Styrkelse af ofres rettigheder i EU

Målet med denne EU-lovgivning er at sikre en gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål med henblik på at styrke ofres rettigheder i EU.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål, EUT L 181 af 29.6.2013

RESUMÉ

Denne EU-forordning fastsætter regler for en enkel og hurtig mekanisme til anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger truffet i en medlemsstat i civilretlige spørgsmål.

Målet er at sikre, at ofre for vold (f.eks. i hjemmet) eller personer, hvis fysiske og/eller psykiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning truffet i ét EU-land, har samme beskyttelsesniveau i andre EU-lande, hvis de flytter eller rejser, uden at skulle gennemgå tidskrævende procedurer.

En beskyttelsesforanstaltning i et EU-land har til formål at beskytte ofre for vold (f.eks. vold i hjemmet, forfølgelse eller vold mod børn), hvis denne persons fysiske og/eller psykiske integritet eller frihed er i fare.

Beskyttelsesforanstaltninger udstedes af en juridisk eller en anden myndighed efter anmodning fra personen i fare. Mange af foranstaltningerne træffes, uden at personen, der forårsager faren, indkaldes, særligt i hastesager.

Flere og flere flytter eller rejser til udlandet. Det er derfor ekstremt vigtigt at sikre, at en sådan midlertidig beskyttelse, der gives i ét EU-land, opretholdes, når en person rejser eller flytter til et andet EU-land, uden at denne skal gennemgå tidskrævende procedurer.

En standardiseret flersproget attest har til formål at fremskynde processen ved at sikre, at det EU-land, som personen i fare er rejst til, anerkender beskyttelsesforanstaltningen, som det første EU-land har truffet, uden mellemliggende formaliteter.

Attesten indeholder alle oplysninger, der er nødvendige for anerkendelse og eventuelt fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltningen. Mekanismen skal fungere på følgende måde:

• Den kompetente myndighed i det første land udsteder attesten til den beskyttede person og underretter den person, der forårsager faren (der kan udarbejdes en oversættelse af attesten efter anmodning fra den beskyttede person).
• Den beskyttede person forelægger attesten samt en kopi af beskyttelsesforanstaltningen til de kompetente myndigheder i det andet land, som derefter sikrer dens fuldbyrdelse ved, om nødvendigt, at justere de faktuelle elementer i beskyttelsesforanstaltningen.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (Den Europæiske Unions Tidende EUT L 315 af 14.11.2012)

Dette direktiv erstatter bestemmelserne i rammeafgørelse 2001/220/RIA om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Det har til formål at fremme følgende: retten til menneskelig værdighed, livet, den fysiske og mentale integritet, frihed og sikkerhed, respekt for privatliv og familieliv, ejendomsretten, princippet om ikkeforskelsbehandling, princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, og børns, ældres og handicappedes rettigheder samt retten til en retfærdig rettergang ved at fastsætte minimumsstandarder for beskyttelse af ofre for kriminalitet på EU-niveau.

Seneste ajourføring: 07.03.2014