Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum

I januar 2000 lancerede Europa-Kommissionen ideen om et europæisk forskningsrum, som kombinerede et "indre europæisk marked" for forskning, en veritabel koordinering af aktiviteter, programmer og nationale og regionale politikker på europæisk plan og initiativer udformet og finansieret af Unionen. Den lagde dermed grunden til et europæisk vidensamfund. Der er nu gået syv år siden da, og tiden ser nu ud til at være inde til at puste nyt liv i dette projekt. Som det første skridt hertil har Kommissionen sendt en grønbog til høring med sine idéer til, hvordan vi kan klare de udfordringer og løse de problemer, som fortsat består, fordi der investeres for lidt og for spredt i forskning, og fordi der sker en stigende globalisering inden for videnskab og teknologi.

RETSAKT

Grønbog af 4. april 2007 om "Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum" [KOM(2007) 161 endelig – ikke offentliggjort i EU-Tidende].

RESUME

Uden en bedre produktion og en bedre udnyttelse af viden vil Den Europæiske Union (EU) ikke kunne nå sine mål på det økonomiske og sociale område og på miljøområdet. Og det ville være en alvorlig fiasko for Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.

Syv år efter at have lanceret konceptet "europæisk forskningsrum" vil Kommissionen nu åbne op for nye perspektiver for at nå længere end de resultater, der hidtil er opnået.

Ud fra ønsket om at inddrage alle, der beskæftiger sig med forskning i EU, har den sendt en grønbog, hvori den præsenterer sine idéer, til høring i offentligheden.

Det europæiske forskningsrum (EFR)

EFR kombinerer tre koncepter:

et "indre marked" på forskningsområdet, hvor forskere, teknologi og viden kan bevæge sig frit
en effektiv koordinering af nationale og regionale forskningsaktiviteter, programmer og politikker på europæisk plan
initiativer, der gennemføres og finansieres på europæisk plan.

Det skal åbne mulighed for:

at sikre en tilstrækkelig tilgang af kompetente forskere, hvilket forudsætter større mobilitet mellem institutioner, fag, sektorer og lande
at få indført forskningsinfrastrukturer af verdensklasse, integrerede og organiseret i netværk, som er tilgængelige for forskere i Europa og over hele verden, specielt takket være udviklingen af nye generationer af infrastrukturer for elektronisk kommunikation
at tilvejebringe fremragende forskningsinstitutioner, der er involveret i et effektivt offentlig-privat samarbejde og offentlig-private partnerskaber, bl.a. via "virtuelle forskningssamfund"
at sikre en effektiv videndeling , navnlig mellem den offentlige forskning og erhvervslivet samt i forhold til den brede offentlighed
at få fastlagt velkoordinerede forskningsprogrammer og prioriteringer
udnytte fordelene ved at være åben over for verden ved at styrke de eksisterende bånd til nabolande og ved at tage aktivt del i bestræbelserne på at løse de globale udfordringer i samarbejde med EU's partnere.

Grundforudsætninger for EFR

Virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum i alle dets dimensioner hviler på tre grundforudsætninger:

den europæiske forskningspolitik må være solidt forankret i det europæiske samfund
det er vigtigt at opnå den rette balance mellem konkurrence og samarbejde
mangfoldigheden i EU, der øges i takt med hver udvidelse, er en chance for EU.

De første trin af EFT

Siden det blev lanceret i marts 2000 på topmødet i Lissabon, har det europæiske forskningsrum været en grundsten i den europæiske forskningspolitik. Det har givet anledning til flere initiativer.

De forskellige rammeprogrammer på forskningsområdet har virket som en aktiv støtte for gennemførelsen af det europæiske forskningsrum. Det nuværende rammeprogram (det syvende i rækken) har banet vej for, at der blev oprettet et europæisk forskningsråd og et europæisk teknologiinstitut .

De europæiske teknologiplatforme (pdf)(EN) og "ERA-NET"-systemet har bidraget til en bedre koordinering af forskningsprogrammer og –aktiviteter.

Andre tiltag som den åbne koordinationsmetode og en række retningslinjer og henstillinger har ansporet til debat og reformer i alle medlemsstater.

EU har desuden vedtaget:

en "udvidet innovationsstrategi", der tager sigte på at skabe bedre rammer om europæisk forskning og innovation
nye rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation
retningslinjer for en mere effektiv brug af skattetilskyndelser på dette område.

En europæisk strategi ventes snart at få bragt EU-patentet ud af det dødvande, det er havnet i.

Desuden kan nævnes flere initiativer, der tager sigte på at fremme dannelsen af pilotmarkeder i de sektorer, der frembyder gode teknologiperspektiver.

EU har gjort udvikling af forsknings- og innovationskapacitet, især i de mindre gunstigt stillede regioner, til et af målene for sin samhørighedspolitik og de finansielle midler, der afsættes hertil (strukturfondene).

På vej modvirkeliggørelsen af EFR

Ud over de resultater, der allerede er opnået, er der endnu nogle udfordringer at tage op, før man kan tale om et ægte europæisk forskningsrum:

i Europa er der mange vanskeligheder forbundet med at vælge en karriere inden for forskning – der er mange juridiske og praktiske hindringer i en forskers karriereforløb, bl.a. i relation til manglende mobilitet mellem institutioner, sektorer og lande
virksomhederne har stadigvæk vanskeligheder ved at få etableret partnerskaber med universiteterne, navnlig med udenlandske
de midler, der afsættes på nationalt og regionalt plan, koordineres ikke tilstrækkeligt. I mangel af ægte europæisk perspektiv og tværnational sammenhæng bliver disse midler generelt ikke udnyttet godt nok
forskningsresultaterne kunne udnyttes langt bedre
den fragmenterede offentlige forskning gør EU lidet attraktiv for investorerne (den private sektor skulle tegne sig for de to tredjedele af de 3 % af BNP, som det er målet at få afsat til forskning).

Kontekst

Denne grønbog gav stødet til en meget bred høring. Høringen sluttede i december 2007. Høringssvarene har dannet grundlag for fastlæggelse af konkrete foranstaltninger til udvikling af et europæisk forskningsrum , hvis iværksættelse startede i 2008.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Resultaterne af den offentlige høring om grønbogen "Det europæiske forskningsrum: nye perspektiver" fra den 2. april 2008 (pdf) (EN).

Denne rapport tydeliggør nødvendigheden af at lancere nye foranstaltninger på nationalt og/eller europæisk plan for at udnytte hele potentialet i Europas forskningskapacitet for at virkeliggøre EFR. Deltagerne mener, at udvekslingen af kundskaber, forskningsinfrastrukturerne, det internationale samarbejde, programmeringen og forskernes mobilitet skal være nogle af EU's prioriteter. De mener ligeledes, at de private virksomheders rolle skal inddrages mere på grund af deres tilknytning til fornyelses- og uddannelsespolitikken. Selv om det er få, der kræver en bindende lovgivning, er der mange tilhængere af ideen om en lovgivende handling for at forbedre forskernes karriere og mobilitet, eller for at udforme juridiske rammer for de europæiske forskningsinfrastrukturer. Deltagerne bifalder de EU-virkemidler, som sigter på at fremme EFR, som f.eks. de økonomiske incitamenter, det forøgede budget (det 7. rammeprogram har et samlet budget på 54 milliarder euro), retningslinjerne, osv. Som følge af denne høring er der taget fem initiativer vedrørende EFR i 2008:

Til supplering af ovenstående initiativer har Rådet beslutte at styrke DFR's dimension via lanceringen af den nye cyklus (2008-2010) for Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Medlemsstaterne bliver bedt om i deres nationale reformprogrammer at definere de politikker, som vil bidrage til udviklingen af EFR.

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. januar 2000: "Mod et europæisk forskingsrum" [KOM(2000) 6 endelig - Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

See also