Mål 1

Den økonomiske og sociale samhørighed er det vigtigste mål for Den Europæiske Unions regionalpolitik. Udgangspunktet for denne politik er den finansielle solidaritet, som bevirker, at over 35 % af EU-budgettet (213 mia. EUR i perioden 2000-2006) overføres til de dårligst stillede regioner. På denne måde vil EU-regioner med udviklingsefterslæb, regioner under omstilling og regioner præget af særlige geografiske, økonomiske og sociale forhold være bedre rustet til at klare problemerne og få fuldt udbytte af det det indre markeds muligheder.

Muligheden for at opnå støtte via Den Europæiske Unions regionalpolitik afhænger af regionernes udviklingsstadium og arten af de pågældende problemer. Ifølge strukturfondsbestemmelserne for perioden 2000-2006 er der 3 prioriterede mål:

I det følgende gennemgås udelukkende mål 1, da de øvrige mål gennemgås i andre dokumenter.

GEOGRAFISK BETINGET STØTTEBERETTIGELSE

Mål 1 er "regionaliseret", for så vidt som det vedrører afgrænsede områder på NUTS II-niveau , som er fastsat i den nomenklatur for de statistiske territoriale enheder (esdeenfr), som Eurostat har udarbejdet. Blandt de således fastsatte geografiske områder kan der kun ydes mål 1-støtte til områder, hvis bruttonationalprodukt (BNP) er mindre end 75 % af EU-gennemsnittet.

Mål 1 omfatter desuden nogle særlige kategorier regioner:

I alt er omkring 60 regioner i 13 medlemsstater berettigede til støtte under mål 1 i perioden 2000-2006. Der er desuden mulighed for at yde overgangsstøtte til regioner, der var støtteberettigede under mål 1 i perioden 1994-1999, men som ikke længere er støtteberettigede i perioden 2000-2006. Kommissionens beslutning 1999/502/EF af 1. juli 1999 [Den Europæiske Unions Tidende L 194 af 27.7.1999] indeholder en liste over de støtteberettigede regioner, som er gyldig i 7 år fra den 1. januar 2000:

Medlemsstat

Regioner, der er berettigede til støtte under mål 1 eller overgangsstøtte

Tyskland

Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen; overgangsstøtte: Østberlin

Østrig

Burgenland

Belgien

overgangsstøtte: Hainaut

Spanien

Galicia, Principado de Asturias, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Extremadura, Comunidad Valenciana, Andalucía, Región de Murcia, Ceuta y Melilla, Canarias; overgangsstøtte: Cantabria

Finland

Itä-Suomi, Väli-Suomi (delvis), Pohjois-Suomi (delvis)

Frankrig

Guadeloupe, Martinique, Guyana, Réunion; overgangsstøtte: Korsika og arrondissementerne Valenciennes, Douai og Avesnes

Grækenland

Anatoliki Makedonia, Thraki, Kentriki Makedonia, Dytiki Makedonia, Thessalia, Ipiros, Ionia Nisia, Dytiki Ellada, Sterea Ellada, Peloponnisos, Attiki, Vorio Aigaio, Notio Aigaio, Kriti (hele øen)

Irland

Border Midlands and Western; overgangsstøtte: Southern, Eastern

Italien

Campania, Puglia, Basilicata, Calabria, Sicilia, Sardegnaovergangsstøtte: Molise

Nederlandene

overgangsstøtte: Flevoland

Portugal

Norte, Centro, Alentejo, Algarve, Açores, Madeira;overgangsstøtte: Lisboa e Vale do Tejo

Det Forenede Kongerige

South Yorkshire, West Wales & The Valleys, Cornwall & Isles of Scilly, Merseyside; overgangsstøtte: Northern Ireland, Highlands and Islands

Sverige

Norra Mellansverige (delvis), Mellersta Norrland (delvis), Övre Norrland (delvis)

PROGRAMMERINGSDOKUMENTER

Programmeringen er et af de vigtige punkter i gennemførelsen af EU's regionalpolitik. Indledningsvis fremlægger medlemsstaterne deres udviklingsplaner, som skal indeholde en præcis beskrivelse af landets økonomiske og sociale situation opdelt efter region, en beskrivelse af, hvilken strategi der vil være bedst egnet til at nå de fastsatte udviklingsmål, oplysninger om, hvordan støtten fra strukturfondene skal udformes og anvendes.

Programmeringsdokumenterne, som medlemsstaterne indberetter, skal følge Kommissionens generelle retningslinjer, og i forbindelse med mål 1 har de form af:

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Finansielle midler

9.I perioden 2000-2006 er der afsat 213 mia. EUR til finansiering af EU's strukturinterventioner. Ud af dette beløb udgør 195 mia. EUR bevillingerne til strukturfondene. I overensstemmelse med kravet om, at interventionerne især skal tage sigte på regioner med størst problemer, anvendes de fleste bevillinger til mål 1, idet ca. 70 % af strukturfondsbevillingerne eller 137 mia. EUR over 7 år er afsat til dette formål.

Alle strukturfonde (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, og FIUF) deltager i finansieringen af mål 1.

Fordelingen på de enkelte medlemsstater af forpligtelsesbevillingerne til mål 1 og af strukturfondenes overgangsstøtte er fastsat i Kommissionens beslutning 1999/501/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 194 af 27.7.1999]. Fordelingen ser ud som følger:

Medlemsstat

Mål 1(i mio. EUR)

Overgangsstøtte(i mio. EUR)

Tyskland

19229

729

Østrig

261

0

Belgien

0

625

Spanien

37744

352

Finland

913

0

Frankrig

3254

551

Grækenland

20961

0

Irland

1315

1773

Italien

21935

187

Nederlandene

0

123

Portugal

16124

2905

Det Forenede Kongerige

5085

1166

Sverige

722

0

Støtte fra fondene

For støtten fra fondene i mål 1 gælder som hovedregel følgende lofter: maks. 75 % af de støtteberettigede udgifter og som hovedregel min. 50 % af de støtteberettigede offentlige udgifter. Loftet kan øges til 80 % for regioner i medlemsstater, som er omfattet af Samhørighedsfonden (Grækenland, Spanien, Irland og Portugal). I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1447/2001 [Den Europæiske Unions Tidende L 198 af 21.7.2001] er dette loft hævet til 85 % for regioner i den yderste periferi og de små øer i Det Ægæiske Hav i Grækenland.

Når fondene bidrager til investeringer i virksomheder sker det under overholdelse af de lofter for støtteintensitet og kumulation, som gælder for statsstøtte.

Når støtten vedrører finansiering af investeringer, der afstedkommer indtægter (f.eks. betalingsbroer og -motorveje), fastsættes fondenes deltagelse i disse investeringer ud fra, hvor store afkast der normalt kan forventes. I forbindelse med mål 1 gælder der følgende lofter for fondenes deltagelse:

Programmeringsresultater for mål 1 i perioden 2000-2006

I meddelelse KOM(2001) 378 endelig [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] gennemgås resultaterne af strukturfondsprogrammeringen for mål 1 i perioden 2000-2006. Følgende punkter fremhæves:

Den økonomiske virkning af mål 1-interventionerne i perioden 2000-2006

I en ny analyse (EN) har Generaldirektoratet for Regionalpolitik undersøgt strukturfondenes økonomiske betydning for de vigtigste af de støtteberettigede mål 1-områder (Spanien, Portugal, Irland, Grækenland, Mezzogiorno i Italien og de tyske delstater) i perioden 2000-2006. Analysen førte bl.a. til følgende resultater:

TILHØRENDE RETSAKTER

Forslag til rådsforordning af 14.7.2004 om oprettelse af Samhørighedsfonden [KOM(2004) 494 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Som led i en reform af regionalpolitikken forelagde Kommissionen i juli 2004 en række forslag vedrørende strukturfondene (EFRU og ESF) og samhørighedsfondene. I basisdokumentets generelle bestemmelser tildeles samhørighedsfonden i alt 62,99 mia. EUR, dvs. 23,86 % af de 264 mia. EUR, der afsættes til konvergens-målet, som afløser det tidligere mål 1. Loftet for støtten fra samhørighedsfonden er 85 % af de offentlige udgifter.

Seneste ajourføring: 14.07.2005