Styrkelse af global indfaldsvinkel til migration

Denne meddelelse, som er en opfølgning på meddelelsen vedrørende ”En fælles immigrationspolitik for Europa” præsenteret af Kommissionen d. 17. juni 2008, former en af de første byggesten til den europæiske aftale vedrørende immigration og asyl, der også er fra oktober 2008. Den kræver øget koordination og synergi mellem Den Europæiske Union (EU) og tredjelande for at kunne opnå bedre effektivitet og sammenhæng i den almindelige anvendelse af den ”Globale indfaldsvinkel til migration”.

DOKUMENT

Meddelelse fra EU-Kommissionen til EU-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af den 8. oktober 2008 – Styrkelse af global indfaldsvinkel til migration: Stigende koordination, samhørighed og synergier [COM(2008) 611 endelig version – ikke udgivet i den officielle journal].

SAMMENFATNING

Denne meddelelse beretter om implementeringen af den globale indfaldsvinkel til migration, og den forelægger dens kommende muligheder og foreslår forbedringer i forbindelse med dens koordination, samhørighed og synergier. Der er både fokus på den tematiske udvikling og på de geografiske aspekter ved den globale indfaldsvinkel.

Legal økonomisk migration

Samarbejdet med tredjelande bør udvides for at dække Den Europæiske Unions (EU’s) behov for arbejdskraft. Som en følge deraf skal potentielle migranter informeres om regler og procedurer for at opnå legal adgang til EU og om de risici, der er forbundet med illegal migration. Til dette formål vil der på et tidspunkt blive etableret en migrationsportal, og målrettede kampagner vil blive gennemført. Det er også yderst vigtigt, at arbejdsmigranters adgang til EU er fleksibel, og at mobilitet til research eller forretningsformål er muligt. Kommissionen vil derfor sigte mod at skabe:

• første generations mobilitetspartnerskab til brug ved strategiske samarbejdsaktiviteter,
• centre, der tilbyder informations- og styringsservicer, der er forbundet med migration,
• redskaber til bedre at matche jobsøgende med ledige stillinger,
• udveksling af best practice mellem relevante interessenter,
• legale og operationelle foranstaltninger, der tilskynder til migrationscirkulation,
• borgercentre til håndtering af visumansøgninger.

Bekæmpelse af illegal migration

For at kunne begrænse illegal immigration yder EU støtte til tredjelande ud fra grænsestyringsrelaterede aspekter. Rådet har bedt Kommissionen overveje at udvide FRONTEX ’s rolle i denne sammenhæng. Der ydes også støtte til kampen mod varesmugling og menneskesmugling, hovedsageligt gennem internationale kanaler, de nationale antismuglingshandlingsplaner og forbedring af love. Fortsat dialog og samarbejde om disse emner med partnerlande er også blevet understreget. I denne forbindelse ønsker Kommissionen at støtte:

• indsamling af informationer i forbindelse med ændringer i migrationsruter til EU,
• udvikling af migrationsstyring i nøgletredjelande,
• indførsel og implementering af de nationale integrerede grænsestyringsstrategier i tredjelande,
• etablering af et grænseovervågningssystem i henhold til Europæisk system til overvågning af de ydre grænser (EUROSUR)  gennem styrket samarbejde med tredjelande,
• implementering af Ouagadougou-handlingsplanen samt udvikling af anti-smuglingsstrategier lagt af regionale organisationer.

Migration og udvikling

Migrations- og udviklingsrelateret arbejde skal forbedres og skærpes. Principperne, der er bestemt i Den europæiske konsensus på udviklingsområdet , bør benyttes til dette formål og især til at håndtere hovedårsagerne til migration. Det er også yderst vigtigt, at migrationspolitikker bliver indarbejdet i andre relevante politiske områder. Derfor ønsker Kommissionen at forbedre:

• pengeoverførselssystemerne,
• migrationsgruppernes og diasporasammenslutningernes deltagelse i EU’s fastlæggelse af politik,
• målet Politisk samhørighed for udvikling (PCD)  især i forbindelse med hjerneflugt,
• kvaliteten af og adgangen til uddannelse og erhvervsmæssig oplæring samt mulighederne og forholdene for beskæftigelse i områder med meget emigration,
• anvendelsen af den europæiske konsensus om udvikling i anliggender, der er relateret til beskæftigelsesmæssig, ledelsesmæssig og demografisk udvikling,
• forståelsen af forbindelsen mellem klimaændring og migration, samt dennes aktuelle og kommende konsekvenser.

Migrationsruter

Med hensyn til de sydlige migrationsruter er det nødvendigt at opnå bedre sammenhæng på det politiske udviklingsniveau og på implementeringsniveauet. I den forbindelse sigter Kommissionen mod at fremme intra-afrikansk samarbejde og udviklingen af afrikanske migrationspolitiske strukturer. På EU-niveau ønsker Kommissionen at styre samarbejdet mellem EU og Afrika ved hjælp af EU’s implementeringsteam til samarbejde omkring migration, bevægelighed og beskæftigelse.

Migrations- og udviklingsdimensionen bør også udvides til samarbejdet mellem EU og dets tilstødende østlige og sydøstlige regioner. Der bør tages hensyn til anliggender såsom arbejdsmigration, pengeoverførsler, tilbagerejse og genintegration samt diasporanetværker.

Andre regioner, som eksempelvis det sydlige Kaukasus, Centralasien, Mellemøsten, Asien, Latinamerika og Caribien, har også en indflydelse på EU’s migrationspolitik med hensyn til illegal samt legal økonomisk migration. Derfor bør der vælges en anderledes fremgangsmåde i forbindelse med disse regioner, både bi- og multilateralt for at styrke dialog og samarbejde.

Bedre ledelse

Den globale indfaldsvinkel må tilvejebringe en praktisk struktur for bedre migrationsstyring. Derfor skal dens samhørighed og effektivitet forbedres. Det er også nødvendigt at styrke koordinationen mellem EU, nationale, regionale og lokale niveauer og tredjelande. Deling af informationer om EU’s politiske mål vedrørende migration skal være en del af dialogen og samarbejdet med tredjelande. Yderligere bør EU og medlemsstaterne gøre deres politiske profil mere synlig og fremme den globale indfaldsvinkel i de forskellige samarbejdsstrukturer.

Endelig er den overordnede effektivitet af den globale indfaldsvinkel også forbundet med dens finansiering. Som en følge deraf skal Fællesskabets, medlemsstaternes og andre udenfor værende kilders finansieringsredskaber gennemgås, og deres brug forbedres.

Seneste ajourføring: 07.11.2008