Biovidenskab og bioteknologi

At bistå EU med at beherske biovidenskaben og bioteknologien på en lang række områder såsom sundhedsvæsen, landbrug, fødevareproduktion, industriproduktion og miljøbeskyttelse for at opbygge en videnbaseret bæredygtig økonomi - det er formålet med de dokumenter, Europa-Kommissionen har vedtaget på dette område i de senere år. Biovidenskab og -teknologi er på en gang en udfordring og en ressource for Europa. En ressource, som Kommissionen vil udnytte med grundlag i en europæisk strategi. Herunder følger en sammenfatning af strategiens hovedaspekter (begrebsbestemmelse, udfordringer, påtænkte handlinger, etiske forhold osv.).

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa" [KOM(2002) 27 endelig - EF-Tidende C 55 af 2.3.2002].

RESUMÉ

Bioteknologien er en teknik, som ved hjælp af genmanipulation frembringer biologiske molekyler eller transgene organismer til industrielle, landbrugsmæssige, farmaceutiske, kemiske og andre formål.

Biovidenskaben rejser store politiske og samfundsmæssige problemer og afføder en omfattende debat i offentligheden. Den bioteknologiske videnbase undergår i øjeblikket en revolution, som vil bane vejen for nye anvendelser inden for sundhedsvæsen, landbrug, fødevareproduktion og miljøbeskyttelse.

De videnskabelige og teknologiske fremskridt inden for biovidenskab og bioteknologi foregår i et rasende tempo. Europa-Kommissionen foreslår derfor en strategi, som går ud på, at Europa skal udarbejde bæredygtige og ansvarlige politikker med henblik på håndteringen af følgende tre væsentlige spørgsmål:

Biovidenskaben og bioteknologien rummer mulighed for at dække en stor del af verdens behov med hensyn til sundhed, aldring, ernæring, miljø og bæredygtig udvikling.
Det er nødvendigt, at der er bred opbakning i befolkningen, og at de etiske og samfundsmæssige konsekvenser og overvejelser tages i betragtning.
Den videnskabelige og teknologiske revolution er en global realitet, som skaber nye muligheder og udfordringer for alle lande i verden.

Meddelelsen "Biovidenskab og bioteknologi" består af en strategiredegørelse og en handlingsplan.

Strategien modsvarer den interesse, som Det Europæiske Råd har vist biovidenskaberne. Den fremlægger en detaljeret køreplan, som går frem til 2010, og placerer sektoren blandt de vigtigste avantgardeteknologier, der skal bidrage til, at EU når Lissabon-strategiens mål.

Biovidenskab og bioteknologi som ressource

Biovidenskaben og bioteknologien betragtes generelt som en af de kommende årtiers mest lovende avancerede teknologier.

Inden for sundhedssektoren giver bioteknologien allerede nu mulighed for en sikrere og mere etisk frembringelse af et stigende antal lægemidler og sundhedsydelser. I denne forbindelse åbner stamcelleforskning mulighed for at udskifte væv og organer med henblik på behandling af degenerative sygdomme, Altzheimers sygdom, Parkinsons sygdom osv.

I fødevareindustrien åbner bioteknologien mulighed for at forbedre fødevare- og foderkvaliteten med henblik på forebyggelse af sygdomme og reduktion af sundhedsrisici. Her spiller plantegenomforskningen en væsentlig rolle. Således er på verdensplan det samlede areal, der er tilplantet med genetisk modificerede afgrøder (GMO-afgrøder), næsten fordoblet.

I nonfood-sektoren bidrager bioteknologien til bedre anvendelse af afgrøder som råmateriale i energi- og lægemiddelindustrien. De igangværende modifikationer sigter bl.a. mod kulhydrater, olier, fedtstoffer, proteiner og fibre. Samtidig vil biomasse kunne bidrage til fremstillingen af erstatningsenergi med både flydende og fast biobrændsel såsom biodiesel og bioethanol.

På miljøområdet frembyder bioteknologien nye muligheder for at beskytte og forbedre miljøet, bl.a. ved biologisk rensning af forurenet luft, jord, vand og affald. Forskningen centreres om udviklingen af renere industriprodukter og -processer samt mere bæredygtige landbrugsmetoder.

Biovidenskaben og bioteknologien synes også at have en rolle at spille i den reviderede Lissabon-strategi. Som bemærket i den seneste statusrapport kan dette område i de kommende år:

styrke Europas stilling på verdensmarkedet for højteknologi
komme til at indtage en dominerende plads inden for videnskab, industri og beskæftigelse
øge velstanden ved at skabe arbejdspladser af bedre kvalitet
bidrage til moderniseringen af europæisk industri.

Udnyttelse af potentialet

Den ovenfor skitserede europæiske strategi for biovidenskab og -teknologi peger på flere satsningsområder:

Videnøkonomien skal opbygges gennem øgede investeringer i forskning og udvikling såvel som uddannelse.
Den opnåede viden skal omsættes til konkrete videnskabelige og teknologiske anvendelser (nye produkter, processer og tjenesteydelser).
Der skal gennemføres en stærkere styring ved udarbejdelse og iværksættelse af politikker og foranstaltninger.
Det internationale aspekt i europæisk forskning skal betones mere.
Der skal gøres en indsats for at fremme dialog, sammenhæng og samarbejde ved gennemførelsen af de forestående og fremtidige foranstaltninger.

Europas konkurrenceevne skal forbedres gennem en indsats på følgende tre væsentlige områder:

Styrkelse af ressourcebasen. Målet er at styrke de biovidenskabelige uddannelser (livslang uddannelse for videnskabsfolk, generel informering af offentligheden osv.). Omfattende, ajourførte og offentligt tilgængelige bioinformatikdata er grundlaget for fremskridt på det bioteknologiske område.
Etablering af et netværkssamarbejde mellem Europas bioteknologimiljøer. Det drejer sig om at lette adgangen til viden, knowhow og bedste praksis og at skabe et tæt samarbejde mellem aktører og institutioner inden for bioteknologien.
En udfarende rolle til myndighederne. Målet er at foregribe nye spørgsmål og tilpasse politikkerne i rette tid.

Bioteknologien er centreret om løsningen af specifikke problemer. I denne meddelelse lægges der særlig vægt på at styrke den europæiske industris konkurrenceevne ved at skabe bedre muligheder for at oprette små og mellemstore virksomheder (smv'er), hvis aktiviteter er baseret på forskning og præget af iværksætterånd. Disse nye industrier, som er baseret på videnskabelig viden, vil kunne forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, fremme den teknologiske innovation, skabe nye markeder for investorerne og øge beskæftigelsen.

Etiske og samfundsmæssige implikationer

Udviklingen og anvendelsen af biovidenskaben og bioteknologien rejser en række grundlæggende etiske spørgsmål om f. eks. menneskets natur eller brugen af og kontrollen med genetiske data.

Desuden er biovidenskaben og bioteknologien genstand for stor bevågenhed i offentligheden og har affødt en omfattende debat. Denne debat bør være åben for alle, seriøs, struktureret og velfunderet for at give resultater i form af bedre oplysning og gensidig forståelse. Det er derfor særdeles vigtigt at fremme oplysningsindsatsen og dialogen for at give befolkningen og de berørte parter mulighed for bedre at forstå og vurdere disse komplekse spørgsmål og at udvikle metoder og kriterier til at afveje fordele mod ulemper og risici.

Myndighederne, erhvervslivet og forskningen bør arbejde aktivt på at fremlægge relevant viden og lette forståelsen af de væsentlige spørgsmål som led i et internationalt samarbejde.

Påtænkte foranstaltninger: handlingsplan

Målet for handlingsplanen er at opstille en sammenhængende politisk ramme, som skal skabe gunstige betingelser for udviklingen af bioteknologien i Europa og for samarbejdet mellem medlemsstaterne og de private aktører. Handlingsplanen indeholder fire typer aktioner:

aktioner, der tager sigte på at støtte forskningen, indføre et europæisk system for intellektuel ejendomsret osv.
aktioner, der tager sigte på at fremme dialogen om de etiske, juridiske og samfundsmæssige følgevirkninger
aktioner vedrørende internationalt samarbejde, navnlig med udviklingslandene
aktioner, der tager sigte på udarbejdelsen af en europæisk bioteknologipolitik.

Statusrapport og retningslinjer for fremtiden

Kommissionen har med udsendelsen af tre statusrapporter siden 2002 jævnligt gjort rede for, hvordan det går med at gennemføre strategien. Her fremhæver den både fremskridt og forsinkelser. De tre rapporter fremlægger de politiske og praktiske resultater og belyser de nye spørgsmål, der er opstået. De omfatter så vidt muligt også de elementer, der er opført i køreplanen.

Med henblik på midtvejsrevisionen af strategien (på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007) har Kommissionen iværksat en grundig evaluering af fremskridtene siden 2002 og en samlet gennemgang af biovidenskabens og bioteknologiens rolle i det europæiske samfund. Disse to initiativer bygger bl.a. på:

en offentlig høring
en uafhængig undersøgelse foretaget af Det Fælles Forskningscenter (FFC)
en rapport om europæisk erhvervslivs og forsknings konkurrenceevne på det bioteknologiske område.

Kontekst

EU har et betydeligt forskningspotentiale på det bioteknologiske område. Det forventede udbytte skal komme samfundet til gode som vækst og beskæftigelse. Det femte og sjette rammeprogram er arbejdsredskaber, som frit kan benyttes af forskere og iværksættere, erhvervsliv og pengeinstitutter. Desuden er biovidenskab og bioteknologi en global realitet, som har afgørende betydning for udviklingen af dynamiske og innovative videnbaserede økonomier. Endelig hviler enhver videnbaseret økonomis succes på frembringelse, udbredelse og anvendelse af ny viden. Men de europæiske investeringer i forskning og udvikling halter bagefter USA's. Det er Kommissionens mål at genskabe Europas stilling som drivkraft inden for biovidenskab og bioteknologi. Det sjette forskningsrammeprogram (2000-2006) har sat dette område i allerforreste række ved at tilvejebringe en solid platform for etableringen af et europæisk forskningsrum i samarbejde med medlemsstaterne.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. juni 2005: "Biovidenskab og bioteknologi - En Strategi for Europa" - Tredje fremskridtsrapport og fremtidige retningslinjer [KOM(2005)286 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 7. april 2004: "Biovidenskab og bioteknologi - En Strategi for Europa" - Anden rapport om fremskridt og fremtidig udvikling [KOM(2004)250 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 5. marts 2003: "Biovidenskab og bioteknologi - En Strategi for Europa" - Rapport om fremskridt og fremtidig udvikling [KOM(2003)96 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. december 2001: "Handlingsplan. Videnskab og samfund" [KOM(2001)714 - ikke offentliggjort i EFT].

Meddelelse fra Kommissionen af 4. september 2001: "Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi: Høringsoplæg" [KOM(2001)454 endelig - Ikke offentliggjort i EFT].

Seneste ajourføring: 27.11.2007