Bulgariens tiltrædelsespartnerskab

Tiltrædelsespartnerskabet har til formål at bistå de bulgarske myndigheder i deres bestræbelser for at opfylde tiltrædelseskriterierne. Det indeholder en detaljeret gennemgang af de prioriterede opgaver i forbindelse med landets forberedelse af tiltrædelsen, bl.a. gennemførelsen af EU-retten, og udgør grundlaget for programmeringen af førtiltrædelsesstøtten, der vil blive ydet fra fællesskabsfonde som f.eks. Phare-programmet. Den 25. april 2005 undertegnede Bulgarien en traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union. Målet er at kunne optage Bulgarien som nyt medlem af Den Europæiske Union den 1. januar 2007.

I Europa-Kommissionens meddelelse "Agenda 2000 (es de fr)" blev der formuleret en række forslag til styrkelse af førtiltrædelsesstrategien for samtlige central- og østeuropæiske kandidatlande. Det overordnede formål med denne strategi er at tilbyde disse lande et sammenhængende program, der skal forberede dem til medlemskabet af Den Europæiske Union, og som går ud på:

MÅL

Formålet med tiltrædelsespartnerskabet (der blev indgået i marts 1998 og revideret i december 1999, i januar 2002 og i maj 2003) er at fastlægge en retlig ramme for de prioriterede arbejdsområder, der er beskrevet i Kommissionens periodiske rapport fra 2003 om de fremskridt, som Bulgarien har gjort med forberedelserne til medlemskab, for køreplanen, for de finansielle midler, der er til rådighed for at hjælpe Bulgarien med at realisere disse prioriteter, og for betingelserne for at opnå denne bistand. Partnerskabet danner basis for en række instrumenter, der tager sigte på at støtte ansøgerlandene i deres bestræbelser på at forberede tiltrædelsen.

Disse instrumenter omfatter bl.a. et nationalt program for landets overtagelse af EU-retten (NPAA), en samlet evaluering af de økonomisk-politiske prioriteringer på mellemlang sigt, pagten mod organiseret kriminalitet, de nationale udviklingsplaner samt andre sektorprogrammer, der er nødvendige for deltagelse i strukturfondene efter tiltrædelsen og gennemførelse af ISPA og SAPARD før tiltrædelsen. Tiltrædelsespartnerskabet har også tjent som grundlag for udarbejdelsen af en handlingsplan til forbedring af administrationens og retsvæsenets kapacitet i Bulgarien.

Disse instrumenter udgør ikke en integrerende del af partnerskabet, men prioriteringerne i forbindelse hermed vil være forenelige med partnerskabet.

Overvågningen af gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet foregår inden for rammerne af den Europaaftale, der er indgået mellem Den Europæiske Union og Bulgarien.

PRIORITEREDE OPGAVER

Prioriteringerne i tiltrædelsespartnerskabet blev revideret i december 1999 (se s. 3 i bilaget til afgørelse 1999/857/EF). Der blev offentliggjort en ny revision i maj 2003 (afgørelse 2003/396/EF). Den blev lagt til grund for Kommissionens rapport for 2003.

Det reviderede tiltrædelsespartnerskab definerer de prioriteter, som Bulgarien skal overholde fuldt ud eller delvis i løbet af perioden 2003-2004. Disse er blevet fastlagt i fællesskab af Unionen og Bulgarien. Omfanget af den støtte, Bulgarien vil modtage, vil være afhængigt af, i hvor høj grad disse prioriteter realiseres.

I 2004 har Bulgarien videreført arbejdet med at opfylde de prioriterede mål, der er fastlagt i det reviderede partnerskab. Der er allerede gjort en række fremskridt med hensyn til reformen af den offentlige administration og retsvæsenet samt med hensyn til privatiseringsprocessen og tilpasningen af landets love til EU-lovgivningen. Ikke desto mindre er det nødvendigt at gøre en yderligere indsats, især hvad angår de prioriterede mål vedrørende overholdelsen af menneskerettighederne og beskyttelsen af minoriteter. I denne forbindelse bør bestræbelserne for at forbedre vilkårene for romasamfundet intensiveres. Der forestår ligeledes en stor indsats med henblik på at nedbringe støtten til energi- og transportsektoren. Det er også påkrævet at skabe forbedringer i kvaliteten af infrastrukturinvesteringer, inden for uddannelsessystemet og i sundhedssektoren. Endvidere skal reformprogrammerne for told- og skatteadministrationen iværksættes.

For yderligere informationer, se Overtagelse af EU-retten

DEN FINANSIELLE RAMME

Den støtte, der ydes gennem Phare-programmet og andre førtiltrædelsesinstrumenter, fokuserer på de prioriterede opgaver, der er fastsat i tiltrædelsespartnerskabet. I perioden 2000-2004 udgjorde den samlede årlige finansielle støtte til Bulgarien omkring 178 mio. EUR til Phare, 57,6 mio. EUR til Sapard og 93-127 mio. EUR til ISPA.

Phare

I perioden 1992-2003 har støtten til Bulgarien under Phare-programmet andraget 1,54 mia. EUR, heraf 188,92 mio. EUR i 2003. Kommissionen har ydet Phare-støtte til Bulgarien i forbindelse med den aftale, der blev undertegnet i november 1999 om nedlukningen af reaktor 1 til 4 på atomkraftværket Kozloduy. I henhold til aftalen skal der ydes en supplerende støtte på 200 mio. EUR i perioden 2000-2006. I perioden 2004-2006 vil der blive stillet et supplerende beløb på 140 mio. EUR til rådighed i overensstemmelse med EU's princip om at vise solidaritet med de bestræbelser, der gøres for at nedlukke visse kernekraftværker, og de konsekvenser, disse foranstaltninger medfører. I henhold til Phare-programmet for Bulgarien for 2004 skal der ydes et nationalt bidrag på 208,3 mio. EUR, der vil blive suppleret med en bevillingsramme til nedlukning af kernekraftværker.

Phare-programmet for 2004 fokuserer på følgende prioriterede områder:

Der vil endvidere blive afsat et beløb på 36 mio. EUR under Phare-programmet til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer ved Bulgariens grænser til Grækenland (20 mio. EUR), Rumænien (8 mio. EUR), Tyrkiet (3 mio. EUR), Serbien og Montenegro (3 mio. EUR) og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (2 mio. EUR).

Førtiltrædelsesbistand

Fra 2000 omfatter den finansielle bistand ligeledes støtte til udvikling af landbrug og landdistrikter (SAPARD) og et strukturinstrument (ISPA), som prioriterer foranstaltninger inden for transport og miljø. Forordningen om koordination af bistanden fra Phare, SAPARD og ISPA, som blev godkendt i juni 1999, giver Kommissionen mulighed for at kontrollere kontrakterne efter indgåelsen, hvis den skønner, at partnerlandets finanskontrol ikke har været tilstrækkelig grundig.

EU's vejledende rammebevilling til gennemførelse af SAPARD-programmet i Bulgarien i 2004 udgør 68 mio. EUR. Bevillingen for 2003 var på 56,5 mio. EUR. SAPARD-programmet for 2004 fokuserer hovedsagelig på den bulgarske landbrugssektors forberedelse af tiltrædelsen til Unionen. Derfor vil de resterende finansielle ressourcer udelukkende blive anvendt på foranstaltninger, der vedrører EU-retten.

Siden 2000 er ISPA-budgetrammen til fordel for Bulgarien, der ligger på lidt over 100 mio. EUR pr. år, hvert år blevet anvendt i sin helhed (med undtagelse af en mindre tilbagegang i 2002). Den budgetmæssige forpligtelse udgjorde i 2003 112,6 mio. EUR, mens den vejledende tildeling for 2004 vil være på omkring 135,4 mio. EUR. ISPA-strategierne blev revideret i 2003. Hvad transportinfrastruktur angår, lægges vægten på færdiggørelse eller modernisering af de vigtigste transeuropæiske landevejs- og jernbanenet, især de grænseoverskridende forbindelser. På miljøområdet fokuserer den bulgarske regering på forbedring af vandkvaliteten gennem investeringer i behandling af spildevand, kloaksystemer og vandforsyning. Andre prioriterede områder er forvaltning af byaffald og luftforurening.

REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2008 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

TILTRÆDELSESPARTNERSKAB

Rådets afgørelse 98/266/EF af 30.3.1998De Europæiske Fællesskabers Tidende L 121 af 23.4.1998

Afgørelse 1999/857/EF De Europæiske Fællesskabers Tidende L 335 af 28.12.1999

Afgørelse 2002/83/EFDe Europæiske Fællesskabers Tidende L 44 af 14.2.2002

Afgørelse 2003/396/EF Den Europæiske Unions Tidende L 145 af 12.6.2003

PERIODISKE RAPPORTER

Kommissionens rapport KOM(98) 707 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 501 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 701 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1744Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1400Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2003) 676 endelig - SEK(2002) 1210Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2004) 657 endelig - SEK(2004) 1199Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

TILSYNSRAPPORTER EFTER UNDERSKRIVELSE AF TILTRÆDELSESTRAKTATEN

Traktaten om Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union af 25. april 2005Den Europæiske Unions Tidende L 157 af 21.6.2005 Den 11. maj 2005 ratificerede det bulgarske parlament traktaten om tiltrædelse af Den Europæiske Union, som Bulgarien havde undertegnet den 25. april 2005 i Luxembourg, efter at Europa-Parlamentet havde udtrykt sin tilslutning hertil den 13. april 2005. Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union forventes at finde sted den 1. januar 2007.

Kommissionens generelle tilsynsrapport KOM(2005) 534 endelig - SEK(2005) 1352

Kommissionens tilsynsrapport maj 2006 KOM(2006) 214 endelig - SEK(2006) 595Kommissionens meddelelse af 16. maj 2006, "Tilsynsrapport om forberedelserne til EU medlemskab i Bulgarien og Rumænien"KOM(2006) 214 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens meddelelse af 26. september 2006, "Tilsynsrapport om forberedelserne til EU medlemskab i Bulgarien og Rumænien"KOM(2006) 549 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Seneste ajourføring: 23.01.2007