Social dialog i sektorerne

RESUMÉ AF:

Afgørelse 98/500/EF om fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Den danner grundlag for at oprette sektordialogudvalg på forskellige områder med EU-aktiviteter, hvor repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejdstagerne (også kaldet »arbejdsmarkedets parter«) kan mødes og drøfte politikudvikling. De er en del af den bredere europæiske sociale dialog (*), som er et bærende element i EU’s sociale model og samfundsforvaltning.

HOVEDPUNKTER

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 20. maj 1998.

BAGGRUND

Artikel 152 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bekræfter EU’s forpligtelse til at støtte den europæiske sociale dialog og anerkender, at arbejdsmarkedets parter i Europa er autonome.

Siden 1998 har Kommissionen oprettet over 40 af disse sektordialogudvalg. De dækker omkring 150 millioner arbejdstagere i EU i sektorer som f.eks. forskellige former for transport, landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, handel, offentlige tjenester, konstruktion af maskiner og udstyr, hoteller og restauranter samt bankvæsen.

Dialogen har ført til aftaler om cirka 900 tekster af forskellig juridisk status.

Se Arbejdsmarkedsdialog på tværs af sektorer på Europa-Kommissionens websted for yderligere oplysninger.

VIGTIGT BEGREB

(*) Den europæiske sociale dialog: drøftelser, høringer, forhandlinger og fælles aktiviteter, som involverer begge sider i branchen (arbejdsgiverne og arbejdstagerne).

DOKUMENT

Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 om oprettelse af sektordialogudvalg til fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 27-28)

Efterfølgende ændringer til Kommissionens afgørelse 98/500/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om den sociale dialog i de enkelte sektorers funktionsmåde og potentiale (SEC(2010) 964 final af 22.7.2010)

seneste ajourføring 23.05.2016