Tjekkiet

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1997) 2009 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1998) 708 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 503 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 703 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001)1746 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002)1402 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens overvågningsrapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1200 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Kommissionen, at det var nødvendigt med en betydelig indsats for at tilpasse både lovgivningen og de industrielle strukturer, hvis Tjekkiet på mellemlang sigt skulle kunne opfylde EU-retten inden for den audiovisuelle sektor.

Rapporten fra november 1998 stemte overens med denne første vurdering, men det blev samtidig understreget, at der ikke er sket fremskridt på dette område.

Rapporten fra oktober 1999 indeholdt ikke nogen større nyheder, da den bekræftede, at der ikke var sket fremskridt med hensyn til lovgivningen på det audiovisuelle område.

I rapporten af november 2000 anførtes det, at Tjekkiet kun havde gjort begrænsede fremskridt.

I rapporten af november 2001 understregedes det, at Tjekkiet havde gjort betydelige fremskridt inden for den audiovisuelle sektor. Ikke desto mindre burde der gøres en yderligere indsats.

I rapporten fra oktober 2002 bemærkedes det, at der ikke var sket nævneværdige fremskridt inden for av-sektoren siden den sidste rapport.

I rapporten fra november 2003 blev det konkluderet, at Tjekkiet opfylder de fleste tiltrædelseskrav inden for den audiovisuelle politik.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Formålet med EU-retten vedrørende av-sektoren er, som led i det indre marked, at sikre adgangen til og den frie bevægelighed for audiovisuelle tjenester inden for EU samt at fremme den europæiske programindustri. Direktivet om " fjernsyn uden grænser ", som finder anvendelse på alle tv- og radiospredningsorganer, uanset transmissionsmåden (jordbaseret, satellit, kabel), og uanset om organerne er private eller offentlige, omfatter EU-retten og fastlægger de grundlæggende regler for grænseoverskridende transmissioner. Hovedformålene er:

Europa-aftalen mellem EU og Tjekkiet omhandler samarbejde om fremme og modernisering af den audiovisuelle industri og harmonisering af lovgivningsmæssige aspekter af den audiovisuelle politik.

Direktivet om "fjernsyn uden grænser" udgør en del af de foranstaltninger, som de central- og østeuropæiske lande skal vedtage i løbet af fase I som angivet i hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995).

EVALUERING

Den tjekkiske av-lovgivning er ikke forenelig med EU-retten, og specielt med direktivet om " fjernsyn uden grænser ". Tjekkiet har vedtaget en presselov med en definition af begrebet ret til at kræve berigtigelse. Loven om radio- og tv-spredning, der trådte i kraft i juli 2001, har gjort, at Tjekkiet i vidt omfang har bragt sin lovgivning i overensstemmelse med EU-retten på av-området. Visse punkter skal dog finpudses, navnlig for så vidt angår den tekniske tilpasning af subsidiaritetskriterierne.

Det tjekkiske tv- og radioråds kapacitet er blevet øget. Budgettet er blevet forøget, og administrationens edb-udstyr burde gøre det muligt at oprette et system til kontrol af fremme af europæiske produktioner. Desuden fastslår en lov om reklamebestemmelser, der trådte i kraft i juni 2002, dette råds ansvarsområde, for så vidt angår kontrol med reklamer.

Ifølge de tjekkiske myndigheder tyder alt på, at samtlige nationale radio- og tv-spredningsorganer i 2002 opfylder deres forpligtelser, hvad angår fremme af europæiske og uafhængige produktioner.

Ikke desto mindre bemærker Kommissionen i sin rapport fra 2002, at det foregående år har været præget af mangel på gennemskuelighed og stabilitet, for så vidt angår ejerskab og kontrol i forbindelse med de kommercielle tv-stationer. Den situation har ført til en ny strid, der formentlig skal afgøres ved internationale voldgiftsretter.

Tjekkiet undertegnede i maj 1999 Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn, som blev ændret ved en protokol fra september 1998. Tjekkiet opfordres til at ratificere konventionen.

Siden januar 2003 har Tjekkiet nydt godt af midler i forbindelse med programmerne Media Plus og Media Uddannelse (es de en fr) til udvikling, formidling og fremme af tjekkiske produktioner og til uddannelsestiltag.

I 2003 har den tjekkiske lovgivning undergået en tilstrækkelig udvikling, så den nu i det store og hele er i overensstemmelse med EU-retten på av-området. Der skal dog stadig foretages visse tekniske ændringer af radio- og tv-spredningsloven, bl.a. for så vidt angår de sekundære kriterier til bestemmelse af jurisdiktion. Det nye radio- og tv-råd skal desuden fokusere sin indsats på at udarbejde stabile, gennemsigtige og effektive forskriftsmæssige rammer.

kulturområdet har det oplæg til kulturpolitik i Tjekkiet, som den tjekkiske regering vedtog i 1999, til formål at tage hensyn til EU-retten på området og fremme Tjekkiets integrering i europæiske kulturelle organer.

Således blev Associeringsrådets afgørelse om at lade Tjekkiet deltage fuldt ud i programmet Kultur 2000 fra 2002 vedtaget i oktober 2001. Gennemførelsen af det tjekkiske kulturoplæg har stået på siden, og regeringen har ændret, konsolideret og gennemført visse elementer i sin "kulturpolitiske vejledning".

En lov om beskyttelse af muséer og andre samlinger trådte i kraft i juli 2000.

Kommissionen understreger i sin rapport fra 2003, at Tjekkiet opfylder kravene for at kunne deltage i fællesskabsaktiviteterne på det kulturelle område.

Seneste ajourføring: 15.01.2004