Estland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2006 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(98) 705 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 504 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1747 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1403 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1201- ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at Estland set i et tiltrædelsesperspektiv ikke ville få særlige vanskeligheder på områderne uddannelse og ungdomsanliggender.

I rapporten fra november 1998 bekræftedes det imidlertid, at selv om der var gjort fremskridt på dette område, var det stadig nødvendigt at gøre en indsats for fuldstændigt at tilnærme den nationale lovgivning til EU-retten.

I rapporten fra oktober 1999 fremhævedes det, at der er gjort visse fremskridt, særligt inden for områder som uddannelse og undervisning.

I rapporten fra november 2000 konstateredes det, at Estland havde truffet nye foranstaltninger med henblik på at omlægge sit uddannelsessystem og overtage de europæiske standarder.

I rapporten fra november 2001 bekræftedes det, at Estland havde gjort betragtelige fremskridt, men at landet skulle gøre en indsats for at foretage en mere grundig reform af undervisnings- og erhvervsuddannelsessystemet. Estland deltog i anden generation af programmerne Leonardo, Socrates og Ungdom.

I rapporten fra oktober 2002 konstateredes det, at Estland havde gjort nye fremskridt. Estland skulle dog bestræbe sig på at færdiggøre reformen af undervisnings- og erhvervsuddannelsessystemet, navnlig ved at inddrage arbejdsmarkedets parter aktivt i bestræbelserne.

I rapporten fra oktober 2003 vurderes det, at Estland opfylder de forpligtelser, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne på dette område. Der skal dog fortsat gøres en indsats for at gennemføre fællesskabsbestemmelserne om undervisning af børn af vandrende arbejdstagere.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

I EF-traktaten fastsættes følgende:

• Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau, hvori også indgår en europæisk dimension, ved at støtte og supplere medlemsstaternes indsats, med respekt for disses kulturelle og sproglige mangfoldighed (artikel 149, tidligere artikel 126) hvad angår undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne;
• Fællesskabet iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner (artikel 150, tidligere artikel 127), med henblik på at lette dels tilpasningen til den industrielle udvikling, dels den erhvervsmæssige integration på arbejdsmarkedet.

Disse bestemmelser er først og fremmest omsat i praksis med gennemførelsen af tre omfattende programmer (Socrates (es de en fr), Leonardo da Vinciog Ungdom for Europa), der for nylig er blevet ført ajour i form af en ny generation af programmer (Socrates), Leonardo og Ungdom.

EVALUERING

Siden Kommissionens udtalelse i 1997 har Estland bragt sin lovgivning på linje med EU-retten. Landet har ændret sin lovgivning om højere uddannelse for at forhindre, at de højere uddannelsesinstitutioner afkræver udenlandske studerende højere uddannelsesafgifter. Hvad angår de videregående uddannelser er loven om universiteterne og gennemførelsesforanstaltningen på dette område blevet ændret. Således er procedurerne i forbindelse med regeringens tildeling af studiestøtte, den grundlæggende uddannelse for læger og overgangen fra sekundær faglig uddannelse til universitetsuddannelser blevet klarere. Dette arbejde er blevet udført for at opnå et højt uddannelsesniveau. Estland har gjort betragtelige fremskridt på undervisnings- og erhvervsuddannelsesområdet. Den nødvendige juridiske ramme blev fastlagt i 1999 og der blev i juni 2001 oprettet en estisk myndighed med ansvar for faglige kvalifikationer. Der kunne imidlertid godt bevilges større finansielle tilskud til denne sektor.

Deltagelsen i fællesskabsprogrammerne Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom er tilfredsstillende. De nationale kontorer fungerer.

Derudover indgik Litauen, Letland og Estland i februar 2000 en aftale om anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser i det baltiske område for derved at fremme mobiliteten for studerende og assistenter. Den estiske lovgivning om undervisning af børn af vandrende arbejdstagere er i overensstemmelse med EU-retten; der skal dog fortsat gøres en indsats for at gennemføre reglerne effektivt.

Arbejdet med at udvikle det nationale kvalifikationssystem fortsætter: i 2001 blev der godkendt 181 faglige standarder; i juni 2002 vedtog parlamentet desuden en række lovændringer med henblik på indførelse af et standardiseret system for akademiske grader (bachelor-master).

Siden Kommissionens udtalelse i 1997 har Estland gjort regelmæssige fremskridt. Forhandlingerne om dette kapitel er lukket foreløbigt (jf. rapporten fra 2002). Estland har ikke anmodet om en overgangsordning på dette område.

Seneste ajourføring: 05.03.2004