Civilsamfundsdialogen mellem EU og kandidatlandene

Denne meddelelse fastlægger en strategisk ramme for udviklingen af en civilsamfundsdialog mellem EU og kandidatlandene. Formålet er at informere offentligheden i medlemsstaterne bedre om følgerne af tiltrædelse og offentligheden i kandidatlandene om EU's historie, funktionsmåde og værdier. Denne dialog skal udvikle sig sideløbende med tiltrædelsesforhandlingerne og kunne nødvendiggøre en kursændring.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 29. juni 2005 om civilsamfundsdialogen mellem EU og ansøgerlandene [KOM(2005) 290 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

RESUME

Kommissionen ønsker at afhjælpe det forhold, at borgerne ikke var tilstrækkeligt informeret og forberedt i forbindelse med den sidste udvidelse. Kommissionen vil, gennem en dialog med civilsamfundsorganisationer i Tyrkiet og Kroatien, styrke kontakterne og udveksle erfaringer for at opnå et bedre indbyrdes kendskab og skabe gensidig forståelse.

Kommissionen bruger den bredeste og mest omfattende definition af civilsamfundet *. Kommuner og andre lokalsamfund kan også blive inddraget i dialogen.

Arbejdet med civilsamfundsdialogen er forskelligt alt efter om der er tale om Kroatien eller Tyrkiet. Kommissionen lægger særlig vægt på forbindelserne til sidstnævnte. Den foreslår, at man styrker de igangværende aktiviteter og supplerer dem med nye.

Styrke de igangværende aktiviteter

Kroatien

EU arbejder sammen med civilsamfundsorganisationer i Kroatien i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen (stabiliserings- og associeringsaftalen med Kroatien trådte i kraft den 1. februar 2005). Dialogen styrkes ved, at Kroatien deltager i forskellige fællesskabsprogrammer som det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling eller Tempus-programmet.

Tyrkiet

Nationale instanser eller fællesskabsinstanser har allerede udviklet bilaterale aktiviteter med Tyrkiet, som også indgår i definitionen af civilsamfundsdialogen.

EU finansierer allerede flere aktioner, som skal:

Nye aktiviteter

Udvikling af civilsamfundsdialogen er en proces med en lang tidshorisont afhængigt af civilsamfundsorganisationernes behov og ønsker. Kommissionen forventer, at de enkelte organisationer selv spiller en aktiv rolle i fortsættelsen af dialogen.

Kroatien

Videreudvikling af civilsamfundsdialogen med Kroatien afhænger af forskellige faktorer, bl.a. uddybning af forbindelserne mellem EU og Kroatien, styrkelse af det regionale samarbejde og udviklingen i forsoningen inden for regionen. Kommissionen kunne ønske, at dialogen vil fokusere på de praktiske følger af tiltrædelse, og foreslår, at der tilskyndes til kontakter mellem arbejdsmarkedets parter, medierne, ngo'er og de forskellige trossamfund i EU og Kroatien.

Tyrkiet

Kommissionen påtænker en række aktiviteter, som skal styrke forbindelserne mellem Tyrkiet og EU vedrørende:

Kommissionen understreger desuden, at religiøse anliggender også bør inddrages i civilsamfundsdialogen ligesom trossamfundene og andre religiøse sammenslutninger.

Gennemførelsesmetoder

Kommissionen vil med regelmæssige mellemrum iværksætte høringer af førende tyrkiske og europæiske personligheder, som udvælges efter, hvor stor ekspertise de har med hensyn til forbindelserne mellem EU og Tyrkiet.

De aktiviteter, der omhandles, vil i princippet blive finansieret over budgettet for førtiltrædelsesbistand til de pågældende lande, eventuelt suppleret med bidrag fra offentlige eller private organisationer og fra Kommissionen. Kandidatlandenes bidrag til budgettet for Fællesskabets programmer afholdes delvis over førtiltrædelsesbistanden.

Til gennemførelsen af projekter vil Kommissionen basere sig på de eksisterende strukturer og ressourcer, undtagen hvis omstændighederne kræver noget andet. Kommissionen tilføjer, at det ville være ønskeligt, om medlemsstaterne vil forenkle visumproceduren for tyrkiske deltagere i civilsamfundsdialogen.

Overvågning og indberetning

Kommissionen vil sørge for, at det gennemførte arbejde og de opnåede resultater følges op med regelmæssige mellemrum. Det vil være muligt at finde oplysninger på EU's Europa-netportal. Der vil blive iværksat et specifikt tilsyn med forholdet mellem EU og Tyrkiet og parternes opfattelse af hinanden, således at den fremtidige strategi kan tage udgangspunkt heri.

Dokumentets nøglebegreber

Seneste ajourføring: 23.01.2007