En integreret industripolitik for en globaliseret verden

Industrien spiller en central rolle for den nye vækstmodel for EU's økonomi, som beskrevet i Europa 2020-strategien. I denne meddelelse foreslås en helt ny tilgang til industripolitik, der styrker EU's konkurrenceevne, skaber vækst og beskæftigelse og muliggør overgangen til en ressourceeffektiv CO2-fattig økonomi.

RETSAKT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 28. november 2010 – En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed [KOM (2010) 614 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I denne meddelelse foreslås en helt ny tilgang til industripolitik, hvor konkurrenceevne og bæredygtighed i industrien sættes i centrum. Det kræver, at industripolitik forstås i en bredere betydning, hvor den også omfatter de politikker, som indvirker på industriens og de enkelte sektorers omkostnings-, pris- og innovationskonkurrenceevne samt inddrager, hvilke virkninger alle øvrige politikinitiativer har for konkurrenceevnen. Det drejer sig om politikker for transport, energi, miljø og social- og forbrugerbeskyttelse, men også politikken for det indre marked og handelspolitikkerne.

Kommissionens helt nye tilgang er kendetegnet ved:

• fortsat anvendelse af en skræddersyet tilgang i alle sektorer og med koordinerede europæiske politikløsninger, efterhånden som der som følge af globaliseringen bliver mindre og mindre plads til nationale sektorer
• betragtning af hele værdi- og forsyningskæden, lige fra adgang til energi og råvarer til eftersalgsservice og genanvendelse af materialer. Da nogle dele af denne kæde nødvendigvis ligger uden for Europa, skal alle industrier have en globaliseringsrefleks
• regelmæssig rapportering af Kommissionen om EU's og medlemsstaternes konkurrenceevne og industripolitikker og de resultater, der opnås.

EU's politikker skal alle trække i samme retning for at sikre de bedste rammevilkår for industrierne i Europa. Derfor har Kommissionen inden for rammerne af den eksisterende konsekvensanalyse udviklet en konkurrenceevnetest, dvs. eksplicit inddragelse af industriens konkurrenceevne, der skal anvendes på alle politikområder. Parallelt hermed foreslås en kvalitetskontrol for at sikre, at lovgivningens kumulative virkninger ikke udgør unødvendige byrder for industrien.

Innovation er en af de vigtigste drivkræfter bag produktivitet, øget energi- og materialeeffektivitet, bedre resultater for varer og tjenesteydelser, og skabelsen af nye markeder. Der er behov for en ny industriel innovationspolitik for at tilskynde til en meget hurtigere udvikling og kommercialisering af varer og tjenesteydelser og for at sikre, at EU's virksomheder er først på det globale marked, hvorved deres konkurrenceevne styrkes. Centrale støtteteknologier kan danne udgangspunkt for en række nye processer og varer og tjenesteydelser, herunder udvikling af helt nye industrier i fremtiden. Kommissionen foreslår derfor at fremme udbredelse og kommercialisering af konkurrencedygtige centrale støtteteknologier.

En modernisering af Europas kompetencebase vil bidrage til at støtte Europas industribase gennem forbedringer af arbejdsmarkedernes funktion og ved at sikre, at vores arbejdsstyrke har de rigtige kompetencer. Kommissionen tilskynder til dannelse af netværk for udveksling af information og bedste praksis mellem relevante aktører i EU-landene og foreslår vejledningsprincipper for rammebetingelser for jobskabelse.

Med henblik på at udnytte globaliseringen vil Kommissionen udvikle internationalt lovgivningsmæssigt samarbejde med henblik på at udvikle globale regler og standarder, og den vil søge tættere økonomisk integration med nabolandene ved at udvide fordelene ved det indre marked inden for en række udvalgte områder gennem den europæiske naboskabspolitik. Denne meddelelse anerkender også de udfordringer, som SMV'erne har i forbindelse med internationalisering, og en strategi for støtte til SMV'ers internationalisering blev fremlagt mod slutningen af 2011. At give SMV'er de rette informationer og supplerende støtte på markeder uden for EU er en af de vigtigste prioriteter.

Meddelelsen anerkender, at EU skal fremskynde overgangen til en ressourceeffektiv CO2-fattig økonomi, for derigennem at opnå omkostningsreduktioner og en mindre miljøpåvirkning. Den 20. september 2011 lancerede Europa-Kommissionen sit flagskibsinitiativ om overgang til et ressourceeffektivt Europa, der giver et sæt rammer for en gnidningsløs og ambitiøs afkobling af CO2- og ressourcebrug fra den økonomiske vækst. I overensstemmelse med EU's køreplan for en CO2-fattig økonomi senest i 2050 ønsker Kommissionen at udvikle de langsigtede, sektoropdelte industristrategier- og politikker, der er nødvendige for at lette overgangen til en CO2-fattig og ressource- og energieffektiv økonomi.

Meddelelsen efterlyser en mere effektiv EU-styring af industripolitikken med øget koordination og samarbejde mellem EU-landene. Rapporten fra 2011 Industrial Policy: Reinforce Competitiveness af 14. oktober 2011 følger op på dette politiske aspekt.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken [ COM (2012) 582 final af 10.10.2012 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Denne meddelelse understreger behovet for at øge investeringerne i ny teknologi med henblik på at give Europa et forspring i konkurrencen i den nye industrielle revolution. Den fastsætter et mål på 20% som fremstillingsvirksomhedernes andel af BNP bør være i EU i 2020. Med henblik på at opnå dette foreslår Kommissionen, at man i fællesskab blandt EU-landene og industrien fokuserer på investeringer og innovation på 6 prioriterede aktionslinjer: avancerede fremstillingsteknologier, centrale støtteteknologier, biobaserede produkter, bæredygtig industri- og byggepolitik og bæredygtige råstoffer, rene køretøjer og intelligente net. Taskforcer vil fastlægge køreplaner for hver enkelt aktionslinje.

Meddelelsen understreger også behovet for bedre markedsforhold: forbedret adgang til det indre marked og til internationale markeder vil bidrage til at styrke den økonomiske vækst. Påtænkte indsatsområder omfatter fremme af iværksætterkultur, bredere anvendelse af standardisering, beskyttelse og fremme af intellektuelle ejendomsrettigheder, forbedret adgang til råvarer, bedre adgang til finansiering og kapital samt større investeringer i menneskelig kapital.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En industriel renæssance i Europa [ COM(2014) 14 final af 22.1.2014 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Denne meddelelse understreger industriens betydning for sikringen af økonomisk modstandsdygtighed. At fremstillingsindustriens bidrag til BNP i EU var faldet til 15,1 % i sommeren 2013, fremhæver behovet for at styrke den europæiske industris konkurrenceevne.

Dette kan opnås på flere måder, herunder ved:

• at udvikle de nødvendige infrastrukturer,
• at skabe en forenklet og forudsigelig lovgivningsramme, der er gunstig for iværksættervirksomhed og innovation,
• bedre integration af kapitalmarkederne,
• færdigheder og uddannelse,
• overkommelige priser på energi og råvarer,
• gradvis integration af EU-virksomheder, især SMV'er, i globale værdikæder, og
• forøget långivning til innovative projekter og industriprojekter.

Seneste ajourføring: 17.06.2014