Letland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2005 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(98) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 506 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1203 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse af juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at Letland set i et tiltrædelsesperspektiv ikke skulle få særlige vanskeligheder på områderne uddannelse og ungdomsanliggender.

I rapporten fra november 1998 konstateredes det, at Letland videreførte sin indsats på området. Imidlertid var der ikke sket fremskridt med hensyn til vedtagelse af lovbestemmelser om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer.

I rapporten fra oktober 1999 fremhævedes det, at Letland havde gjort fremskridt på dette område. Myndighederne havde vedtaget en rammelov om uddannelse samt et strategisk program om uddannelsesplanlægning. Letland havde ligeledes videreført sine fremskridt hvad angår undervisning af børn af indvandrere. Letland deltog fortsat i programmerne Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom.

I rapporten fra november 2000 konstateredes det, at den lettiske lovgivning allerede opfyldte kravene i Fællesskabets regelværk. Derfor havde Letland koncentreret sig om gennemførelsen af den allerede vedtagne lovgivning. Landet havde på grundlag af denne lovgivning foretaget reformer bl.a. inden for almen uddannelse og inden for erhvervsuddannelse.

I rapporten fra november 2001 vurderedes det, at Letland havde koncentreret sine bestræbelser om at styrke institutionerne og videreføre reformen af undervisningssystemet. Gennemførelsen af loven om institutioner inden for videregående uddannelser, der var blevet ændret i 2000, havde gjort det muligt at oprette videregående faglige uddannelser. Letland deltog i anden generation af programmerne Leonardo, Socrates og Ungdom.

Rapporten fra oktober 2002 viste, at Letland havde gjort nye fremskridt på dette område, navnlig i forbindelse med reformen af undervisningssystemet, udviklingen af erhvervsuddannelserne og styrkelsen af den administrative kapacitet. Dog skulle Letland koncentrere sine bestræbelser om gennemførelsen af direktivet om skolegang for børn af vandrende arbejdstagere, styrkelsen af de kompetente institutioner, færdiggørelsen af reformen af undervisningssystemet og forbedringen af de almene uddannelsers og erhvervsuddannelsernes kvalitet.

I rapporten fra november 2003 vurderes det, at Letland overholder forpligtelserne vedrørende tiltrædelsesforhandlingerne på uddannelsesområdet.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

I EF-traktaten fastsættes følgende:

Disse bestemmelser er først og fremmest omsat i praksis med gennemførelsen af tre omfattende programmer (Socrates (es de en fr), Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa), der for nylig er ført ajour i form af en ny generation af programmer (Socrates, Leonardo og Ungdom).

EVALUERING

Siden 1997 har Letland videreført sine bestræbelser for at reformere uddannelsessystemet. Efter vedtagelsen af en ny rammelov om uddannelse i oktober 1998 blev der vedtaget et strategisk program om uddannelsesplanlægningen for 1998-2009. Endvidere blev der i juni 2002 vedtaget et dokument med retningslinjerne for udviklingen af undervisningen for 2002-2005.

Letland har videreført reformbestræbelserne inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse navnlig på grundlag af loven af 1998 om almen uddannelse og loven af 1999 om erhvervsuddannelse. Gennemførelsen af loven om institutioner inden for videregående uddannelser, der blev ændret i 2000, har gjort det muligt at oprette videregående faglige uddannelser. Rationaliseringen af erhvervsskolesystemet er påbegyndt, i første omgang i hovedstaden Riga. Trods de bestræbelser, der er udfoldet, skal der sættes væsentlig mere gang i gennemførelsen af uddannelsesreformen.

Med hensyn til de baltiske landes gensidige anerkendelse af universitetseksamener har Letland, Estland og Litauen undertegnet en aftale for at forbedre mobiliteten for studerende og undervisere mellem de baltiske stater indbyrdes.

Der eksisterer en administrativ struktur med ansvar for erhvervsuddannelse. Der bør tilvejebringes en bedre koordinering mellem de kompetente myndigheder inden for erhvervsuddannelse, dvs. Ministeriet for Undervisning og Videnskab, Socialministeriet, Økonomiministeriet og de særlige myndigheder, der hører ind under ministerierne. I februar 2002 vedtog regeringen investeringsstrategien for undervisnings- og forskningsministeriet for tidsrummet 2003-2007.

Letland fortsætter med at deltage i fællesskabsprogrammerne inden for dette område og de nationale kontorer er operative.

Den lettiske lovgivning om undervisning af børn af vandrende arbejdstagere er bragt på linje med EU-retten, men lovgivningen mangler fortsat at blive implementeret.

Siden Kommissionens udtalelse i 1997 har Letland gjort regelmæssige fremskridt. Forhandlingerne om dette kapitel er lukket foreløbigt (jf. 2002-rapporten). Letland har ikke anmodet om en overgangsordning på dette område

Seneste ajourføring: 04.03.2004