Slovakiet
1) REFERENCER
Kommissionens udtalelse KOM(97) 2004 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(98) 703 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(1999) 511 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2000) 711 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1754 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1410 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]
2) RESUMÉ
Kommissionen var i sin udtalelse fra juli 1997 af den opfattelse, at Slovakiet tilsyneladende havde den påkrævede administrative kapacitet og infrastruktur til på mellemlang sigt at tilpasse sin lovgivning til EU-bestemmelserne vedrørende retlige og indre anliggender, men at landet måtte gennemføre de nødvendige reformer på forskellige områder: Indførelse af visumpligt for statsborgere fra SNG-landene, forbedring af grænseforvaltningen og kontrollen med indvandring, bestemmelser om udvisning og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption. Herudover bekræftede Kommissionen, at visse love, f.eks. om asyl, skulle udbygges for at være i overensstemmelse med EU-retten.
I rapporten fra november 1998 konstateredes det, at Slovakiet havde gjort fremskridt med hensyn til denne lovgivning, men at der stadigvæk var behov for visse tilpasninger. Desuden var der stadig visse lakuner med hensyn til anvendelsen af lovgivningen. Der skulle gøres en indsats for at nå de mellemlangsigtede prioriterede målsætninger, bl.a. vedrørende grænsekontrol, gennemførelse af lovgivningen om asylret og ind- og udvandring, herunder en tilnærmelse af visumpolitikken til EU-normerne. Der var ligeledes behov for at intensivere bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, især hvidvaskning af penge, og at forbedre polititjenesten. I beretningen anmodedes Slovakiet udtrykkeligt om at udvise reel politisk vilje for at integrere EU-retten på dette område, idet udsættelse af bestræbelserne på et så væsentligt område kan være skadelig for udviklingen af en retsstat.
Kommissionens vurdering i rapporten fra oktober 1999 var stort set mere positiv end i de foregående rapporter. Slovakiet havde fremskyndet gennemførelsen af EU-retten, navnlig med hensyn til det strafferetlige samarbejde. De retlige og indre anliggender ansås for at komme i første række, og der blev udfoldet bestræbelser på dette område. Der var dog stadig meget at gøre, især for så vidt angik bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, udlændinges status og asylretten. Domstolssystemet i sin helhed skulle styrkes. Endvidere skulle grænsekontrollen forbedres.
I rapporten fra november 2000 bemærkede Kommissionen de betydelige fremskridt Slovakiet havde gjort med hensyn til visumpolitik og asylret, idet den dog understregede, at der måtte gøres yderligere anstrengelser med hensyn til forvaltning af de ydre grænser. Slovakiet havde ligeledes gjort fremskridt med hensyn til indvandring, politisamarbejde, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet, korruption, svindel og handel med narko. Der var også gjort visse fremskridt med hensyn til samarbejde og retligt samarbejde. I almindelighed havde Slovakiet tilnærmet sig EU-retten i sin sædvanlige takt, men det måtte fortsat bekæmpe organiseret kriminalitet.
I rapporten fra november 2001 konstaterede Kommissionen, at der var gjort fremskridt på flere områder, bl.a. visum, politisamarbejdet, asyl, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, ulovlig narkotikahandel og toldsamarbejde. Bestræbelserne skulle forstærkes, navnlig for så vidt angik databeskyttelse og indvandringspolitik.
Rapporten fra oktober 2002 konstaterer, at Slovakiet fortsat har gjort fremskridt, navnlig for så vidt angår databeskyttelse, visumpolitik, grænsekontrol, indvandring, asylret og politisamarbejde.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.
EU-RETTEN
Fri bevægelighed for personer
Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, blev disse anliggender indarbejdet i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år.
Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er blevet indarbejdet i rammerne for Den Europæiske Union (EU) med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af EU-retten, som kandidatlandene skal overtage.
Slovakiet har erklæret, at det vil overholde bestemmelserne i Schengen-aftalen. Det har opfordret til et institutionelt og teknisk samarbejde, navnlig for så vidt angår kontrollen ved de ydre grænser. Forbedring og modernisering af denne kontrol lægger nemlig beslag på betydelige finansielle ressourcer.
Asylpolitik
Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om modtagertredjelande eller på internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.
Inden for rammerne af Schengen-aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.
Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvanding.
Indvandringspolitik
Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet.Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltninger på området.
Samarbejde på det civilretlige område
Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom- og Bruxelles -konventionerne).
Der skal i henhold til Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 også vedtages nye regler.
Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område
EU-retten på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadig væk.
EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande (CØE-landene) og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.
Europaaftalen om associering og hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked
Europaaftalen om associering med Slovakiet omfatter nogle samarbejdsbestemmelser om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge.
Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked omtaler ikke direkte spørgsmål vedrørende den tredje sølje, men den omtaler spørgsmål, der hænger nøje sammen med de retlige og indre anliggender, f.eks. hvidvaskning af penge og fri bevægelighed for personer.
EVALUERING
Der meldes ikke om nogen fremskridt på området for databeskyttelse. I september 2002 trådte der en ny persondatabeskyttelseslov i kraft. Siden december 2001 har politiets databaser været underlagt kontrol fra formanden for kontoret for tilsyn med persondatabeskyttelse. Det samme gælder hærens, fængselsvæsenets, toldvæsenets og jernbanepolitiets informationssystemer.
Den slovakiske visumlovgivning er kun delvis på linje med EU-retten. Fra januar 2001 kan visse personkategorier få udstedt visum vederlagsfrit eller til nedsat gebyr. Kommissionen opfordrer Slovakiet til så snart som muligt at indføre en online-ordning for visumudstedelse og et centralt visumregister.
Den nye lov om udlændinges ophold trådte i kraft i april 2002. Den fastlægger visumtyper og visumudstedelsesregler.
På området for kontrol ved de ydre grænser er der gjort store fremskridt. Den slovakiske lovgivning er dog stadig ikke på linje med Unionens regelværk. I løbet af 2001
Regeringen har truffet en række administrative og retlige foranstaltninger til styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser. Infrastrukturen er blevet forbedret ved grænseovergangene til Ukraine, men der skal fortsat gøres en indsats på dette område.
Siden april 2001 er det nationale Schengen-informationssystem indført tillige med den nationale plan for gennemførelse af Schengen-reglerne. Der er foretaget en ajourføring, og gennemførelsen er godt i gang.
Den nye lov om udlændinges ophold, der i høj grad indretter den slovakiske lovgivning efter EU- lovgivningen på indvandringsområdet, trådte i kraft i april 2002. For bedre at kunne bekæmpe ulovlig indvandring har Slovakiet i april 2002 indført en national enhed til bekæmpelse af ulovlig indvandring.
På asylområdet blev der i juli 2001 oprettet et dokumentationscenter for indsamling og analyse af oplysninger om asylansøgernes hjemlande.
I juni 2002 blev der vedtaget en ny lov om asylret, der skal træde i kraft i januar 2003. Den fastsætter nye regler om "non refoulement"-princippet, indeholder præcise regler om asylansøgningsproceduren og giver nye definitioner vedrørende begrebet "sikkert tredjeland".
På området for politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet har Slovakiet undertegnet
Siden januar 2001 har et kontor for internationalt politisamarbejde samarbejdet med Interpol og det nationale Schengen-kontor. Desuden udarbejder en enhed under det nationale politigeneraldirektorat en tidsplan for gennemførelse af Schengen-reglerne.
Parlamentet vedtog i oktober 2001 en ny politilov, der ændrer loven om politistyrker fra 1993. I november samme år undertegnedes protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel og protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling, der er tillægsprotokoller til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet(Palermo-konventionen (esdeenfr)). I august 2002 underskrev Slovakiet tillægsprotokollen om ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben.
Ved en ændring af straffeloven, der forventes at træde i kraft i september 2002, betragtes terrorisme som en strafferetlig lovovertrædelse.
En ny enhed, der er oprettet af regeringen, tager sig herefter af samordningen af bekæmpelsen af korruption. I juni 2002 vedtog det slovakiske parlament straffelovsændringer, der gør det muligt for Slovakiet at iværksætte konventionen fra 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. Desuden blev der i august 2002 vedtaget civilretlige ændringer, der giver mulighed for ratificering af den civilretlige konvention om korruption.
I februar 2001 ratificerede Slovakiet den europæiske konvention fra 1990 om hvidvaskning, opsporing og beslaglæggelse af udbyttet af strafbare forhold. En uafhængig enhed under finanspolitiet samarbejder med medlemsstaternes politistyrker og med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
En ny lov, der trådte i kraft i september 2002, pålægger ophævelse af alle anonyme konti fra januar 2004 og senest i januar 2007.
I juni 2001 indgav Slovakiet en ansøgning om tiltrædelse af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) Der må udfoldes yderligere bestræbelser for at samordne de forskellige berørte organers virke inden for bekæmpelsen af narkotikahandel. Gennemførelsen af det nationale program til narkotikabekæmpelse, der løber i perioden 1999-2003, er skredet godt frem. Det nationale narkotikaovervågningscenter er blevet oprettet som nationalt kontaktpunkt for informationssystemet om narkotika inden for det europæiske informationsnet for narkotika og narkotikamisbrug (Reitox).
I juli 2001 trådte den nye toldlov og loven om de centrale forvaltningsorganer på toldområdet i kraft. Slovakiet må udfolde yderligere bestræbelser for at iværksætte et toldinformationssystem, forbedre personaleuddannelsen og bekæmpe den interne korruption. Mellem toldvæsenet og virksomhedsorganisationer er der indgået tre aftaleprotokoller om bekæmpelse af narkotikahandel. I juni 2002 godkendte parlamentet en ændring til de strafferetlige procesregler med sigte på at styrke toldembedsmænds efterforskningsbeføjelser.
På området for retligt samarbejde blev loven om udvisning ændret i juni 2001. Endvidere blev der ratificeret flere konventioner, bl.a. konventionen om beskyttelse af børn samt om samarbejde på området for international adoption. Reformen af de strafferetlige procesregler er vedtaget. Den fastsætter nye bestemmelser om international juridisk bistand, hvormed tilpasningen af den slovakiske lovgivning til EU-retten vedrørende det strafferetlige samarbejde afsluttes.
På det civilretlige område er følgende konventioner blevet bindende for Den Slovakiske Republik:
Slovakiet har ratificeret alle retlige instrumenter vedrørende menneskerettighederne i forbindelse med EU-retten på området for retlige og indre anliggender.
Seneste ajourføring: 11.12.2002