Styrket EU-samarbejde om erhvervsrettede uddannelser

RESUMÉ AF:

Erklæring fra EU’s ministre for erhvervsrettede uddannelser og Europa-Kommissionen om styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettede uddannelser

HVAD ER FORMÅLET MED ERKLÆRINGEN?

• Den fastlægger prioriteterne i Københavnsprocessen om styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettede uddannelser.
• Formålet med processen er at forbedre de erhvervsrettede uddannelsers resultater, kvalitet og tiltrækningskraft i Europa. Den vil tilskynde til at bruge de forskellige muligheder for erhvervsrettede uddannelser inden for livslang læring* (LLL) med hjælp fra LLL-værktøjerne.

HOVEDPUNKTER

Københavnsprocessen udgør en integreret del af det strategiske regelsæt på »uddannelsesområdet« (ET 2020) og vil bidrage til at nå de uddannelsesmæssige mål i Europa 2020-strategien.

Processen består af:

• en politisk dimension, der har til formål at formulere fælles europæiske mål og reformere de nationale ordninger om erhvervsrettede uddannelser
• udviklingen af fælles europæiske rammer og værktøjer, der øger gennemsigtigheden og kvaliteten af kompetencer og kvalifikationer samt fremmer mobiliteten
• samarbejde om at fremme gensidig læring på europæisk plan og om at inddrage alle relevante interessenter på nationalt plan.

Prioriteter

Prioriteterne, der er fastsat i Københavnserklæringen, udgør grundlaget for det frivillige samarbejde inden for erhvervsrettede uddannelser. Med målet for 2010 var hensigten at:

• styrke den europæiske dimension i erhvervsrettede uddannelser
• søge information, vejledning og rådgivning om samt gennemsigtighed af erhvervsrettede uddannelser
• udvikle værktøjer til gensidig anerkendelse og godkendelse af kompetencer og kvalifikationer
• forbedre kvalitetssikringen af erhvervsrettede uddannelser.

Resultater

En række kommunikéer har opregnet EU’s resultater med hensyn til opfyldelse af disse mål, samt hvordan samarbejdet om erhvervsrettede uddannelser kan forbedres yderligere.

Maastricht-kommunikéet fra 2004 bekræftede Københavnsprocessens succes med hensyn til at synliggøre og profilere erhvervsrettede uddannelser på europæisk plan. Det videreudviklede også prioriteterne fra Københavnserklæringen og fastsatte specifikke prioriteter for arbejdet vedrørende erhvervsrettede uddannelser på nationalt plan, herunder:

• forøgelse af offentlige/private investeringer i erhvervsrettede uddannelser
• udarbejdelse af ordninger om erhvervsrettede uddannelser til at imødekomme behovene hos underprivilegerede personer og grupper
• udvikling af miljøer, som fremmer læring både på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladsen
• styrkelse af den fortsatte kompetenceudvikling hos lærere og undervisere på erhvervsrettede uddannelser.

Helsinki-kommunikeet fra 2006 evaluerede Københavnsprocessen og gennemgik prioriteterne og strategierne. Det påpegede en række resultater, herunder:

• fremskridt med hensyn til fælles europæiske rammer og værktøjer for erhvervsrettede uddannelser
• vedtagelse af den fælles ramme for Europass, der er med til at øge gennemsigtigheden af kvalifikationer og kompetencer
• påbegyndelse af arbejdet på den europæiske referenceramme, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsrettede uddannelser og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring.

Bordeaux-kommunikéet fra 2008 gennemgik strategierne og prioriteterne i Københavnsprocessen i lyset af fremtiden for programmet for uddannelse og erhvervsuddannelse efter 2020. Det konkluderede, at processen havde vist sig at være effektiv med hensyn til at promovere erhvervsuddannelsernes image uden at give køb på mangfoldigheden af de nationale ordninger om erhvervsrettede uddannelser. Det efterlyste imidlertid nye fremskridt, især med hensyn til:

• gennemførelsen af redskaber og ordninger vedrørende erhvervsrettede uddannelser for at fremme samarbejdet på europæisk og nationalt plan
• oprettelse af bedre forbindelser mellem erhvervsrettede uddannelser og arbejdsmarkedet
• konsolideringen af europæiske samarbejdsaftaler.

Brugge-kommunikéet fra 2010 fastsatte langsigtede mål for det europæiske samarbejde vedrørende erhvervsrettede uddannelser for perioden 2011-2020 samt 22 resultater på kort sigt for perioden 2011-2014, der fastsætter specifikke tiltag på nationalt plan med hensyn til at opfylde målene. Målene, der fortsat er baseret på principperne bag Københavnsprocessen, trækker på tidligere resultater, men har også til formål at imødekomme aktuelle og fremtidige udfordringer.

Kommunikéets konklusioner var, at Københavnsprocessen:

• i betydelig grad havde bidraget til at øge opmærksomheden om erhvervsrettede uddannelser på europæisk og nationalt plan gennem gennemførelse af fælles europæiske værktøjer, principper og retningslinjer vedrørende erhvervsrettede uddannelser
• afstedkom grundlæggende reformer, der har ført til et skift hen imod fokus på resultater af læring.

Det fastslog, at for at erhvervsrettede uddannelser kan imødekomme aktuelle og fremtidige udfordringer, skal europæiske uddannelsessystemer blandt andet:

• være fleksible og af høj kvalitet
• gøre mennesker i stand til at tilpasse sig og administrere forandringer ved at give dem mulighed for at erhverve nøglekompetencer
• styrke og opfordre til grænseoverskridende mobilitet blandt elever og undervisere på erhvervsrettede uddannelser.

Konklusionerne fra Riga fastlægger en række nye resultater for perioden 2015-2020 baseret på en gennemgang af resultaterne for perioden 2011-2014.

Gennemgangen konkluderede, at resultaterne havde hjulpet både Den Europæiske Union og kandidatlandene med at fokusere på og gennemføre reformer. Der blev fastlagt fem prioriterede områder for 2015-2020:

• fremme af alle former for læring på arbejdspladsen
• yderligere udvikling af mekanismer til kvalitetsevaluering inden for erhvervsrettede uddannelser i overensstemmelse med henstillingen om europæisk kvalitetssikring inden for erhvervsrettede uddannelser
• styrkelse af adgangen til erhvervsrettede uddannelser og kvalifikationer for alle gennem mere fleksible og gennemtrængelige systemer
• yderligere styrkelse af nøglekompetencerne i læseplanen for erhvervsrettede uddannelser samt flere effektive muligheder for at erhverve eller udvikle disse kompetencer gennem erhvervsuddannelser og erhvervsrettede efteruddannelser
• indførsel af systematiske metoder til og muligheder for faglig udvikling af undervisere, lærere og mentorer på erhvervsrettede uddannelser gennem uddannelse og efteruddannelse til læring på både uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser.

BAGGRUND

• »Erhvervsuddannelser« på Europa-Kommissionens websted.

* VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Erklæring fra EU’s ministre for erhvervsrettede uddannelser og Europa-Kommissionen samlet i København den 29. og 30. november 2002 om styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettede uddannelser — »Københavnserklæringen« (ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende)

seneste ajourføring 11.10.2016