Slovenien - økonomisk reform

Prioriterede opgaver på kort sigt:

Evaluering (oktober 1999)

Disse prioriterede opgaver er kun delvis blevet løst.

Den slovenske regering godkendte den 1. oktober 1998 den fælles vurdering med hensyn til fastlæggelsen af de prioriterede opgaver på mellemlang sigt, og gennemførelsen heraf begyndte i 1999. Der er gjort et vist fremskridt med hensyn til forberedelsen af privatiseringen af banksektoren, men iværksættelsen heraf er endnu ikke påbegyndt. Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til konsolidering og privatisering af forsikringssektoren. Det er stadig påkrævet med en styrkelse af overvågningsinstansernes kapacitet, ikke mindst på forsikringsmarkedet. Der er vedtaget en ny banklov. Der er endnu ikke vedtaget nogen pensionsreformlovgivning.

Evaluering (november 2000)

Der er sket fremskridt inden for omstruktureringen af virksomheder i visse sektorer. Regeringen har udarbejdet et program med henblik på at fremme udenlandske investeringer, samt et program til nedbringelse af administrative hindringer. Den har også iværksat foranstaltninger til fremme af de små og mellemstore virksomheder (SMV). For så vidt angår privatisering, er der kun sket fremskridt inden for bank- og forsikringssektoren. Omlægningen af pensionssystemet er påbegyndt.

Evaluering (november 2001)

Der er sket fremskridt med omstruktureringen af virksomhederne, navnlig i tekstil- og skoindustrien. Der er vedtaget en omstruktureringsplan for stålindustrien. Der er blevet godkendt visse foranstaltninger med henblik på at fremme udenlandske investeringer og de små og mellemstore virksomheder. Der er vedtaget et program for nedbringelse af bureaukratiet. Privatiseringsprocessen og omlægningen af de offentlige finanser fortsætter. Der er indledt en pensionsreform.

Evaluering (oktober 2002)

Processen med privatisering af de store banker er blevet videreført. De udenlandske investeringer er steget, men der kræves en yderligere indsats for at øge investeringerne gennem en forbedring af erhvervsklimaet.

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Prioriterede opgaver på mellemlang sigt

Evaluering (november 2000)

Til trods for de fremskridt, der er gjort inden for virksomhedernes omstrukturering og kommercialisering, er processen endnu ikke afsluttet. Der er sket fremskridt inden for liberalisering af porteføljeinvesteringernes kapitalstrømmene. Der er iværksat foranstaltninger med henblik på at forbedre budgetovervågningsproceduren. Revisionsretten er uafhængig af regeringen, men der skal ske fremskridt i overensstemmelse med dens konklusioner og anbefalinger.

Evaluering (november 2001)

Omstruktureringen og kommercialiseringen af den offentlige sektor har gjort gode fremskridt. Dog bør reformen af de finansielle markeder afsluttes. Visse foranstaltninger til forbedring af budgetovervågningen er blevet vedtaget.

Evaluering (oktober 2002)

Prioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet vedrørende de økonomiske kriterier er delvis opfyldt. Omstruktureringen, kommercialiseringen og liberaliseringen af den offentlige sektor er blevet videreført, navnlig på tekstil- og stålområdet. Slovenien har fortsat indsatsen med at afskaffe de resterende restriktioner på liberaliseringen af kapitalbevægelserne.

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 blev Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004.

REFERENCER

Afgørelse 98/268/EF af 30.03.1998De Europæiske Fællesskabers Tidende L 121 af 23.04.1998

Afgørelse 1999/859/EF af 06.12.1999De Europæiske Fællesskabers Tidende L 335 af 28.12.1999

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2010 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 709 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 512 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 712 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1755Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1411Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1208Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktaten om tiltrædelsen af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

Seneste ajourføring: 19.11.2004