Tjekkiet
1) REFERENCER
Kommissionens udtalelse KOM(97) 2009 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(98) 708 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(1999) 503 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2000) 703 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1746- ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1402- ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]
2) RESUMÉ
I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at de nødvendige strukturer for så vidt angår den frie bevægelighed for personer tilsyneladende var på plads, men at det var vanskeligt at afgøre, om de var gennemført i praksis. Europa-Kommissionen vurderede ligeledes, at Tjekkiet burde kunne foretage tilpasningen til EU-retten om retlige og indre anliggender i løbet af de kommende år, hvis fremskridtene fortsætter i det nuværende tempo. Derimod må der lægges særlig vægt på retsvæsenet og politiet, og det samme gælder Tjekkiets bestræbelser på at bekæmpe narkotikahandel og organiseret kriminalitet.
I rapporten fra november 1998 blev det fastslået, at gennemførelsen af EU-retten er forsinket på visse områder, bl.a. med hensyn til forbedringen af grænsekontrollen. Det blev derfor anset for nødvendigt, at den nye regering fremskynder reformerne, så man kan overholde prioriteterne for tiltrædelsespartnerskabet på mellemlang sigt, bl.a. gennem en mere effektiv grænsekontrol og en styrkelse af kampen mod narkotika og organiseret kriminalitet. I rapporten fra oktober 1999 konstateredes der generelt en fremskyndelse af det forberedende arbejde med EU-rettens indførelse på dette område, men der blev også givet udtryk for, at dette arbejde hverken havde givet sig udslag i resultater på lovgivningsområdet med undtagelse af narkotikabekæmpelse eller inden for de administrative strukturer. Det blev anset for vigtigt, at de forskellige foreslåede love blev vedtaget af det tjekkiske parlament, og at de blev gennemført hurtigt. Det var i den sammenhæng nødvendigt at frigøre menneskelige og finansielle ressourcer dertil.
I rapporten fra november 2000 understregedes Tjekkiets betydelige fremskridt med hensyn til visumpolitik, indvandring og databeskyttelse. Derimod var der kun gjort få fremskridt med hensyn til politisamarbejde for effektivt at bekæmpe ulovlig indvandring, korruption og svindel. Kommissionen konstaterede således, at forvaltnings- og fuldbyrdelseskapaciteten var utilstrækkelig.
I rapporten fra november 2001 konstaterede Kommissionen, at der var gjort betydelige fremskridt af Tjekkiet på området for databeskyttelse, grænsekontrol, visum, indvandring og politisamarbejde. Der skulle dog udfoldes yderligere bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af kriminalitet.
I rapporten fra oktober 2002 konstateres det, at Tjekkiet har gennemført næsten hele EU-retten på området for retlige og indre anliggender (RIA) i sin nationale lovgivning. Landet har ligeledes gjort betydelige fremskridt med hensyn til styrkelse af den institutionelle kapacitet og generelle gennemførelsesforanstaltninger. Imidlertid er den manglende effektivitet i bekæmpelsen af kriminaliteten og korruptionen stadig landets største svaghed.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.
EU-RETTEN
Fri bevægelighed for personer
Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år.
Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er blevet indarbejdet i rammerne for Den Europæiske Union (EU) med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af EU-retten, som kandidatlandene skal overtage.
Tjekkiet har erklæret, at det vil overholde bestemmelserne i Schengen-aftalen. Det er begyndt at forberede sig på dette og har anmodet om hjælp fra medlemsstaterne, bl.a. med hensyn til styrkelsen af kontrollen ved de ydre grænser.
Asylpolitik
Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om "modtagertredjelande" eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.
Inden for rammerne af Schengen-aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.
Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvandring.
Indvandringspolitik
Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet.
Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltninger på området.
Samarbejde på det civilretlige område
Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom- og Bruxelles -konventionerne). Der skal i henhold til Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 også vedtages nye regler.
Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område
EU-retten på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadig væk.
EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande (CØL) og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.
Europaaftalen om associering og hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked
Europaaftalen om associering med Tjekkiet omfatter nogle samarbejdsbestemmelser om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge.
Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked omtaler ikke direkte spørgsmål vedrørende den tredje søjle, men der er henvisninger til bl.a. hvidvaskning af penge og fri bevægelighed for personer, som er snævert forbundet med RIA.
EVALUERING
På området for databeskyttelse er Europarådets konvention fra 1981 blevet ratificeret, og den trådte i kraft i november 2001. Kontoret for persondatabeskyttelse er kommet i gang. Det beskæftiger sig med at forelægge offentlige rapporter om sit virke, foretage undersøgelser og gennemføre sanktioner. Der må udfoldes yderligere bestræbelser, for at Tjekkiet kan tiltræde TIS-konventionen (toldinformationssystemet) samt Napoli II-konventionen.
Lovgivningen er blevet styrket ved en ændring af loven om persondata, som blev vedtaget i juni 2002. Beskyttelsen af tolddata vil blive sikret ved en ændring af toldloven, som har været i kraft siden den 1. juli 2002.
Visumpolitikken ligger i det store og hele på linje med EU-retten. Den nye lov om udlændinges ophold har indført omfattende ændringer (forkortelse af fristerne for visumudstedelse, afskaffelse af visse betingelser for opnåelse af indrejsetilladelse.....). For så vidt angår visumudstedelse gør et onlinesystem det desuden muligt at forbinde udenrigsministeriet med de diplomatiske repræsentationer og de vigtigste grænseovergange. I december 2001 bragte Tjekkiet sin liste over visumtvang på linje med gældende EU-regler, og landet er i færd med at udarbejde en aftale, som tager sigte på at indføre en ordning for visumfritagelse med visse lande. Denne aftale vil være forenelig med EU-retten om fri bevægelighed. Desuden blev loven om udlændinges opholdsret, som allerede blev ændret i 2001, ændret igen i maj 2002.
Tjekkiet har vedtaget flere foranstaltninger med henblik på forbedring af grænsekontrollen (nyt udstyr, beslutning om at oprette et integreret politikorps for udlændinge og grænser for at sikre grænsekontrollen og bekæmpelsen af den ulovlige indvandring). En ny lov om beskyttelse af statsgrænserne blev vedtaget i april 2002. Som helhed konstaterer Kommissionen, at der er ved at blive fundet en løsning på de fleste af de problemer, der blev nævnt i den periodiske beretning fra 2001.
Tilnærmelsen til EU-retten fortsætter for så vidt angår Schengen-kriterierne. For at kunne deltage i informationssystemet (SIS) har Tjekkiet vedtaget en meget udførlig handlingsplan og har gjort store fremskridt med hensyn til gennemførelsen af denne plan. Politiledelsen har besluttet at indføre en central myndighed, der skal følge med i gennemførelsen af det nationale Schengen-informationssystem.
På området for indvandring er loven om udlændinges ophold blevet ændret med henblik på en afklaring af visse begreber såsom familiesammenføring og udvisning. Loven træder delvist i kraft den 1. januar 2003 og vil være trådt 100 % i kraft, når kontrollen ved de indre grænser er ophævet. Der er indledt forhandlinger med henblik på at indgå tilbagetagelsesaftaler med flere lande (Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Jugoslavien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM), Algeriet, Kina, Indien, Irak, Iran...). Der blev undertegnet en tilbagetagelsesaftale med Slovakiet i juli 2002. Tilbagetagelse af ulovlige indvandrere, der ofte ikke kan eskorteres til grænserne, er fortsat et alvorligt problem.
Ændringen af asylloven trådte i kraft den 1. februar 2002. De ændringer, der er sket med hensyn til klagemulighederne over for administrative afgørelser i asylsager, har tydeliggjort, hvornår en klage kan betragtes som ubegrundet, ligesom asylsøgeres adgang til beskæftigelse afgrænses nærmere. Asylpolitiets forvaltningskapacitet er blevet styrket, og en form for subsidiær beskyttelse er blevet indrømmet tjetjenske flygtninge. Det drejer sig altså om at anvende den subsidiære beskyttelse i overensstemmelse med de internationale regler og kun i tilfælde af massiv tilstrømning af flygtninge.
Der er gjort bemærkelsesværdige fremskridt for så vidt angår politisamarbejdet og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, således at Tjekkiet kan deltage i Europol-konventionen. Det nationale kriminalpolitikontor, der blev oprettet i januar 2001, omfatter de tjenester, der er beskæftiget med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, narkohandel og korruption. Endvidere vil der blive oprettet en ny integreret kriminal- og retspolititjeneste efter sammenslutningen af undersøgelseskontoret og kriminalpolitiet.
Der er vedtaget en moralkodeks for politiet. Desuden har landet gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af de vigtigste retlige og institutionelle reformer, som blev besluttet sidste år. Loven om beskyttelse af vidner samt ændringen af politiloven er blevet gennemført. Der er oprettet en ny enhed, der skal tage sig af beskyttelse af vidner.
Med hensyn til det internationale samarbejde undertegnede Tjekkiet den 5. marts 2002 aftalen med Europol, som trådte i kraft i september 2002.
På området for bekæmpelse af terrorisme vedtog Tjekkiet i april 2002 en national handlingsplan som reaktion på hændelserne den 11. september 2001 i USA. Landet begyndte ligeledes at forberede harmoniseringen af straffeloven med henblik på ratifikation af FN's konvention om bekæmpelse af terrorismefinansiering. En ny lovgivning med foranstaltninger rettet mod terrorismefinansiering er blevet vedtaget.
På området for bekæmpelse af svindel og korruption må bestræbelserne videreføres, således at Tjekkiet kan samarbejde med OLAF straks fra tiltrædelsen. Et af de alvorligste problemer er stadig korruptionen af politistyrken, især de tjenester, der har at gøre med bevilling af forskellige tilladelser eller udstedelse af andre officielle dokumenter. I april 2002 godkendte regeringen en rapport om korruption, som viser, at situationen ikke bliver bedre. De eneste fremskridt er Tjekkiets indtrædelse i Europarådets gruppe af stater mod korruption (GRECO) i februar 2002 og indgåelsen af en samarbejdsaftale med OLAF i januar 2002.
For tidsrummet 2001-2004 er der vedtaget en ny strategi mod narkomisbrug, der tager sigte på at gennemføre den Europæiske Unions handlingsplan (2000-2004). I juni blev der vedtaget en langsigtet handlingsplan med henblik på gennemførelse af EU's handlingsplan for 2000-2004. Et fællesministerielt udvalg samordner virksomheder på området for narkobekæmpelse (det vedtager forebyggende foranstaltninger samt sanktioner). Der blev oprettet et nationalt kontaktpunkt i juni 2002; det vil være fuldt operationelt i januar 2003.
Bestræbelserne må fortsættes for så vidt angår bekæmpelse af hvidvaskning af penge, for hidtil har kun ganske få sager givet anledning til retsforfølgelse. Det bliver nødvendigt at styrke tvangsmidlerne, udvide strafferammen (der er lavere end den, der gælder for økonomisk svindel) og indføre en særuddannelse af de pågældende tjenester. Tjekkiet foretog i 2001 en ændring af sin strafferetsplejelov.
Lovgivningen på området for toldsamarbejde ligger stort set på linje med EU-retten. En ændring af toldloven om forenkling af de eksisterende procedurer trådte i kraft i juli 2002.
På området for retligt samarbejde er straffeprocedurebogen blevet ændret. Endvidere har Tjekkiet på det civilretlige område ratificeret:
I juli 2002 trådte ændringerne af straffeloven, som vedrørte det retlige samarbejde i Schengen-sammenhæng, definitionerne af organisationer med kriminelt sigte, menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn i kraft.
Tjekkiet har ratificeret alle de retlige instrumenter vedrørende menneskerettighederne, der indgår i EU-retten vedrørende retlige og indre anliggender.
Seneste ajourføring: 11.12.2002