sæt processuelle og materielle rettigheder, samt at Genèvekonventionen efterleves fuldt ud. Det Europæiske Asylstøttekontor styrker samarbejdet på området.

Kommissionen lægger vægt på, at genbosættelse af flygtninge (permanent genbosættelse i en medlemsstat af flygtninge, der har opnået beskyttelse i et tredjeland) bliver en integreret del af den europæiske asylpolitik.

• Relationer med tredjelande

Migrationsspørgsmål bør integreres i EU's overordnede eksterne forbindelser. Der bør være en bedre tematisk balance mellem forvaltning af lovlig indvandring, bekæmpelse af ulovlig indvandring, og bedre udnyttelse af migrationens positive indflydelse på udviklingen til gensidig fordel. Den menneskelige dimension af migrations- og udviklingspolitik vil også blive styrket af indførelsen af en migrantfokuseret tilgang.

Hvad angår de sydlige Middelhavslande, har EU foreslået en struktureret dialog om migration med henblik på at etablere mobilitetspartnerskaber, der skal lette disse landes statsborgeres adgang til EU mod et samarbejde om forvaltning af migrationsstrømme. Kommissionen ønsker ligeledes en revision af naboskabspolitikken med de nævnte lande.

Seneste ajourføring: 09.10.2011